Hej Hoeg

"Manipulatoriske tankegreb" er, som jeg forstår det, at man bevidst udelader væsentlige oplysninger i sin fremstilling af en sag for at få den til at passe med det verdensbillede, som man gerne vil overbevise andre om er det rigtige.

Man forsøger med andre ord at manipulere folk til at tro på det, man gerne vil have dem til at tro på, ved at udelade en række relevante oplysninger, som ikke passer i ens kram.

Hej Netmissionær..

Der må jeg korrigere dig.. Jeg afslutter netop mit indlæg med:



Det er hendes udsagn jeg angriber, ikke hende som person..



Det kan vel også ønskes den anden vej?

Som jeg også skrev til Kristina, så har jeg på inden måde anklaget hende for dette, men har brugt det som eksempel på at grimme holdninger kan præsenteres pænt.. Det var ikke argumentation mod Kristina, men mod dig.. Selvom folk udtrykker sig pænt og høfligt betyder det ikke at holdningerne er derefter, ligesom at en person kan udtrykke sig "grimt" ikke nødvendigvis har grimme holdninger..

Naturligvis har jeg ingen trang til at bruge decideret forhåndene ord, ligesom jeg heller ikke har trang til at sige "øv bøv, hvor er I alle dumme".. Hvis det sidste havde været min holdning, så havde jeg ikke gidet beskæftige mig synderligt med jer..

Mvh

Hej Hoeg

Jeg undrer mig over, at du delagtiggør os i dit forsøg på at sammenstille to videnskabelige områder. Det forekommer mig at være en meget stor mundfuld at gabe over, når du samtidig erkender:

"Jeg er amatør og derfor ikke kvalificeret til at læse og forstå faglige artikler i videnskabelige tidsskrifter".

Jeg mener, at den første betingelse for at kunne udføre en så vanskelig øvelse, som at sammenstille to videnskabelige områder, må betinge, at man kan læse og forstå faglige artikler i videnskabelige tidskrifter!

Det tror jeg faktisk, at du og jeg kan blive enige om!!!???

ChristianF:
Er du med på at det er et klassisk manipulatorisk tankegreb at slutte fra
- at noget umiddelbart ligner hinanden
til
- at konkludere at det er det samme?

Hoeg:
Videnskab: "Fysikere accepterer uden videre dobbeltspalteforsøget"
ID: "de molekylære maskiner i cellen ser ud til at udgøre
et intelligent design."

Hej Hoeg.

Du laver et lille retorisk tvist i dine tidligere indlæg, hvor du får det til at virke som om at dobbeltspalteforsøget på nogen som helst måde kan siges at tilhøre samme kategori som ID.

Du slår på at dobbeltspalteforsøget er anerkendt og accepteret "uden videre" og stiller så ID på den anden side som om, det på nogen som helst måde kunne retfærdiggøres, at eksperimentel fysik, der følger strenge videnskabelige krav har noget som helst at gøre med en idé, som ikke engang kan opstilles som en testbar hypotese.

Nu lægger du så vægten på den anden del af din sammenstilling:
Hoeg: Er denne hypotese mere eller mindre acceptabel end fysikernes hypotese om et uendeligt antal parallel-universer..?

Du nævner jo selv et af de videnskabelige eksperimenter, der har givet grundlag for videnskabeligt at udvikle kvantefysik og så i øvrigt også at spekulere i multiverser!

Grundlaget for multivers-spekulationer er netop tusindvis af videnskabelige eksperimenter samt tusindvis af beregninger foretaget ud fra forsøgsdata.

Endelig, så er der en hel mængde multivers-spekulation, der ikke har noget med videnskab at gøre - den spekulation bliver naturligvis ikke taget alvorligt... Forskerne tager afstand til den slags spekulation, men forlader sig så på, at spukulationerne forbliver på det spekulative plan, når den nu ikke udmønter sig i et regulært videnskabeligt arbejde.

