Jeg vil starte denne debat med et lille citat fra Epicurus 33AD

"Er Gud villig til at forhindre det onde, men ikke i stand?
Så han er ikke almægtig.
Er han i stand til det, men ikke er villig?
Så han er ondsindet.
Kan han og vil han?
Hvorfra kommer det onde så?
Er han hverken i villig eller i stand?
Hvorfor kalder vi ham så gud? "

Kan jeg få dig til at uddybe lidt nærmere, hvad det er for en debat, du lægger op til? Et uformidlet citat er ikke noget godt udgangspunkt - hvad er fx din egen holdning til Epircurus' ord?

Abeham stiller det klassiske teodicé-spørgsmål:



Her er et link til gode kommentarer til spørgsmålet:
Hvorfor tillader Gud ondskab og ulykker?

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=755

kristina

LIDELSER indgik ikke i Guds oprindelige hensigt med menneskeslægten. Han har hverken ønsket eller forårsaget deres eksistens. ’Hvis det er rigtigt,’ vil nogen måske spørge, ’hvordan er lidelser da opstået, og hvorfor har Gud tilladt dem at fortsætte til nu?’ — Jævnfør Jakob 1:13.

Svaret findes i Bibelen, den tidligste skriftlige beretning om menneskets historie, hvor emnet især behandles i Første Mosebog. Dér læser vi at vore første forældre, Adam og Eva, fulgte Satan Djævelen i hans oprør mod Gud. Deres handlinger rejste nogle fundamentale spørgsmål der angreb selve grundlaget for universel lov og orden. Da de gjorde krav på retten til selv at afgøre hvad der var godt og ondt, udfordrede de Guds suverænitet. De bestred hans ret til at herske og til at være den eneste der kan afgøre hvad der er „godt og ondt“. — 1 Mosebog 2:15-17; 3:1-5.

Hvorfor greb han ikke straks ind?

’Hvorfor greb Gud da ikke straks ind?’ spørger du måske. For mange synes sagen at være ligetil. ’Gud sad inde med magten,’ siger de, ’og han burde have brugt den til at tilintetgøre oprørerne.’ (Salme 147:5) Men spørg engang dig selv: ’Hvordan betragter jeg dem som bruger magt til at gennemtrumfe deres vilje, for eksempel en diktator der bruger dødspatruljer for at rydde sine fjender af vejen?’ Du reagerer sikkert som mange andre med afsky.

’Men,’ siger du så, ’hvis det var Gud der udøvede en sådan magt, ville ingen betvivle hans handlinger.’ Kan man nu være sikker på det? Er det i virkeligheden ikke sådan at mange sætter spørgsmålstegn ved Guds måde at udøve sin magt på? De spørger hvorfor han ikke har brugt den ved nogle lejligheder, som for eksempel i forbindelse med at han tolererer ondskab, og hvorfor han har brugt den ved andre lejligheder. Selv den trofaste Abraham havde svært ved at forstå Guds måde at anvende magt på over for sine fjender. Tænk for eksempel på dengang Gud besluttede at ødelægge Sodoma. Abraham frygtede fejlagtigt at gode mennesker ville gå til grunde sammen med de onde. Han sagde: „Det er utænkeligt at du skulle handle på denne måde: at lade den retfærdige dø sammen med den ugudelige.“ (1 Mosebog 18:25) Selv rettænkende mennesker som Abraham har brug for at blive forvisset om at Gud ikke vil misbruge sin magt.

Gud kunne naturligvis øjeblikkelig have udslettet Adam, Eva og Satan. Men tænk på hvilken virkning dette kunne have på englene eller på de skabninger som i fremtiden måske fik kendskab til Guds handlemåde. Ville det ikke give anledning til nogle nagende spørgsmål angående retmæssigheden af Guds måde at herske på? Ville Gud ikke komme under anklage for i virkeligheden at være en slags totalitær despot, som Nietzsche kaldte ham, en Gud der skånselsløst rydder enhver der modstår ham, af vejen?

Kan man ikke tvinge folk til at handle ret?

Her vil nogen måske indvende: ’Kunne Gud ikke bare tvinge folk til at gøre hvad der er ret?’ Til dette ræsonnement er det værd at tænke på hvordan forskellige regeringer op gennem historien har forsøgt at tvinge folk til at tilpasse sig deres måde at tænke på. Nogle regeringer og herskere har benyttet sig af forskellige metoder til at kontrollere folks sind, idet de måske endda ved hjælp af medicin eller kirurgiske indgreb har berøvet ofrene deres frie vilje. Sætter vi ikke stor pris på at have en fri vilje, selv om denne gave kan misbruges? Godkender vi regeringers eller magthaveres forsøg på at inddrage denne frihed?

