Hej alle sammen..

Jeg har besluttet mig for, at jeg gerne vil gå i kirke og ellers leve som kristen.. Men er lidt i tvivl, om jeg "lever op til den kristne standard".. Jeg er psykisk syg, har haft en deprission og forsøgt selvmord.. Har været meget igennem og er nu ved at komme ud på den anden side, men
mangler lige det sidste skub, hvilket jeg tror kristendommen kan hjælpe mig med..

Men jeg er lidt i tvivl om hvad der forventes af en som kristen , og hvornår man kan kalde sig for kristen?

Hej Lykkesofie - og velkommen til!

Dejligt at høre, at du har besluttet dig for at lære Kristus at kende!
Kristen er enhver, som har erkendt at have brug for Jesus som Frelser, og han vil intet hellere end at tage imod dig med åbne arme - uanset hvem og hvordan du er !

Jeg vil foreslå dig at kigge på muligheden for personlig kontakt - http://jesusnet.dk/kontakt - hvor du kan få hjælp til at finde frem til en god og sund menighed og kirke, og få kontakt med andre kristne der hvor du bor.

kristina

Kære Lykkesofie,

jeg kan kun være glad for, at gerne vil være kristen, og jeg tror ikke, at du skal tænke på dine depressioner og dit selvmordsforsøg som en hindring for at blive kristen. Jeg tror mere, at du skal tænke på, hvordan du bedst gør kærlighedens gerninger, for så vil din stræben efter at blive kristen, som du skriver, allerede være opfyldt. Så vil du allerede være det, som du så inderligt stræber efter.

Og et råd i øvrigt; pas på, at alt for mange spekulationer om, hvordan du bliver kristen, ikke står i vejen for din søgen efter Gud og Guds kærlighed. For det er det sidste, og ikke det første, som i Gud øjne er det vigtigste. Nogle gange kan der nemlig være en modsætning mellem at ville være kristen og egentlig blot i tanke og handling at være det. Det er det sidste, nemlig at have kærlighedens sindelag, som Gud ser på, og ikke vores egen stræben efter noget, vi som Guds børn har fået givet i gave. Men det er blot, hvad jeg tror. Det er langfra sikkert, at du kan bruge mine erfaringer til noget, for vejene til den kristne tro er nok lige så forskellige, som der er mennesker til.

Men i øvrigt held og lykke med dine betræbelser. Og godt at du søger om hjælp.

Kærlig hilsen Ture

Kære Lykkesofie,

jeg kunne som godt tænke mig at fortælle dig lidt om, hvordan jeg blev kristen. Så kan du bruge det eller ej. Du skal ikke føle dig forpligtet til at svare mig. Og hvis du ikke orker at læse det, er det helt i orden. Jeg er vant til at skrive, og en sådan bekendelse som denne volder mig ikke besvær. Jeg skal prøve at fatte mig så kort som muligt, selvom det er svært for mig.

Nu er det sådan, at kristendommen i mit barndomshjem stort set ikke blevet betragtet som andet end en sekundær akademisk interesse. Fra jeg blev født, til jeg var midt i 20’erne, kendte jeg intet til hverken kristendommen eller Bibelen.