Mvh ChristianF

Ok, jeg tror vi er enige om den sag. :-)

Logikeren: - Jeg undrer mig over, at du delagtiggør os i dit forsøg på at sammenstille to videnskabelige områder. Det forekommer mig at være en meget stor mundfuld at gabe over, når du samtidig erkender: "Jeg er amatør og derfor ikke kvalificeret til at læse og forstå faglige artikler i videnskabelige tidsskrifter".

hej Logiker!

Den videnskabelige litteratur er skrevet til en ganske lille målgruppe. Der er selvfølgelig mange andre kilder, herunder hele tro-viden debatten i Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad.
Mit indtryk herfra er, at fysikere og astronomer på den ene side og biologer på den anden side reagerer højst forskelligt. Det er typisk biologer, der afviser skabelsestro og intelligent design. Så vidt jeg husker, findes ifølge undersøgelser forholdsvis mange ateister blandt læger, der jo også er biologer. En af de hårdeste modstandere af tro og religion, Richard Dawkins, er biolog. Fysikere og astronomer har typisk en mere nuanceret opfattelse.

Med venlig hilsen
hoeg

ChristianF: - Du slår på at dobbeltspalteforsøget er anerkendt og accepteret "uden videre" og stiller så ID på den anden side som om, det på nogen som helst måde kunne retfærdiggøres, at eksperimentel fysik, der følger strenge videnskabelige krav har noget som helst at gøre med en idé, som ikke engang kan opstilles som en testbar hypotese.

hej Christian!

Naturkonstanternes finstemthed omfatter ikke alene fysikken, men også alle molekylær-biologiske fænomener. Kemi (i cellen) er fundamentalt fysik, idet alle biokemiske processer sker på atom- og molekyleniveau.

Hvorfor skulle der ikke være en sammenhæng mellem en ID-teori og kvantefysisk..? Det kan jo ske, at en intelligent agent styrer nogle begivenheder på kvanteniveau. Det er måske umuligt eller meget vanskeligt at detektere noget sådant. Men måske kan intelligent design på kvanteniveau afsløres med statistiske metoder. For eksempel kan landdyrs udvikling til hvaler skyldes en intelligents agents indgreb i dyrenes DNA. På overfladen kan dette udviklingsforløb synes helt naturligt. Men det kan ikke udelukkes, at analyser vil afsløre, at forløbet skyldes et intelligent design.

Nogle vil kræve en testbar hypotese. Men den kan altså ikke fremkomme, før sagen er belyst ved nærmere undersøgelser af om ID-fænomener kan detekteres. Men sådanne undersøgelser afvises på forhånd af biologer og andre. Det svarer til, at det katolske præsteskab i sin tid nægtede at kigge i teleskopet for konstatere, at Jupiters måner virkelig eksisterer.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg

Forklaringen på den forskel, som du oplever, er jo nok, at fysikerne ikke har en konstant angribende ID-bevægelse at forholde sig til. Men det har biologerne.

I øvrigt mener jeg, det er forkert, når du skriver, at det er typisk biologer, der afviser skabelsestro.

Jeg vil gå ud fra, at du ikke har belæg for, at procenten af biologer, der tror på, at Gud har skabt verden, er lavere, end procenten af fysikere, der tror på, at Gud har skabt verden.

Så med mindre du kan fremlægge en sådan undersøgelse, vil jeg gå ud fra, at dit indtryk ikke har noget på sig.

Derimod har du ret i, at biologer afviser at have fundet intelligent design. Men det er de nødt til - når de nu ikke har fundet belæg for intelligent design i deres forskningsresultater.

Hvis du vil bestride dette, kommer du ikke uden om at lære at læse og forstå faglige artikler i videnskabelige tiddskrifter.

For du kan, efter min opfattelse, ikke forvente at blive taget alvorligt, så længe du angriber biologer ud fra din nuværende og efter eget udsagn ukvalificerede forståelse.