Havde Gud andre alternativer end at anvende magt i forbindelse med håndhævelsen af sin lov? Jehova Gud besluttede at den bedste måde at behandle oprøret på var at give dem der gik imod hans love, en vis tid hvori de kunne herske uafhængigt af hans styre. Dette ville give menneskeslægten, Adam og Evas efterkommere, lejlighed til at prøve at styre selv, uden at være underlagt Guds love. Hvorfor traf han dette valg? Fordi han var klar over at det med tiden ville blive bevist ud over enhver tvivl at hans måde at styre på altid er ret og retfærdig, selv når han bruger sin ubegrænsede magt til at gennemføre sin vilje. Han vidste at ethvert oprør mod ham før eller senere ville ende katastrofalt. — 5 Mosebog 32:4; Job 34:10-12; Jeremias 10:23.

Hvad med alle de uskyldige ofre?

’Hvad så med alle de uskyldige ofre der må lide i mellemtiden? Er en lovmæssig detalje virkelig alle deres smerter og lidelser værd?’ indvender du måske. Gud tillader ikke ondskab blot for at stadfæste en eller anden lovmæssig detalje. Det er tværtimod for en gang for alle at fastslå den grundlæggende sandhed at han alene sidder inde med den øverste myndighed, og at lydighed mod hans love er en forudsætning for at hans skabninger kan opnå fred og lykke.

I den forbindelse må vi ikke glemme at Gud ved at han kan udbedre enhver følge af ondskab som har ramt menneskeslægten. Han ved at de midlertidige lidelser i det lange løb vil få et gavnligt udfald. Det kan sammenlignes med når en mor med et fast greb holder om sit barn mens lægen giver barnet en smertefuld injektion for at beskytte det mod en dødbringende sygdom. Ingen mor ønsker at se sit barn lide. Ingen læge ønsker at påføre sin patient smerte. Barnet forstår i øjeblikket ikke hvorfor det må lide, men senere i livet vil det indse hvorfor det blev tilladt.

Sand lindring til dem som lider?

Nogle føler at disse oplysninger kun er en ringe trøst for dem der lider. Hans Küng siger at en rationel forklaring på hvorfor der er lidelser, er „til lige så lidt gavn for den der lider, som et foredrag om fødevarers kemiske sammensætning er for den der sulter“. Han spørger: „Kan en mængde kløgtige ræsonnementer virkelig være til nogen opmuntring for en menneskehed der praktisk talt er ved at drukne i lidelser?“ De „kløgtige ræsonnementer“ der fremsættes af folk som ignorerer Guds ord, Bibelen, har ikke formået at give dem der lider, trøst og opmuntring. Menneskelige ræsonnementer har kun gjort problemet større. Det gælder for eksempel læren om at det var Guds mening at mennesker skulle lide, og at denne verden er en tårernes dal eller et sted hvor man prøves med henblik på et fremtidigt liv i himmelen. Hvilken blasfemisk tanke!

Bibelen giver imidlertid sand lindring. Den indeholder ikke alene en konsekvent forklaring på hvorfor der er lidelser, men giver desuden grundlag for tillid til Guds sikre løfte om at han vil gøre ende på al den skade som midlertidige lidelser har forårsaget.

„Genoprettelsen af alt“

Snart vil Gud genindføre de forhold på jorden som han oprindelig havde tiltænkt menneskeheden før de to første mennesker gjorde oprør. Den fastsatte tid hvori Gud har ladet mennesker styre uafhængigt af ham, er næsten udløbet. Vi lever på den tid hvor han vil udsende „Jesus, som det dog er nødvendigt at himmelen beholder indtil tiderne for genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid“. — Apostelgerninger 3:20, 21.

Hvad vil Jesus Kristus gøre? Han vil fjerne alle Guds fjender fra jorden. (2 Thessaloniker 1:6-10) Der er ikke tale om at Jesus blot gør kort proces, sådan som jordiske diktatorer ofte gør. De katastrofale konsekvenser af menneskets misregimente har givet os rigelige vidnesbyrd om at Gud er fuldt berettiget til inden længe at anvende sin ubegrænsede magt til at gennemføre sin vilje. (Åbenbaringen 11:17, 18) I begyndelsen vil dette medføre en „trængsel“ som jorden aldrig har oplevet før, og som vil ligne, men dog overgå vandfloden på Noas tid. (Mattæus 24:21, 29-31, 36-39) De der overlever denne ’store trængsel’, vil erfare „perioder som giver friske kræfter“, når de ser opfyldelsen af alle Guds løfter som han har givet „gennem sine hellige profeters mund“. (Apostelgerninger 3:19; Åbenbaringen 7:14-17) Hvad har Gud lovet?

Ifølge Guds profeter fra fortiden vil alle de lidelser som krig og blodsudgydelse har forårsaget, blive afskaffet. Salme 46:9 siger for eksempel: „Han standser krige indtil jordens ende.“ Ingen uskyldige ofre og ulykkelige flygtninge, ingen der bliver voldtaget, lemlæstet eller dræbt i grusomme krige! Profeten Esajas har sagt: „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.

