hoeg: - Budskabet om frelsen ved Jesus Kristus er et kompleks budskab, der for mig rummer mange muligheder for anfægtelser.
kristina: - Ikke kun for dig! For os alle, tror jeg! Tvivl (som ikke er det samme som vantro) og anfægtelser er troens irriterende, men trofaste, følgesvend!

hej kristina!

Ja, anfægtelser vil finde sted, selv om den kristne tro ganske godt kan begrundes empirisk. Den kristne tro er for eksempel den eneste af de store og gamle religioner, der kan praktiseres i moderne frie og demokratiske samfund. Kristendommen har ingen mere eller mindre umulige leveregler, der for eksempel ikke kan praktiseres nord for Polarcirklen.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg,

Jeg har meget svært ved at se, hvordan det er et bevis - langt mindre et empirisk bevis.

Mvh. Steffen

- Jeg har meget svært ved at se, hvordan det er et bevis - langt mindre et empirisk bevis.

hej Steffen!

Det er ikke et bevis, men en af flere begrundelser for at antage at kristendommen er eneste sande religion. De begrundelser, der foreligger, kan påvises empirisk, for eksempel at kristendommen ikke indeholder leveregler, der er umulige at praktisere nord for Polarcirklen.

Med venlig hilsen
hoeg

Det er mit indtryk, at der er masser af muslimer der sagtens kan fungere i et demokratisk samfund.
Også jøder kan fint fungere.
Og buddhisme skulle vist næppe være noget problem.

Men iøvrigt tror jeg at polytesitiske religionstyper vil være særlig velegnet til demokratisk tankegang. For en polyteist er det ret naturligt at andre mennesker kan have andre guder, man har derfor ikke et behov for at omvende folk til at have de samme guder som en selv, hvorimod mange monoteister gerne ser at andre omvender sig til deres gud. Dog er der også en del monoteister som accepterer andre religioner som en anden måde at opnå kontakt med Gud.

Når man kan acceptere at andre mennesker kan have andre guder end en selv, så vil det også være naturligt at forstå at folk i et demokrati har forskellige opfattelser og må arbejde sammen i gensidig respekt. Jeg siger ikke at monoteister ikke kan fungere i et samarbejde i gensidig respekt, det er der heldigvis rigtig mange der kan, jeg siger blot at det må være særlig naturligt for en polyteist.

Mvh,
Lars Peter

Sandheds-søger: - Det er mit indtryk, at der er masser af muslimer der sagtens kan fungere i et demokratisk samfund. Også jøder kan fint fungere. Og buddhisme skulle vist næppe være noget problem.

hej Lars Peter!

Ja, det kan godt lade sig gøre, men det forudsætter, at de nævnte religioner ignorerer diverse religiøse forskrifter og regler, herunder for eksempel enkebrænding.

Sandheds-søger: - Men iøvrigt tror jeg at polytesitiske religionstyper vil være særlig velegnet til demokratisk tankegang. For en polyteist er det ret naturligt at andre mennesker kan have andre guder, man har derfor ikke et behov for at omvende folk til at have de samme guder som en selv, hvorimod mange monoteister gerne ser at andre omvender sig til deres gud.

Igen - det forudsætter, at de pågældende polyteister ser bort fra diverse religiøse krav, der ikke kan forenes med at leve i et frit, retfærdigt og demokratisk samfund.

Kristendommen er den eneste religion, der kan levere det ideologiske grundlag for et moderne, frit, retfærdigt og demokratisk samfund.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg.

På hvilken måde, mener du at kristendommen har leveret det ideologiske grundlag for et moderne, frit, retfærdigt og demokratisk samfund?

Ved at blande sig mindre og mindre eller hvad?

Mvh
ChristianF

hoeg: - Kristendommen er den eneste religion, der kan levere det ideologiske grundlag for et moderne, frit, retfærdigt og demokratisk samfund.
ChristianF: - På hvilken måde, mener du at kristendommen har leveret det ideologiske grundlag for et moderne, frit, retfærdigt og demokratisk samfund? Ved at blande sig mindre og mindre eller hvad?

hej Christian!

Efter min mening er det ikke sket ved, at kristne har blandet sig.

Grundlæggende kan oprettelse af et "frit, retfærdigt og demokratisk samfund" kun lade sig gøre ved at efterleve Jesu bud om næstekærlighed. Folk, herunder politikere, skal ikke nødvendigvis være kristne for at efterleve budet om næstekærlighed.

Med venlig hilsen
hoeg

Tja, nu er ideen om det vestlige demokrati jo fostret i lande med kristendom som den dominerende religion, så det ville unægteligt være underligt, hvis styreformen ikke var designet, så der var plads til kristne.

Det er mere interessant, at du ser du ser det vestlige demokrati som historiens endemål, som alle andre samfundsformer skal måles mod. Det minder om en klassisk øvelse i historieforskningen, hvor det skal forklares, hvorfor Kina ikke udviklede sig som Europa med den underforståede forudsætning, at der må være gået noget galt for Kina, for den europæiske udvikling er den naturlige.

