hej

i denne tid hvor 200-året for Darwins fødsel enten fejres eller begrædes (ironi - der skulle nødig opstå misforståelser :)) er der kommet adskillige artikler og kronikker i stort set alle aviser om Darwins liv og gerning. Især Kristeligt Dagblad, som er en avis jeg læser med stor interesse, har haft adskillige artikler om både personen Darwin og den revolutionerende forskning han udførte.
Og jeg må sige at jeg blev overrasket over denne Darwin. Igennem hele min kristne opvækst er jeg blevet mødt med en holdning som siger at Darwin er en form for antikrist hvis mål var at sprede budskabet om Guds død via sin forskning. Derfor har jeg altid set Darwin som en meget dæmonisk figur som jeg ikke ville i berøring med.
Men ikke desto mindre kom jeg det i anledning af det førnævnte jubilæum. Og det førte til som tidligere beskrevet til en overraskelse for denne Darwin, den påståede ``profet`` for ateismen, var end ikke ateist! I starten var han endog erklæret kristen som ikke drog ud i verden for at påvise Guds død men blot for at følge sin store interesse, biologien.
At han så efter rejsen og pga. de opdagelser gjorde på den begyndte at læse bibelen knap så bogstaveligt fører til mit spørgsmål i overskriften. For Darwin så ikke bibelens budskab og sine opdagelser som to modsætninger men blot to forskellige ting: tro og viden. Dette skel førte således til at han begyndte at læse bibelen anderledes, som noget symbolsk istedet for noget bogstaveligt.
For at afslutte dette spørgsmål vil jeg spørge: er dette mix af kristendommen og darwinisme korrekt eller strider det imod bibelens ord? kan Darwins opdagelser og efterfølgende teorier (som ivørigt ikke omhandler livets opståen) blot være en anden side af det at erkende, nemlig den videnskabelige side af erkendelsen? og er denne side nødvendigvis i kontrast til bibelens budskab og troens kerne?

For at afslutte historien om Darwin så mistede han senere troen på den kristne Gud. Dette var dog ikke som en konsekvens af hans videnskab men derimod pga. hans 10-årige datters død. Og han fulgte desuden stadig sin familie i kirke hver søndag uden dog selv at medvirke i gudstjenesten.

På forhånd tak for svaret på dette sikkert helt uoverskuelige og forvirrende spørgsmål;).

Kære anonyme!
Tak for dit spørgsmål. Jeg synes bestemt ikke det er fuldstændigt uoverskueligt endsige forvirrende. Hvis du blot tjekker artiklen i Fokus fra den 18/02-09 om Darwinismen , kan du se, at argumenterne er mange.

For det første må jeg sige, at jeg kan undre mig over, at nogen kan beskrive Darwin som et usympatisk og ondsindet menneske. Jeg tror gerne på, at Darwin var et meget sympatisk menneske. Jeg tror heller ikke, at han bevidst har gjort noget forsøg på, at ville bekæmpe kristentroen. Desværre optræder Djævelen ofte som en lysets engel. Ikke, at jeg vil påstå at Darwin var Djævelen, men jeg tror, at han blev forført.

Jeg er ikke videnskabsmand og kan sagtens køres i sænk, hvis det kom til en faglig diskussion. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der også findes seriøse videnskabsfolk, som argumenterer for et bibelsk skabelsessyn.

Principielt lyder det som et vældigt fornuftigt argument, at de seks skabelsesdage kunne dække over længere tidsperioder. Intet menneske har jo oplevet skabelsens dage. Vi har skabelsesberetningen i de første to kapitler af 1. Mos., fordi Gud har givet os en tilbageskuende profeti.

Argumenterne for, at dagene i skabelsesberetningen er symbolske, kan altså være gode nok. Vi møder jo den symbolik andre steder i bibelen. Alligevel er det forbundet med store problemer, hvis du forsøger at gøre skabelsesberetningen enig med evolutionsteorien.

Bibelen er helt klar, når den taler om, at døden kom ind i verden ved ét menneske, nemlig ved Adams fald. Lige så klar er bibelen, når den siger, at døden ikke var i verden før syndefaldet. Døden er resultatet af synden.

Hvis evolutionsteorien, som ganske rigtigt ikke siger noget om livets opståen, har ret, betyder det, at døden var i verden før mennesket. Døden vil i så fald ikke være et resultat af synden, men et redskab til gavn for vores eksistens. Hvis dette er rigtigt, tegner det et anderledes billede af Gud, mennesket, synden og døden.

Det giver et anderledes billede af Gud, for han vil være en Gud, der ikke tager sig af de svage, men ser en glæde i, at jungleloven gælder, nemlig at det er den stærkes ret at overleve. En Gud, som har brugt racehygiejne ved at rense syge, svage, mindre kløgtige og i det hele taget rense ikke levedygtige individer væk. Dette ændrer entydigt bibelens billede af hvem den levende Gud er.

Det ændre billedet af mennesket, for så er mennesket blot et højerestående dyr, og ikke en unik skabning. Det store spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at vi har nået det højeste udviklingsstadie eller om vi blot er et skridt på vejen.

Det ændrer billedet af synden. Bibelen lærer os, at Gud skabte mennesket uden synd og, at synden kom ind i verden ved, at Adam og Eva lod sig friste. Er mennesket et resultat af en længerevarende evolution er spørgsmålet jo: Hvornår kom synden så ind i verden? Hvorfor skulle det pludselig være synd at slå ihjel, drab og udstødelse har jo netop været det, der har ført os frem til det vi er.
Det ændrer billedet af døden. Døden er blevet det gode redskab, der har ført os frem mod målet.

Jeg må derfor sige, at Darwin og kristentroen ikke er nogen god blanding. Vi har som kristne op gennem historien gjort os pinligt bemærkede, fordi vi har bekæmpet ting, som vi troede ville være en bombe under bibelens budskab. Det gælder f.eks. dengang spørgsmålet om jorden er fald eller rund opstod. Vi ved i dag, at jorden er rund, og det har ikke ændret en tøddel ved bibelens budskab.

Jeg har gode venner, som jeg ikke har nogen grund til at betvivle som værende seriøse og gode kristne. Der er bla.a. den forskel på dem og mig, at de tror evolutionsteorien kan hænge sammen med bibelens budskab. Jeg er ikke enig med dem, og ingen har indtil nu, kunnet give et godt svar på de problemstillinger, jeg her har stillet op. Indtil det sker, har jeg ikke noget problem ved, at stå op imod flertallet.

Må Gud give dig liv i troen på Jesus

Hilsen
Jørgen Bloch