Jeg vil gerne fortælle hvad Jesus betyder for mig!
At jeg har givet mit liv til Jesus, er det klogeste og bedste jeg nogensinde har gjort!
Jeg har som mange andre unge været på stoffer og har drukket alt for meget alkohol!
Men da jeg var allermest langt ude i afhængigheden af stoffer og alkohol, vågnede jeg en formiddag efter en tur i byen.
Den Søndag formiddag blev jeg klar over at nu skulle det være slut med alt det druk og alle de stoffer!
Jeg stoppede fra den dag med at drikke og tage stoffer!
(Og jeg har ikke rørt det siden)
Jeg blev overbevist om at jeg ikke behøvede at "tage noget eller drikke noget",
for at ha en sjov aften/nat i byen!
Da jeg weekenden efter tog i byen alene, for at teste mig selv om jeg nu kunne lade være med at "falde i igen", mødte jeg en utrolig sød pige som jeg snakkede med resten af natten!
Denne søde pige viste sig at være kristen og igennem hende, som jeg selvfølgelig måtte se igen, blev jeg introduceret til det kristne liv, og jeg blev grebet af det med det samme!
Jeg kunne mærke at det var rigtigt og siden har jeg levet som kristen!
Jeg er hen af vejen blevet klar over at det var Gud som "tog mig i nakken", og fik mig på rette spor, og takket være Gud er den søde pige nu min bedste veninde og jeg takker også Gud for alle de andre kristne mennesker jeg har mødt efter jeg blev født på ny!
Jeg kunne blive ved med at fortælle om alt det go'e der er sket i mit liv siden jeg blev kristen, men evt. læsere skulle jo nødigt falde i søvn!
Evt. spørgsmål vil jeg selvfølgelig hellere end gerne svare på!!!!
Tak Gud!
Jeg hedder for øvrigt, Kim!