Profeterne har også forudsagt at lidelser der skyldes kriminalitet og uretfærdighed, vil blive bragt til ophør. Ordsprogene 2:21, 22 lover at „det er de retskafne der skal bo på jorden“, og at de der påfører andre smerter og lidelser, „skal rives bort fra den“. Den tid hvor ’det ene menneske udøver myndighed over det andet til skade for det’, vil være forbi. (Prædikeren 8:9) De ugudelige vil være borte for bestandig. (Salme 37:10, 38) Alle vil kunne leve i fred og sikkerhed og være fri for lidelser. — Mika 4:4.

Profeterne har også lovet at der vil blive sat en stopper for lidelser forårsaget af fysiske og følelsesmæssige sygdomme. (Esajas 33:24) Esajas lover at de blinde, de døve, de handicappede og alle de som er ramt af sygdom, vil blive helbredt. (Esajas 35:5, 6) Gud vil endda modvirke følgerne af døden. Jesus har forudsagt at „alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud“. (Johannes 5:28, 29) I sit syn af en „ny himmel og en ny jord“ fik Johannes at vide at „Gud selv . . . vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ (Åbenbaringen 21:1-4) Prøv at forestille dig det! Ingen smerte, ingen tårer, ingen skrig, ingen død — al lidelse vil blive bragt til ophør!

Der vil blive rådet bod på enhver tragedie der er sket i den tid Gud har tilladt ondskaben. Selv mindet om smerter og lidelser — som Gud aldrig har ønsket for menneskene — vil være totalt slettet af menneskets erindring. „De tidligere kvaler er glemt . . . Det tidligere vil ikke blive husket,“ har Esajas profeteret. (Esajas 65:16, 17) Guds oprindelige hensigt — at en fuldkommen menneskeslægt skulle leve i fred og lykke på en paradisisk jord — vil gå i opfyldelse. (Esajas 45:18) Ingen vil til den tid drage Jehovas suverænitet i tvivl. Sikke et privilegium det bliver at leve på den tid hvor Gud gør ende på al menneskelig lidelse. Han vil vise at han på ingen måde er en „despot, en bedrager, en svindler og en bøddel,“ som Nietzsche sagde, men at han altid er kærlig, vís og retfærdig når han anvender sin magt.

Hej Mentor

Jeg har skimmet dit indlæg, men vil ikke bruge tid på at nærlæse og besvare det, da det tydeligvis er endnu en gang copypaste af Jehovas Vidners materiale.

kristina

Hej Mentor!

I følge Wikipedia er "En mentor en erfaren og respekteret rådgiver, der hjælper sin "elev"/mentee med hvad "eleven" nu har brug for."
Din erfaring består tilsyneladende i at kopiere længere tekster uden den ringeste form for kildeangivelse.
Når du prøver at formulere dig uden hjælp fra din åndlige støttepædagog, bliver det sjældent til mere end 2-3 oftest intetsigende linjer.

Du lader ikke til for undertegnede at have andet formål med din deltagelse i debatten end at missionere for din tro, så intet har ændret sig i de 4 år der gået siden sidst.

mvh Tom

Mentor: jeg begynder at tvivle på, at dit brugernavn passer særlig godt til dig. Jeg tror generelt her på Café Thomas - at vi er interesseret i menneskerne bag skærmen Ikke kopierede tekster. Et link er fint som understøttelse, men altså - vi kan da selv slå op på wiki

Kære trådstarter.

Der er forskellige måder at gribe et spørgsmål an på, alt efter hvad grunden for spørgsmålet er. Så jeg kunne godt tænke mig om du uddybede lidt? Er du i tvivl om spørgsmålet og ønsker evt. svar? Eller har du en klar holdning og ønsker at debattere emnet? Jeg vil nemlig nødigt lyde som en mentor, hvis du allerede kender svaret

Mvh. Carrie

Mentor: "Svaret findes i Bibelen,......, hvor emnet især behandles i Første Mosebog. Dér læser vi at vore første forældre, Adam og Eva, fulgte Satan, Djævelen, i hans oprør mod Gud."

Det er vel ikke rigtigt, at "Adam og Eva fulgte Satan"..? De blev fristet af Satan og gav efter for fristelsen, ja, og derefter blev de revet med i Satans fald. Med andre ord har Satan overlistet de første mennesker. Adam og Eva opfandt ikke det onde. Det blev påført af Satan.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Mentoren

Dit indlægs længde (omkring 4 normalsider) og indhold lever ikke op til vores hensigt med følgende afsnit i Debatvejledningen:


Jeg vil henstille til, at du fremover holder dig til korte indlæg uden det docerende og akademiske præg, som ovenstående indlæg har.

Med venlig hilsen