Jeg er en kvinde på 23 år. Jeg har 2 dejlige velskabte børn. Priser Gud for det. Jeg bor sammen med deres far. Vi er ikke gift. Men ved at vi er det åndeligt. Jeg er kristen og har meget stor tro og respekt for Gud Herren. Jeg kommer i en frikirke. En dejlig kirke. Min datter på næsten 4 år er tit med i kirken, og hun nyder det, og elsker at høre om vores himmelske far. Jeg er meget lykkelig over det. Min søn på 1 år skal til at starte nu her med at komme i kirken, og der har vi så mit problem. Min mand synes det er noget underligt noget, at jeg skal have dem med i kirken, han mener at de selv skal tage det valg. Men hvordan skal de kunne vælge når de ikke kender Gud. Hvordan kan de vælge når de ikke ved hva han kan gøre for dem. Hvordan kan de vælge uden at have mødt "ham" Jeg er meget ked af min kærestes mening om det. for ja de vælger selv, når tiden er der til. Men jeg kan ikke se noget forkert i, at jeg lære dem om Gud, lære dem om hvordan han er, hvad han kan gøre, og at han har frelst os, elsker os. Jeg ved ikke længer hvad jeg skal gøre. Jeg ønsker at mine børn lærer gud at kende som jeg gør. Jeg har prøvet at bede om et svar. Måske jeg ikke er parat til at få svaret. Men Gud betyder meget for mig, og han vil betyde lige så meget for mine børn. Jeg kan ikke acceptere at min kæreste vil forhindre dem i at møde Gud, bare fordi at han ikke tror på Gud. Så Hva' nu. Hvad skal jeg gøre, jeg vil blive ved med at bede Gud om et svar. Blive ved med at bede om at han må komme ind i mine børns liv, og at han må tage plads i min kærestes liv også. Håber at i kan hjælpe mig. Jeg er så forvirret. Gud velsigne jer alle....

Det er rigtig dejligt at høre om din glæde for Jesus og din omsorg for, at dine nærmeste skal få del i frelsen i Jesus. Må Gud give dig både visdom og kærlighed til at fastholde dette.

Du har valgt at bo sammen med din kæreste, og I har fået børn sammen. Findes der mon nogen bestemt grund til, at I har valgt ikke at følge Guds ord her, og gøre jeres samliv til et ægteskab? Jeg vil opfordre dig til, at læse artiklen Ægteskabet og bibelen på AdamogEva.dk

Dit egentlige spørgsmål sigter mest på, hvad du skal gøre i den situation, at din kæreste ikke ønsker, at jeres børn skal følge dig i kirke. Jeg forstår tydeligt din bekymring. Alligevel må jeg sige til dig, at kærligheden ikke tvinger (læs gerne 1. Kor. 13). Du opnår ikke noget positivt ved, at spille din kæreste og børnene ud mod hinanden, og det er, hvad du vil opnå, hvis du mod hans vilje tvinger dine børn med til Gudstjeneste. Du ønsker sikkert, at din kæreste respektere dig med alt hvad du rummer, også af valget om at følge Jesus. Er du indstillet på, at vise ham den samme fulde respekt? Peter skriver i sit første brev vers 1 noget om, at kvinder der har en vantro mand, skal vinde dem gennem bl.a. ydmyghed og sagtmodighed.
Jeg siger ikke, at din kæreste har ret i de valg han træffer, men han har samme og fulde ret til at træffe sine valg, som du har. Giver du ham den denne ret og frihed, som du selv ønsker? Jeres børn, møder de en mor, som elsker sin mand og viser ham respekt og ydmyghed.

Jeg tror ikke, at et kort svar, som det må være i en brevkasse, løser jeres konflikt. Måske er virkeligheden endda den, at du nu sidder tilbage med endnu flere frustrationer, end da du sendte dit spørgsmål. Jeg vil derfor opfordre dig til, at finde en moden og besindig kristen, som er villig til, at lytte til dig og vejlede dig til at leve i og med Kristi kærlighed.

Med ønske om, at Guds nåde må følge og lede dig
Jørgen Bloch
PS:: Læs evt. også artiklen Konflikter i parforholdet