Imidlertid lider også jeg af depressioner. Og da jeg første gang blev indlagt, først på Bispebjerg Hospital og derfra på Sct. Hans Hospital, mødte jeg på Sct. Hans en pige, som optog mig overordentlig meget. Ikke i seksuelt henseende, men fordi hun så at sige i sjælelig forstand rummede en skønhed, som jeg aldrig havde set eller mærket magen til. Hun hedder Tina, og har blandt andet diagnosen infantil autisme. I hendes sjæl fandt jeg en skønhed, som for mig, der på dette tidspunkt var så invalideret af min sygdom, at jeg knap troede, noget som helst havde egentlig eksistens, virkelig havde eksistens. Da jeg senere, som en sjælelig krøbling, blev udskrevet fra Sct. Hans, glemte jeg ikke Tina. Og da skete det, at jeg begyndte at opleve at have en slags skytsånd, der beskyttede mit sygdomsramte sind mod alverdens paranoide og voldsomt pinefulde forestillinger. Ikke at jeg tillagde denne skytsånd egentlig eksistens, udover i min fantasi, men ikke desto mindre begyndte jeg, der aldrig havde bedt en eneste bøn, at bede for to mennesker; dels for min kusine, der tog sit eget liv under en depression, og dels for Tina. Begejstret over den følelse af kærlighed, som disse bønner bibragte mig, begyndte jeg at studere Bibelen, så godt jeg nu kunne. For selv om jeg bad for disse to mennesker, bad jeg snarere i kærlighedens end i Jesu navn. Den kristne tro var mig stadig lige fjern.

For selvom jeg var inderligt overbevist om kærlighedens altgennemtrængende eksistens, følte jeg også tydeligt dens fuldstændige afmagt. En så smuk sjæl som Tinas havde jeg alt for mange gange set bedrøvet til døden, uden at nogen magt i verden eller i himlen syntes at have hjulpet hende. Og ligeledes med mig selv. Alligevel intensiverede jeg både mine bønner og mine private teologiske studier. Jeg bad så ofte, som jeg overhovedet kunne, og snart sagt også hvor som helst, i håbet om et eller andet slags tegn. Og tegn syntes jeg også at få, men tyde dem kunne jeg i så fald ikke. Jeg spurgte venner, som var kristne, hvordan de var kommet til troen, men de svar jeg fik, gav mig ingen trøst. Jeg syntes for evigt at skulle være en trefjerdedelskristen, som Nietzsche hånligt kaldte det, altså med mine egne ord at lide under loven, men være forløsningen i evangeliet nægtet. Om denne kamp handler det meste af mit voksne liv, og jeg kan på ingen måde fyldestgørende fortælle denne historie hverken helt eller halvt. Kun kan jeg sige, at det var som at kæmpe med en hvirvelvind eller en orkan, hvor jeg aldrig helt og fuldt kunne tro, at jeg nogensinde ville kæmpe mig i gennem til den anden side, sådan som jeg forestillede mig denne, men blot evigt føle kærlighedens afmagt. Altså nok føle korsets smerte, men aldrig opstandelsens glæde.

Der kom, hverken værre eller bedre havde jeg nær sagt, dog en dag, nærmere bestemt en dag i midten af december 2005, hvor stormen så at sige lagde sig. Og hvor jeg, midt i en tilfældig hverdag, ganske klart foran mig så en grænse, jeg kunne overtræde med blot et enkelt lille skridt, for derefter med hele mit hjerte at kunne bekende mig som kristen. Denne ene dag, hvor stormen når som helst kunne komme igen, havde jeg virkelig valget: Ville jeg være kristen eller ej? Efter ganske kort, ja, få minutters, betænkningstid, tog jeg mit krucifiks, knælede foran det og bekræftede hvert enkelt led i trosbekendelsen. Fra det øjeblik og til nu har jeg bekendt mig til den kristne tro. Fra det øjeblik til nu har jeg følt mig vis på det evige liv, syndsforladelsens nødvendighed og sandhedens kilde til glæde, snarere end sorg. Fra det øjeblik til nu har jeg været vis på, at kærligheden ikke skammede sig og bedrøvedes over sandheden, men glædede sig over den. Fra det øjeblik til nu har jeg følt mig vis på, at kærligheden en dag ville få al magt i verden givet og derefter forvalte den, sådan som dens milde væsen ville byde den at gøre det. Det er der, jeg står i dag. Om jeg bliver stående ved jeg ikke, men jeg ved, at Gud har magt til at lade mig blive stående, om han vil det. Det forlader jeg mig på. Således altså, så kort som det overhovedet har kunnet lade sig fortælle, altså min vej til Gud. Jeg håber, at jeg har kunnet gøre mig forståelig for dig. Og at du har forstået, og måske genkendt, blot noget af det, jeg har fortalt om, selvom det i sagens natur er private oplevelser, som ikke nødvendigvis har overførselsværdi for dig.