Det fremgår jo også tydeligt af dine debatter, at du gang på gang har misforstået indholdet i de biologiske detaljer, som du beretter om.

Hvis du vil kritisere f.eks. evolutionslæren, så er du efter min opfattelse nødt til at sætte dig grundigt ind i, hvad den handler om - og dermed forlade din nuværende amatørstatus.

Efterhånden er det lidt sjovt at se dig bekræfte mine udsagn i en anden tråd: ID, resultat af uvidenhed - At ID'ister står på sidelinjen af videnskaben og venter på at videnskaben skal bekræfte jer.

At ID'isterne er frustrerede over ikke at blive taget seriøst... fremfor selv at gå i gang med det tunge arbejde.

Hoeg - hvad er det du vil med ID, hvis det ikke er at bekræfte guds/skaberen eksistens ??


endnu sjovere er det at du fremhæver fejlen ved religion - frygten for videnskab !!!!!!

HAHA - det jo genialt at du selv kommer med det

Hej Hoeg.

Hoeg: "Hvorfor skulle der ikke være en sammenhæng mellem en ID-teori og kvantefysisk..?"-

Hvem har talt om at der umuligt kan forestilles at være noget i det? Man kan forestille sig alt muligt... hvis du mener at der er noget kvantefysik, der kan falisificere en endnu ukendt ID-hypotese, så indgiv det som et foreslag til forskning... Men du har taget udtrykket "sammenhæng" ud af den kontekst det blev brugt og derved flyttet målstregen endnu en gang.

Udgangspunktet var at du sammenstillede ID-tanken, der befinder sig på et spekulativt plan med et videnskabeligt vellykket forsøgsresultat, der er fremkommet under strenge procedurer og standarder - Og så klagede du over at den spekulative ID-tanke ikke nyder samme anerkendelse, som et strengt videnskabeligt forskningsresultat gør! Deri består den komplette mangel på sammenhæng - De tilhører ikke på nogen som helst faglig måde - den samme kategori.

Hoeg: "Det er måske umuligt eller meget vanskeligt at detektere noget sådant. Men måske kan intelligent design på kvanteniveau afsløres med statistiske metoder."

Vi kan forestille os alt muligt. Spørgsmålet er bare hvordan disse ekstremt spæde idéer og forestillinger kommer i retningen af noget, der videnskabeligt kan undersøges.

Hoeg: "Nogle vil kræve en testbar hypotese. Men den kan altså ikke fremkomme, før sagen er belyst ved nærmere undersøgelser af om ID-fænomener kan detekteres.

Jeg ved ikke hvem, der skulle kræve en testbar hypotese. Det vi blot konstaterer er at forudsætningen, for at der på et tidspunkt skulle kunne foretages et videnskabeligt arbejde i ID, naturligvis er, at ID-spekulationerne omsættes til en antagelse, der kan undersøges, dvs. en testbar hypotese. Hvis der ikke er noget, der kan undersøges er det lidt svært at undersøge - og følgelig er det lidt svært at komme frem til videnskabeligt veldokumenterede forskningsresultater, der kunne nyde samme status som andre ditto. Der er med andre ord slet ikke startet på alt det videnskabelige arbejde fordi ingen ID-mand har kunnet opstille en sådan reel testbar hypotese om en mekanisme i naturen.


Mvh ChristianF

ChristianF: - Det vi blot konstaterer er at forudsætningen, for at der på et tidspunkt skulle kunne foretages et videnskabeligt arbejde i ID, naturligvis er, at ID-spekulationerne omsættes til en antagelse, der kan undersøges, dvs. en testbar hypotese.

hej Christian!

Flere sagkyndige påstår, at irreducibel kompleksitet (IK), der hævdes at være påvist af molekylærbiolog Michael Behe, er tilbagevist. Uanset om dette er tilfældet eller ikke, må det nødvendigvis indebære at IK faktisk er en testbar hypotese.

