hej med jer.
her den anden dag fik jeg et spørgsmål der lød hvorfor er jesus bedre end josva.. kan i hjælpe mig med det
og vis der er nogle der kan hjælpe ville det være skyndt vis i kan finde det i bibelen
hilsen sommerfuglen
Hej sommerfugl.
Som Anne nævner, så kan du bl.a. i Josvabogen læse om hvordan Josva, førte folket ind i det lovede land efter trældom i Ægypten og efter mange mange års lidelsesfuld ørkenvandring... Josva er altså Guds udvalgte til at lede folket ind til den tiltrængte "hvile", som Gud havde lovet dem igen og igen.
Men, men men:
Hebræerbrevet 4,8-9 "hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. Altså venter der Guds folk en sabbatshvile."
Jesus præsenteres altså som den, der bringer Guds folk ind til denne den egentlige "sabbatshvile", nemlig ikke den som er at få ved en statsdannelse i mellemøsten, men den som er at få efter døden i himmelen. Det er det som Hebræerbrevet handler om - at vise at Jesus betydning langt overskygger den som Moses, Aron, Josva,... havde, såvel som at Jesu betydning langt overgår den gamle pagts offerritualer - Jesus præsenteres med andre ord som opfyldelsen af løfterne, han frembærer sig selv som det endegyldige offer for al skyld - og han baner vejen til himmelen for alle der tror.
Heb. 5,9: "...og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham..."
Er det noget i den stil du tænkte på med dit spørgsmål?
Mvh ChristianF