Kærlig hilsen Ture.

Hej Lykkesofie

Vil blot lige sige "hej" hvor lyder det dejligt at du har lyst til at være en del af det kristne fællesskab

Håber du finder en dejlig kirke og fællesskab at blive en del af.

VH Randi

Hejsa. Jeg ville bare med stor entusiasme anbefale http://www.brunstad.org. Jeg kommer selv fra den kirke, og forskellen imellem os og alt for mange kirker idag, er at vi tror på at man kan overvinde alt synd og alle fristelser ved guds nåde. Jeg er selv meget inde i det at vinde over Satan og jeg mærker at de møder/gudstjenester vi kommer på er helt utroligt livgivende. Jeg mærker at den eneste måde at blive fuldkommen lykkelig på, er at følge Jesus. Jeg ser ofte på mine konfirmerede klassekammerater ovre i skole og mærker at de er glade osv. Men ved at følge sine lyster avles der død står der skrevet. Og en ting jeg vil anbefale dig og have at du lægger dig på hjerte er, at stort set alle præster idag, ikke rigtig går den vej Jesus har sagt at vi skal gå, hvis vi vil være hans disiple. Bare se på hvordan at der bliver svaret når folk stiller spørgsmålet "Kan vi få sejr over synd". Og så er svaret akkurat det modsatte af hvad Jesus sagde at vi skulle gøre. Han sagde til kvinden som var faldet i hor! "Gå bort, og synd ikke mere" Jeg håber at du vil besøge hjemmesiden, for vi mærker at jo mere tro vi er imod Gud, desto mere vil han styrke os, og jeg mærker personligt at jeg bliver lykkeligere for hver dag der går, når jeg følger det som Jesus sagde. "Gå bort, og synd ikke mere". Kan det siges mere enkelt. Det er noget andet end præster idag som ikke er lykkelige indeni. De vil sikkert svare ja, med et fromt smil på læben, men sandheden er den, at de ikke er lykkelige uden at gå hele vejden med Kristus. Så det vil jeg skrive. Hvis du vil være virkelig kristen, så bed Gud om hjælp til at holde op med at synde, og jeg skal skrive under på at der vil vente et GENNEMLYKKELIGT liv!

Hej Claes

Lige et par spørgsmål


Linket virker ikke for mig, er det ikke nærmere http://www.brunstad.org/dk/?


Hvordan skal det forstås?


Hvor mange præster kender du siden du kan sige de fleste? Og hvor er disse præster fra? Din kirke? Og hvordan måler du disse præsters lykke?


Hvad mener du med gennemlykkeligt? Man kunne jo let forledes til at tro at du mener at livet er smertefrit, men er det, det du mener?

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej Lykkesofie


Og hjerteligt velkommen i familien skal du være!


Sidst jeg tjekkede var der ingen standart for hvor "ringe" man må være. Så vidt jeg husker var den første der kom ind i himlen en forbryder som fotjente at blive klynget op på et kors for sine forbrydelser.
Derudover omgik Jesus sig med en mængde toldere, prostituerede, og andre fra de laveste lag i samfundet, og om netop disse sagde han: Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. v16 Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« v17 Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.« (Mark 2,15-17).
Det virker til at du føler dig i den målgruppe!



Hvis du tror dette er sandt:

Den apostolske trosbekendelse
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.

Eller vil jeg bare citere Paulus:
For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. (Rom. 10,9).