Så vidt jeg forstår, er en hypotese (eller faring) ikke testbar, hvis den er umulig at bevise eller modbevise. "Gud eksisterer" har nogle erfaret. Men det må være en hypotese, der ikke kan testes, da Guds eksistens ikke kan bevises eller modbevises.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg.

Jeg er med på at irreducibel kompleksitet er blevet tilbagevist, men det betyder ikke at der er tale om en hypotese for ID. irreducibel kompleksitet er ikke en selvstændig hypotese, der forklarer en mekanisme i naturen. irreducibel kompleksitet er en tilbagevist påstand imod evolution ikke for ID.

Dommer John E. Jones formulerer det mere præcist i domsafsigelsen fra 2005: “Vi finder derfor, at professor Behe’s påstand om irreducibel kompleksitet, er blevet tilbagevist I peer-reviewed forsknings-artikler og at den er blevet tilbagevist af det videnskabelige samfund generelt. (17:45-46 (Padian); 3:99 (Miller)). Desuden, selv hvis irreducibel kompleksitet ikke var blevet tilbagevist, så havde den stadig ikke støttet ID, eftersom irriducible kompleksitet udelukkende udgør en test for evolution ikke design. (2:15, 2:35-40 (Miller); 28:63-66 (Fuller)).”


Mvh ChristianF



Kilde: Dommerens rapport i Intelligent Design-retsagen: Kitzmiller versus Dover Area School District: http://www.pamd.uscourts.gov/kitzmiller/kitzmiller_342.pdf

hej Christian!

Jeg er enig i, at kritikken af den darwinistiske forklaring ofte, og fejlagtigt, opfattes som et bevis for intelligent design (ID).
Det er mit indtryk, at ID-teoretikere er enige i domsafsigelsen (se nedenfor). Eneste mig bekendte danske ID-teoretiker, Jakob Wolf (Rosens Råb 2004), skriver lige ud, at ID ikke er en empirisk (kausal) videnskab.
Wolf argumenterer for, at ID er en analog erkendeform. Det er noget i retning af, at ”Hanne er smuk”, hvilke alle observatører er enige om, idet Hanne sammenlignes med andre mindre kønne kvinder. Imidlertid kan videnskabelige (kausale) metoder hverken be- eller afkræfte, at ”Hanne er smuk”, selv om hun vejes og måles på alle ledder og kanter. At Hanne er smuk, er derfor en analog erkendelse, der er udenfor empiriens rækkevidde.
ID er grundlæggende en påstand om, at livet på celleniveau kan have en intelligent årsag. Denne antagelse om en transcendent årsag er ligeledes udenfor empiriens rækkevidde, da påstanden hverken kan be- eller afkræftes.
Samme vilkår gælder også det modsatte synspunkt, nemlig den (darwinistiske) antagelse, at livet alene har en ikke-intelligent årsag.
Den omtalte dom rejser derfor det paradoks, at den forkaster én ubeviselig antagelse (ID) og dermed indirekte anerkender en anden ubeviselig antagelse, nemlig den uintelligente årsag. Begge typer antagelser, intelligent contra uintelligent årsag, er metafysiske og har derfor en religiøs karakter.

Med venlig hilsen
hoeg

ChristianF: - Dommer John E. Jones formulerer det mere præcist i domsafsigelsen fra 2005: “Vi finder derfor, at professor Behe’s påstand om irreducibel kompleksitet, er blevet tilbagevist I peer-reviewed forsknings-artikler og at den er blevet tilbagevist af det videnskabelige samfund generelt. (17:45-46 (Padian); 3:99 (Miller)). Desuden, selv hvis irreducibel kompleksitet ikke var blevet tilbagevist, så havde den stadig ikke støttet ID, eftersom irriducible kompleksitet udelukkende udgør en test for evolution ikke design. (2:15, 2:35-40 (Miller); 28:63-66 (Fuller)).”

