Kære Du!
Tak for dit spørgsmål. Når du spørger om din tro er tilstrækkelig, vil jeg allerførst sige til, dig. Hold op med at se indad i dig selv, men ret dit fokus mod Jesus. Og lev dit liv, med ham på første pladsen. Vær rigtig meget optaget af hvad han har gjort, nemlig givet sit liv for at frelse dig og ethvert menneske som tror på ham. For der igennem bliver du bevaret i troen på ham. Du kan ikke finde et sted i bibelen, som siger at din tro skal have en bestemt størrelse, for at den er god nok, for at den slår til. Der står at den som tror, skal blive frelst, der står at den som kommer til Jesus vil han aldrig vise bort (Johs. 6;37) Og at tro er bl.a. at komme til Jesus i alle situationer. Komme til ham at få tilgivelse for synden i ens liv, for at få hjælp til at leve livet efter hans vilje, eller når man kæmper med tvivl osv.
Det er rigtigt at Jesus stiller spørgsmålet om han mon vil finde troen på jorden, når han kommer igen og Paulus formaner os til at arbejde på vores frelse med frygt og bæven. Så troen er noget vi kan miste og derved også miste frelsen. Men måden at blive bevaret i troen er at søge Jesus, være optaget af at have ham i fokus og rette os efter hans vejledning. Ikke for at kunne præsterer den rigtige mængde tro, for intet af det vi selv kan præstere kan frelse os, men for at Jesus for lov til at holde os fast og lede os, gennem sit ord.
Må Jesus være med dig og give dig sin fred!
Kærlig hilsen
Susanne K