Må Gud velsigne dig og lede dig til det rette sted!
Kærligst Laugesen

Hej lykkesofie

Jeg vil godt advare mod, at du går med i "Den Kristne Menighed". Når man gennemlæser deres hjemmeside grundigt, finder man til sidst ud af, at Den Kristne Menighed er del af en ekstrem frikirke, der er grundlagt i Norge, som kendes som "Smiths Venner". Du kan læse om dem her
Som det fremgår af artiklen, så kan de kun holde fast i at det er muligt at leve uden synd ved at skelne mellem forskellige former for synder, hvilket er i modstrid med, hvad resten af den kristne kirke mener.
Smiths venner er især kendt for deres ekstremt mange børn. De tager opfordringen til at "opfylde jorden", som findes i starten af Bibelen, meget alvorligt og regner det for en synd, hvis man undlader at blive gravid i længere tid. Det er meget almindeligt, at hver familie i Smiths Venner har 10 børn.

Jeg kan forestille mig, hvor skuffende det må være, når du har besluttet dig for at blive kristen at opdage, at vi som kristne er dybt uenige om mange ting og ligefrem advarer mod hinanden. Men det er desværre grundvilkåret. Kristne kirker har lige fra starten splittedes og været uenige om ganske grundlæggende ting, og hvis man ikke har kritisk sans og læser sin Bibel med visdom, så risikerer man at havne i en usund form for kristendom. Jeg håber virkelig, at du vil finde en menighed, du bliver glad for, og hvor der er plads til, at du kan være, som du er.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej henoch, Laugesen og Randi!

Min varme tilslutning til det I skriver i denne tråd!

Det, som vi som er kristne, og alle som gerne vil være det, har brug for at høre igen og igen, er det som står i Bibelen:

At Jesus har betalt for alle vores synder, både dem vi har gjort, dem vi gør nu, og dem vi gør i fremtiden.

Hvis vi selv kunne holde op med at synde, havde vi slet ikke brug for ham som vores redningsmand!

Til dig, Lykkesofie, vil jeg sige, at Jesus elsker alle os syndere så højt, at han har givet sit liv for at frelse os.

Han har lovet at være hos os og hjælpe os gennem livet.

Og han siger, at den der kommer til ham, vil han aldrig støde bort.
Og aldrig betyder aldrig!

Så kom som du er, og kast alt det svære på ham, som har omsorg for dig!

Vi er mange, der gerne vil hjælpe dig i din søgen efter et kærligt kristent fællesskab ..

Måske har du brug for en personlig vejleder og rådgiver ..
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=594

kristina

Hej Lykkesofie

Hvis du har lyst til at få et lille indblik i hvad det at have en kristen tro betyder i vores familie, kan du evt. læse med på min blog http://blog.tv2.dk/rnnielsen/

så kan du jo læse hvad vi tager med "hjem" fra den lokale folkekkirke.

KH Randi

Hvor står der skrevet henne på hjemmesiden at det er forbudt ikke at være gravid gennem længere tid? Det er altså ikke noget der hører ind under den tro. Det er noget vrøvl. Men Hvis Jesus sagde at vi skal gå bort og ikke synde mere, hvorfor i alverden tolker man det så således, i den danske folkekirke, at vi ikke kan få sejr over alt synd. Hvor står det henne!!! Der står til gengæld at Jesus måtte kæmpe sig igennem med bøn og tårer! Hvornår siges det at vi ikke kan få sejr over alt synd??

Ja, det har i pudsigt nok ikke fået med på jeres hjemmeside, ligesom man skal lede rigtig godt for at finde ud af, hvem der står bag menigheden. Her bliver man nødt til at søge andre kilder. Dialogcentret gør et stort arbejde for at dokumentere, hvad der foregår indenfor forskellige religiøse bevægelser i Danmark. Det giver nogle knubs, men det er bedre at tage nogle opgør på forhånd, end at blive involveret i bevægelser, der kan udnytte dig. her
er endnu en artikel om Smiths Venner, der også kort kommer ind på problemet med de mange børn, selv om jeg synes de er for forsigtige. Der er mange kirkesamfund, der har et forbud mod prævention uden at det fører til så ekstreme familiestørrelser. Jeg mener helt klart, at der ligger et stort pres på de unge familier i Smiths venner til at få enormt mange børn.