Hej hoeg
- her kommer du med et udsagn, som jeg synes jeg kan forholde mig lidt til og gerne vil spørge ind til:


Her mener jeg ikke, der kan opnås konsensus blandt alle, hvis man medtænker ikke tilstedeværende observatører.
Skønhedsidealet for kvinder er stærkt varierende over tid og sted.

Så hvordan kan det være en principiel analog erkendelse? -er det ikke bare et spørgsmål om individuel smag og behag?

Og er Hannes skønhed Wolfs eller dit eget eksempel?

Jeg ville her hellere vælge en nyudsprunget bøgeskov eller en solopgang!
Eller endnu hellere netop Wolfs rose, som jeg har svært ved at tro, at nogen kan finde grim, på trods af at den ikke tjener til hverken føde eller forplantning af menneskeslægten -

Men naturligvis kan der ikke leveres et videnskabelig bevis på, at den er smuk - - så "an sich" er den det vel egentlig ikke?

Selv tror jeg, at det er Gud, der for at glæde os har skabt os med sanser, der sætter os i stand til at nyde dens duft og udseende på trods af, at den vel egentlig for os mennesker er en ganske overflødig vækst?

kristina

Hoeg: "Jeg er enig i, at kritikken af den darwinistiske forklaring ofte, og fejlagtigt, opfattes som et bevis for intelligent design (ID). Det er mit indtryk, at ID-teoretikere er enige i domsafsigelsen."
>> Ok - det er jeg glad for at du siger... fordi når selv ID-folkene har kommet til disse konklussioner, så er det naturligvis bedst hvis vi ikke bliver hængende i deres tidligere positioner. Skønt.

Hoeg: "Eneste mig bekendte danske ID-teoretiker, Jakob Wolf (Rosens Råb 2004), skriver lige ud, at ID ikke er en empirisk (kausal) videnskab."
>> Ja, det er også som jeg har forstået ham... altså at han skarpt skelner mellem videnskab på den ene side og religion og filosofi på den anden side. Som jeg forstår ham, så kategoriserer han ID som religiøs filosofi, der etablerer sig med påstande om virkeligheden i et perspektiv og en pfære uden for det videnskabelige område, dets funktion og metode. Hvilket for mig virker reelt og intellektuelt langt mere ærligt. Godt gået Wolf

Hoeg: "Wolf argumenterer for, at ID er en analog erkendeform. Det er noget i retning af, at ”Hanne er smuk”, hvilke alle observatører er enige om, idet Hanne sammenlignes med andre mindre kønne kvinder.
>> Det er en interessant diskussion, som filosofien og religionens præmisser, som Wolf netop agiterer for, giver mulighed for at indgå i... Overvejelser omkring, hvad det fx vil sige at have tillid til Gud som skaber uden at skulle hive Gud ned på et niveau og i en form, så han bliver en slags menneskelig ingeniør i overstørrelse. En kristen må vel have en modenhed til at bevare et Gudsbillede, der transenderer og sprænger rammerne og ikke sidder og konstruerer små bio-systemer, men opererer på et langt mere ukonkret og netop transendent niveau.

Hoeg: Den omtalte dom rejser derfor det paradoks, at den forkaster én ubeviselig antagelse (ID) og dermed indirekte anerkender en anden ubeviselig antagelse, nemlig den uintelligente årsag. Begge typer antagelser, intelligent contra uintelligent årsag, er metafysiske og har derfor en religiøs karakter.
>> Du stiller det op som om, der SKAL være en "Absolut forklaring" der skal indgå i undervisningen i videnskab. Men, videnskab giver sig jo netop ikke af med at udelukke muligheden hverken intelligente eller uintelligente årsager. Videnskab er jo en afgrænsning af fakta og de bedste modeller til at beskrive disse fakta. Den observerer, tester data, opstiller modeller - tester dem på fakta, mv. Modsat må enhver antagelse af religiøs filosofisk karakter naturligvis frit fremlægges i sin kontekst af filosofi og religion og ikke udgives som noget andet eller noget mindre eller mere end det som det reelt er.


