Hvad siger Gud til at vi har ikke længere vores børn hos os? De bor hos plejefamilie. Vi har det svært ved at tilgive kommunen for det, at de ville fjerne børnene fra os. Men vi har valgt den frivillige ordning og børnene har boet hos plejefamilie i 13 måneder nu og det ser ud til de trives fint.. Men hvordan ser Gud på at vi har "mistet" interessen for vores børn. Da vi har valgt at sige fra overfor at deltage ved børns skolegang og samarbejde med kommune/plejefamilie. Det kan siges vi er stadig lidt bitre men samtidig frie. Men vi vil ikke gå fra hinanden når vi ikke har børn boende hos os .. Vi ser dem jo hver anden weekend plus et par uger ferier om året

Vil Gud tlgive os alligevel? Vi elsker vores børn uanset hvor de er. for de er og vil altid være vores børn

Kære du!
Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg ikke tror at I har mistet interessen for jeres børn.
Uden at kende noget til årsagen til, at jeres børn er kommet til at bo hos en plejefamilie, og uden at kende noget til procedurer og regler omkring anbringelse af børn uden for deres eget hjem. Så vidner jeres beslutning om at vælge den frivillige ordning om, at I netop tænker på dem og deres bedste; også selvom det er dybt smerteligt for jer selv.
Når du spørger om, hvad Gud siger til at I ikke længere har jeres børn hjemme hos jer. Så tror jeg at han ser på jeres kærlighed til dem og at han glæder sig over den. Samtidig med at han deler jeres smerte over at de ikke bor hos jer, som det ser ud nu.
Hvis I beder ham om det, er jeg overbevist om at han vil hjælpe jer med at fortælle jeres børn at I elsker dem, selvom de må bo et andet sted til hverdag.
Og at han vil hjælpe jer som forældre til, at jeres kærlighed til hinanden må vokse sig stadig stærkere. Så jeres børn kan se at far og mor elsker hinanden. Derved kan de også på det punkt være trygge i deres hverdag, hvilket vil betyde meget for dem, uanset hvilken alder de har.
Så jeg vil gerne opmuntre jer til at være trofast i forbøn for dem og for hinanden. det er det bedste vi kan gøre – lægge vore kære i Guds hænder og bede ham om at tage vare på dem. Og bed for plejefamilien hvor jeres børn bor, at de må få hjælp til at være et godt og trygt sted for jeres børn.

Og ja, jeg tror at Gud vil og kan tilgive jer at I ikke kan have jeres børn boende hjemme lige nu. Og jeg er sikker på at han vil hjælpe jer fremover.
Og måske – måske, er denne plejefamilie netop en del af hans hjælp til jer sådan som tingene er lige nu. Jeg ved det ikke, for jeg kender jo som sagt ikke jeres families historie. Men måske vil det være nemmere for jer at være i det, hvis I kan se på det som en hjælp til jer. (Tilgiv mig, hvis jeg kommer til at gøre smerten større ved at skrive sådan, det var ikke mit ærinde!!!)

Kærlig hilsen med ønsket om Guds Fred!!!
Susanne K