Det bliver noget af et cirkelargument, at kristendommen er sand, fordi den kan eksistere i den styreform, som er udviklet i lande domineret af kristendom, mens de øvrige religioner er falske, fordi de passer dårligt ind i samme styreform.

Det kommer desuden til at smage lidt af det af og til fremførte argument, at kristendommen er sand, fordi lande domineret af kristendom i øjeblikket dominerer den globale scene. Et argument, der ikke er helt gennemtænkt, for den dominans opstod først i løbet af 1700-tallet og indtil da må andre religioner jo så have været sande. For slet ikke at tale om, at romerriget kollapsede ganske kort efter, at kristendommen for alvor var kommet på scenen i det.

Hej Hoeg.

Du lægger vægten på den gyldne regel... men den findes jo i alle religioner og livssyn, så hvordan viser den forskellen til taoisme, jødedom, buddhisme, materialisme, sekulær humanisme...?


Mvh
ChristianF

Retfærdighed er ikke et kristent princip, men findes i en eller anden grad i alle menneskelige samfund. Særligt det romerske, hvorfra vi har arvet det.

Jeg kan ikke se hvad næstekærlighed og demokrati har med hinanden at gøre... Der er langt fra at elske min næste til at sige, at han bør styre landet. Det er to spørgsmål, som bevæger sig i to helt forskellige sfærer, som ikke skærer hinanden.

Jeg synes egentlig også, at grækerne (de hedninge) klarede sig fint med at levere det ideologiske grundlag for demokratiet længe før der var noget der hed kristendom.

(
Desuden vil jeg mene, at vi ikke længere har demokrati på nationalt plan nogen steder i verden. Vi har i vesten nærmere en slags folkevalgt oligarki/meritokrati (i USA med en monarkisk tendens, som gør det en kende mere demokratisk), som lever i et kompliceret samspil med det endnu mere elitære embedsmandsvælde.

Styret er naturligvis langt mere afhængigt af at tækkes befolkningen, end monarkiet var, og vi har nogle principielle rettigheder, som jeg er meget taknemmelig for, men som jeg ikke mener konstituerer et demokrati.
)

Mvh. Steffen

hej Steffen!

Du skriver: - Retfærdighed er ikke et kristent princip, men findes i en eller anden grad i alle menneskelige samfund. Særligt det romerske, hvorfra vi har arvet det.

Uretfærdighed eller mangel på retfærdighed kan vel ikke forenes med Jesu bud om næstekærlighed?

Steffen skriver: - Jeg kan ikke se hvad næstekærlighed og demokrati har med hinanden at gøre...

En styreform, der tager hensyn til andres meninger og ønsker, er, så vidt jeg kan se, i overensstemmelse med Jesu bud om næstekærlighed.

Steffen skriver: - Der er langt fra at elske min næste til at sige, at han bør styre landet. Det er to spørgsmål, som bevæger sig i to helt forskellige sfærer, som ikke skærer hinanden.

Et samfund, hvor store befolkningsgrupper er ufrie, kan ikke være i overensstemmelse med Jesu bud om næstekærlighed. Det er, så vidt jeg kan se, et universelt bud, der ikke alene er begrænset til privatlivet.

Jesu ord kan ikke indskrænkes til en særlig religiøs sfære. Vi er under dom i alt, hvad vi foretager os, herunder også politik og økonomi.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg.

Hoeg: "Uretfærdighed eller mangel på retfærdighed kan vel ikke forenes med Jesu bud om næstekærlighed?"

Hoeg: "En styreform, der tager hensyn til andres meninger og ønsker, er, så vidt jeg kan se, i overensstemmelse med Jesu bud om næstekærlighed."

"Et samfund, hvor store befolkningsgrupper er ufrie, kan ikke være i overensstemmelse med Jesu bud om næstekærlighed."

Den er jeg også med på.

Det er bare det at du skriver at det kun er kristendommen, der kan levere det ideologiske fundament, men mener du i stedet: at alle de religioner og livssyn, der har den gyldne regel, kan levere det ideologiske fundament for et frit, demokratisk og retfærdigt samfund?


Mvh
ChristianF

Hej Hoeg

Jeg vil bede dig overveje svaret på følgende spørgsmål meget nøje:

Mener du, at Jesus var galt afmarcheret, da han sagde: "Giv kejseren, hvad kejserens er og Gud hvad Guds er"?

Jeg håber, at du ikke vil ignorere dette spørgsmål, men prioritere det som et af de få spørgsmål, som du finder vigtige nok til at bruge din tid på at besvare!

Som jeg opfatter det, indskrænkede Jesus jo netop sit ord til kun at gælde den "religiøse sfære".

Hej alle.

Pga. længde bliver tråden lukket. Men der må gerne debatteres videre i en ny tråd.

Mvh. ordstyreren.