Mvh ChristianF

ChristianF: - ... enhver antagelse af religiøs filosofisk karakter (kan) naturligvis frit fremlægges i sin kontekst af filosofi og religion og ikke udgives som noget andet eller noget mindre eller mere end det som det reelt er.

hej Christian!

Ja, sådan må det være. Alle må vi nødvendigvis tro på ét eller andet, før vi kan foretage os noget. Vi står op om morgenen til bestemte tidspunkter m.v., fordi vi har en tro på, at vore handlinger fører til et bestemt mål.

Derfor har moderne naturvidenskab også valgt et filosofisk grundlag som udgangspunkt, nemlig den metodologiske naturalisme (eller materialisme).

Det går ud på, at man på forhånd udelukker transcendente årsager, for eksempel at verdensaltet er et skaberværk.

For at drive videnskab må man gå ud fra et eller andet trosgrundlag. Og her har man altså valgt troen på, at alle observérbare fænomener kun kan have en naturlig forklaring (årsag).

Sådan var det ikke for Kopernikus og Newton, der opfattede lovene for planeternes bevægelser som et udtryk for Guds store visdom. Deres videnskab og forskning var en slags gudstjeneste. Kopernikus og Newton var ikke dårlige videnskabsmænd af den grund. Nej, de var den moderne videnskabs pionerer.

Med venlig hilsen
hoeg

Hoeg: "Derfor har moderne naturvidenskab også valgt et filosofisk grundlag som udgangspunkt"
>> Hej Hoeg.

Ligesom det danske folketing, regering, politiet og domstolene er sekulære - dvs. at religiøse holdninger, hverken vejer mere eller mindre end andre typer af argumenter, så er det videnskabelige arbejde også sekulært - dvs. kristne, jøder, humanister, hinduer, mv. arbejder uden at vægte religiøst baserede forslag lavere eller højere end andre forslag. ...Og det er vel sådan vi alle helst ser videnskaben såvel som domstolene, arbejde ikke sandt?

Hoeg: "Det går ud på, at man på forhånd udelukker transcendente årsager"
>> Det man udelukker på forhånd er fordomme! Man udelukker dogmatisk funderede sandheder uanset om de er politiske, religiøse, ideologiske, filosofiske, mv.

Hvorfor skulle man udelukke muligheden af transendente årsager? Har du et eksempel på noget, der kunne undersøges, men som ikke er blevet undersøgt? Der er da masser af forskning i fænomener, der kunne have vist sig at bekræfte religiøse forestillinger. Der er ikke forskningsresultater, der har bekræftet nogle af disse, men der har da været masser af muligheder!

Hoeg: "Deres videnskab og forskning var en slags gudstjeneste."
>> Mener du da ikke, at der er talrige kristne forskere og videnskabsmænd, der opfatter deres arbejde, som en tjeneste for Gud? Mener du ikke også at der er masser af kristne folkeskolelærere, sygeplejesker, tømmere, landmænd, mv. der opfatter deres arbejde, som en Gudstjeneste?

Hoeg: "Kopernikus og Newton var ikke dårlige videnskabsmænd af den grund. Nej, de var den moderne videnskabs pionerer."
>> Hvem mener noget andet end at de var brilliante videnskabsmænd? Der er mange, der mener at Newton var et af de største genier, der nogensinde har levet - måske den største begavelse overhovedet. Men giv mig et eneste citat, hvor han udvikler en videnskabelig teori, der indbefatter Gud, som en årsag!! Bare et eksempel, der illustrerer din pointe! Jeg ved om en teori, hvor han i marginen havde skrevet nogle notater om at de ting, som han ikke forstod, det måtte han lægge over til Gud... Jeg tror ikke du finder et reelt eksempel i hans videnskabelige arbejde. Selvfølgelig indgår Gud i hans religiøse forfatterskab... men hvor er det at Newton blander sine overbevisninger ind som elementer i han videnskabelige teorier?

