Hej Tom
Job var nemlig retsindig, retskaffen og gudfrygtig og holdt sig fra det onde.
Hvilket jo er en klar dementi af den ikke mindst af dig ofte fremsatte påstand om, at der ikke er nogen retfærdige, ikke een.

Hej Tom.
At der ikke er en eneste retfærdig er nu ikke noget jeg selv har fundet på, det fremgår af Bibelen i sin helhed.
Nu ved jeg heller ikke om
retsindig er det samme som
retfærdig (hebræisk er ikke min stærke side) men det er alligevel et godt og relevant indspark du kommer med her!
Allerede i 1. Mos står der nemlig:
Dette er Noas slægtshistorie. Noa var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud. Noa fik tre sønner, Sem, Kam og Jafet.Men det betyder ikke, at Noa ikke var en synder, for "retfærdig" må ses i relation til andre mennesker.
Det samme må gøre sig gældende for Jobs vedkommende.
Hvis man klipper skriftsteder ud af deres kontekst, blander dem sammen og kigger på enkelte ord og sætninger hver for sig, kan man få dem til at betyde næsten hvad som helst og få Bibelen til at miste sin sammenhængskraft derved.
Men: et menneske, som er er retfærdigt over for Gud, i betydningen
et syndfrit menneske, kan ikke dø.
Syndens løn er døden, og vi dør alle. Også Job og Noa døde.
Jesus var det eneste syndfri menneske.
Han døde fordi han bar menneskehedens synd på korset.
Men han var syndfri i sig selv og blev derfor ikke fastholdt i døden, men opstod ..
kristina: Job fik egentlig ikke nogen forklaring, men det havde han heller ikke brug for.
Tom: Ikke? Det var dog trods alt det eneste den stakkels plagede mand bad om.
Job fik ikke umiddelbart hvad han forlangte af Gud, men han fik meget, meget mere!
Han fik hvad han havde brug for!
Det fremgår af kap. 42, som du også citerede i dit indlæg.
Ak ja, hvad skulle han egentlig svare; han bad om en forklaring på sine lidelser, og fik i stedet en selvfed megaloman parodi på en biologitime.
Job havde på intet tidspunkt problemer med at udtrykke sig klart og tydeligt og ærligt - heller ikke da han skældte Gud ud!
Og det, som Job til sidst, med Guds hjælp nåede frem til, var hans personlige oplevelse af Guds storhed og hellighed.
Det er den erkendelse, som jeg kalder
forklarelse, og som Job udtrykte så stærkt og sandt her - hans hjertes tanker.
Anderledes kan jeg ikke læse det, men jeg kan sagtens forstå, at du som ateist læser det anderledes.
Også jeg, som er kristen, havde i lang tid problemer med Jobs bog, den var virkelig en stor udfordring, men efter et par aha-oplevelser er den nu blandt de bøger, som jeg holder allermest af.
Jeg er udmærket klar over at mine ord næppe vil falde i god jord hverken hos dig eller hos de fleste andre kristne; men uanset hvordan man vender og drejer det, så det ikke noget særligt flattende billede af Gud der fremstår i Jobs bog.
Jo, dine ord falder i god jord hos mig! jeg tror nemlig, at du mener hvad du skriver, og at du ikke kun skriver det for at provokere.
Jobs kraftige kritik af Gud faldt faktisk også i god jord hos Gud selv!
Se Job 42,8b, hvor Gud talte til Jobs fromme venner, (som havde forsøgt at forsvare Gud ved at anklage Job):
I talte jo ikke sandt om mig, sådan som min tjener Job gjorde!Flatterende? Næh, det kan vi hurtigt blive enige om, at Gud ikke er!
Gud er hellig,
Gud er kærlighed og sandhed - og
Gud er frygtelig farlig.
Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder. (Hebr. 10,31)
kristina