Der står ikke, at vi ikke kan sejre over bestemte synder. Men der står, at alle mennesker bliver ved med at synde, så længe vi er her på jorden.
1. Johs 1,8-10Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. v9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. v10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.



Rom 7,14-20 Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. v15 For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. v17 Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

v18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. v19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.



Med venlig hilsen
Henoch

Hej alle .
Tusind tak for alle jeres svar .
Jeg er stadig meget forvirret , faktisk endnu mere forvirret end før
Jeg vil stadig gerne være kristen, men mange mener noget forskelligt om hvad man skal gøre for at kalde sig kristen, hvordan man bliver det osv osv.

Jeg læser videre på nettet , og håber jeg der kan finde svar på alle mine spørgsmål.

Mange tak for hjælpen (:

Hej LykkeSofie:o)

Jeg undrer mig lidt over dit ordvalg.. Du skriver at du gerne vil være kristen? Hvad mener du med at du gerne vil? Hvorfor mener du ikke at du er kristen?

Mvh

Hej Sofie, fedt du vil være kristen!

Først og fremmest, for at være kristen, skal du i dit hjerte tro på Jesus som verdens Frelser. Om du så er døbt, konfirmeret og går i kirke hver søndag, men ikke tror, er du ikke mere kristen end en der lige er kommet til tro! Gerningerne skal udspringe af troen, ellers er det en død tro, men det er det ligeså uden gerninger. De 2 ting, hænger altså sammen.

I Bibelen står der: "Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden."

Enhver der tror kan frelses. Men hvad vil det så sige at tro? Hvis du tror på Jesus Kristus som Messias, Frelseren, ved du også hvor vigtigt det er at følge ham og stå fast ved ham. Du vil så vidt muligt holde fast ved hans ord og gå til nadver og lignende, for Ham. Hvis du bevidst vælger ikke at blive døbt, tror du så? Der står i Biblen man skal døbes, så hvis man tror og altså kender vigtigheden af Jesus, skal man gøre det. Det er en del af troen.
"Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes." Mark 16,16

Man holder ikke automatisk op med at synde, fordi man tror på Jesus, men Han kan hjælpe en med en masse ting. Dårlige tanker, angst, had, fristelse, synd, byrder mm. Gud er kærlighed og kan hjælpe en med at opfylde de 2 største og vigtigste bud om at elske Gud og andre mennesker.

Som Gud selv har sagt: "Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min." Es. 43,1

Mange tak for dit svar (:
Super ide at lade andre følge med i hvad kristendommen betyder for jer .

Kærligst Sofie

Hej Henoch

Det er ikke korrekt hvad du skriver om Smiths Venner, nemlig at "det er forbudt ikke at være gravid i længere tid". Det ville da også være en helt bims læresætning!

Hvad derimod er rigtigt er at Smiths Venner generelt er modstandere af brug af prævention - et forhold hvor de iøvrigt er på linie med millioner af andre kristne, fx. katolikkerne.

Smiths Venner er dog en bevægelse som på anden vis er problematisk. Fx gør de brug af dobbelte standarder som også Faderhuset og Evangelist gør det, og de har et usundt forhold til penge - til det at indsamle penge.

Hilsen
Vester

Hej Vester


Og synd?

Guds fred
- Laugesen

Ja, Smiths Venner har en ret overfladisk forståelse af hvad synd er, skønt de selv mener at netop deres forståelse er mere dybt-gående og Skriftmæssig. Det er faktisk ret tragisk! Bevægelsen er meget eksklusiv, idet de mener, at kun de kender og forstår Jesu egentlige budskab.

Hvis det skal være en debat om Smiths Venner burde der nok oprettes et emne om dem - dette emne var "Hjælp?"

Mvh
Venter