Mvh ChristianF

ChristianF: - Men giv mig et eneste citat, hvor han udvikler en videnskabelig teori, der indbefatter Gud, som en årsag!! Bare et eksempel, der illustrerer din pointe!

hej Christian!

Her tror jeg, vi misforstår hinanden. Efter min opfattelse havde Newton, Kopernikus og andre samtidige af videnskabens pionérer, ingen problemer med at kombinere Gud og naturvidenskab. Det var allerede afklaret i og med, at Gud blev betragtet som årsag/skaber af naturlovene og dermed den primære årsag til alle fænomener. Naturlovene er dermed den sekundære årsag til de fænomener, som mennesker kan udforske.
Denne opdeling i en primær årsag (Gud) og sekundære årsager (naturlovene) har den moderne videnskab forladt til fordel for et andet filosofisk grundlag, nemlig den metodologiske naturalisme.

For at afklare nogle efter min mening misforståelser bedes du forholde dig til følgende to udsagn:

Udsagn 1)
Cellens molekylære maskiner og funktioner ligner meget menneskeskabte maskiner. Begge typer systemer udgør et intelligent design. Derfor må også cellens molekylære maskiner være designet.

Udsagn 2)
Ja, cellens molekylære maskiner og funktioner ser ud, som om de er designet. Men dette design er en illusion, da der findes en naturlig (ikke-intelligent) årsag.

Hvilket/hvilke udsagn mener du er korrekt ifølge ”den videnskabelige metode”?

Med venlig hilsen
hoeg

Ud over, at de to udsagn ikke udgør to ægte alternativer, er det en håbløs analogi:

Udsagn 1)
Taffelbjerget (i Cape Town) ligner et bord.
Er det et bord?

Er du enig i dette, eller er Taffelbjerget dannet af det grønne spaghettimonster fra Mars?


Cellens maskineri ligner IKKE menneskeskabte maskiner på en række afgørende punkter: De drives af ATP, og de er danet af aminosyrer. Sammensætningen og rækkefølgen styres af DNA.

Vi kender INGEN designede maskiner, der er fremstillet sådan,

mvh
LarsBj

Hej Hoeg

Tilgiv mig, hvis jeg er en smule skeptisk over for dit belæg for at påstå ovenstående.

Jeg tænker på din tidligere erkendelse:

"Jeg er amatør og derfor ikke kvalificeret til at læse og forstå faglige artikler i videnskabelige tidsskrifter".

Da du jo derfor ikke kan have din opfattelse fra videnskabelige tidsskrifter, har jeg svært ved at se, hvordan det kan være meningsfuldt at forholde sig til din påstand.

Principielt kunne du lige så godt tage udgangspunkt i, at du har hørt, at Månen består af grøn ost - og bede os tage stilling til korrektheden af dette udsagn.

Jeg tror godt, du kan se svagheden i din argumentation, som tilsyneladende hovedsageligt bygger på dine egne private gætterier tilsat gengivelser af oplysninger, som gang på gang viser sig at være urigtige.

Mit intryk forstærkes naturligvis af, at LarsBj - som kan læse og forstå artikler i videnskabelige tidsskrifter - jo netop oplyst, at cellen faktisk ikke ligner menneskeskabte maskiner.

Hej ChristianF

Jeg synes, dit indlæg er interessant - også ud fra en rent logisk synsvinkel.

Som jeg forstår det, så opfylder irreducibel kompleksitet (IK) slet ingen af kravene til videnskabelige beviser - herunder end ikke kravet om, at der skal kunne opstilles en testbar hypotese.

Ydermere har en (formodentlig) dygtig juridisk dommer Jones - hvis uddannelse og erhverv netop går ud på at vurdere beviser - konstateret, at professor Behes påstand om bevis for (endsige testbar hypotese) IK er tilbagevist.

Det går stærkt i denne tråd, som for længst har rundet de 100 indlæg! Tak om I vil runde debatten af og evt. fortsætte i en ny tråd.