Kære alle interesserede !

Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres mening om dette emne. Kan man som kristen blot sidde og se reportager i TV fra krigen i Irak, og så lade fem-og-syv-være-lige ? - uden at reagere ? - og blot række ud efter et stykke kage mere ?

Hvad kan/skal vi gøre for at lindre nøden i Irak, eller er det måske slet ikke noget, vi skal bekymre os om ?

Hvad menr I ?

Kærlig hilsen Sven Aage

Hejsan

Selvfølgelig! Bare vi gør hvad vi kan så kan vi ikke gøre mere. Husker på Jesus svar på den enke, der lagde alt hun havde at leve af i tempelbøssen. "hu har lagdt mer end alle de andre", sagde han. Talende. Altså det han mente var at bare vi gør det vi formår, ikke hvad vi ikke formår, hvor lidt det så er .
Josefin

Kære Josefin !

Dette indlæg er lige så meget rettet til andre læsere.

Jeg forstår godt din kommentar. Men gør vi, hvad vi kan ?

Jeg synes, at der bliver ved med at komme indsamlere til min dør, de bliver ved og ved, og det får tilsyneladende aldrig ende. Hvor langt skal jeg strække mig for at hjælpe andre ? Husk på, at vi en ret stor del af vores skat går til U-landshjælp.

20 kr hist, 50 kr her og en femmer i ny og næ, det bli´r da også til en slags penge - og når det rigtigt strammer sammen, så løfter man måske røret, og gi´r på den måde 100 kr. Eller måske synes du ikke det er så meget ?

Mange gi´r nok slet ikke noget, man sidder og mæsker sig med kaffe og kage mens fjernsynet går, man ser de forfærdelige billeder af børn i nød - kikker måske et andet sted hed, eller zapper til en anden kanal.

Det er påfaldende, at der er 25 der har kikket på emnet, men kun én har reageret.

Si´r du : Det er ikke mit bord ! - og lader de sultende forblive i nøden?

Eller hvad gør du ? - og nytter det noget, det du/vi/de gør ? Er det ikke som at prøve at fylde noget i et uendeligt stort hul ?

Har du prøvet at sulte ?

Kærlig hilsen Sven Aage

selvføldrig skal man ikke bare sidde der hjemme og se at folk bliver slået ihjel jeg mener at hvis man op rigtig vil slå nogle ihjel skal det ikke remme en hel nation og dræbe uskydlige mennesker. men krig hjælper ikke noget det betyder bare mere sorg og foragt vi skal hjælpe de fattige børn og ders forælre det er ikke ders skyld at man har opfundet våben til at dræbe jeg har den opfattelse at igennem vor bøn og tak kan alle komme igennem en krig fordi at det er Guds vilje og ikke vores egen.
Jeg tror at der er en menning med alt den ond skab der er en mennning med alt ting, det er svært at se folk blive slået ihjel og ingenting gøre.
Jeg har de overbevisning at når man begynder at læse i biblen og forstå dens ord åbener der sig en hel ny verden men ta´guds ord op til overværelse og sige JA til Gud og hele hans herlighed det gjore jeg for nogen år siden og jeg har aldrig fortrugt det var meget svært at begynge at forstå Guds ord og endnu svære at læse dem men herren viste en hel ny verden for mig
[polloption=karina]

Kære alle,

Ja det er et vigtigt spørgsmål: Hvad skal vi gøre ved de sultne og nødlidende.
Jeg ville egentlig gerne udvide overskriften til at omfatte både børn og voksne,
som lider nød i hele denne verden.

Hvad skal vi gøre? Må vi ikke hver især skal gøre op med Gud og os selv: Hvad skal jeg gøre? Og hvad kan jeg gøre?

En ting vi alle kan gøre er at bede for dem, og at bede om at blive brugt i næstekærlighedens tjeneste.

En anden ting vi kan gøre er at medvirke i de organisationer, som udfører praktisk arbejde for at skaffe penge til de nødlidende. Det er der en del der gør, men vi kunne unægtelig godt bruge flere, i hvert fald i "min" genbrugsbutik!

En tredje ting vi kan gøre er at vi kan sende de penge, vi ikke selv behøver, til en af de organisationer, vi har mest tillid til. For mit eget vedkommende vil det naturligvis være en kristen organisation, men der er jo også andre muligheder.

Her begynder det at blive svært! For hvor meget behøver jeg egentlig selv? Er det nu nødvendigt at tage afsted på den udlandsrejse, jeg har sparet sammen til, hvis jeg kunne have reddet menneskeliv - både her og hisset - ved at blive hjemme !

Lukas kap. 12: Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. v17 Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. v18 Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. v19 Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! v20 Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? v21 Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Hm .. Skal vi alligevel sørge for at have lidt på kistebunden ? Hvor lidt ? Hvor meget ? Man ved jo aldrig - -- måske bryder bilen sammen - måske skal vi have en udestue - og hvem ved hvor længe taget holder - og vi skal have fat i en anlægsgartner til at få skik på haven, sådan en er dyr ... såh .. øh ... når nu Gud har givet mig så mange penge, mon det så ikke er for at jeg bare skal sige pænt tak og bruge dem på mig selv og mine nærmeste ... og som sagt .. der skulle jo gerne være lidt på kistebunden. Eller ?



kristina

Hej Sven Aage

---

20 kr hist, 50 kr her og en femmer i ny og næ, det bli´r da også til en slags penge - og når det rigtigt strammer sammen, så løfter man måske røret, og gi´r på den måde 100 kr. Eller måske synes du ikke det er så meget ?

---

personligt ja så bliver det til mange penge.. og jeg mener at det er så vigtigt at bede gud om at han skal vise os hvordan vi skal bruge vores overskud, hvem vi skal hjælpe og hvor mange penge vi skal hjælpe med..

Sæt dig ned og bed til Gud, og sig han skal give dig et beløb på hjertet.. det beløb skriver du ned.. måske virker det helt urimeligt.. men jeg tror på at Gud velsigner os mere end vi aner ved at give..

Jeg har det selv sådan, at Gud har givet mig min veninde på hjertet.. ikke så meget de sultne børn.. ihvertfald ikke endnu, det kan være han vender det en dag, når min vendinde ikke er i pengenød længere. Så mit overskud, efter min tiende er betalt SELVFØLGELIG... går til min veninde.. men jeg kunne nok godt ha givet lidt mere.. da jeg lige har købt ny mobil, og egentlig ikke behøvede den.. Så jeg kunne godt ha givet lidt ekstra..

MariaMaria

Intentionen om at hjælpe er en ting. Det faktisk aktivt at gøre noget er så noget helt andet.

Desværre kan man ikke hjælpe alle. Jeg er næsten tilbøjelig til at sige "frels dig selv" men det vil nok adstedkomme en større mængde misforståelser blandt læserne.

Rent personligt er jeg hold op med at støtte med undtagelse af Folkekirkens Nødhjælp, der får en tier når de har landsindsamling. En tier er ingenting for mig når kun nogle få skal have en tier, men hvis alle gav det, ville det være umådelig mange penge.

Tidligere støttede jeg økonomisk flere andre foretagender. Uheldigvis arbejdede jeg dør-om-dør med UNHCR's administration da jeg var udstationeret som FN soldat i ex-Jugoslavien, og de derværende medarbejdere satte prompte en stopper for min støtte, da jeg ikke så andet end sure UNHCR-arbejdere, der brokkede sig over de ikke kunne få en stor 4W4'er hver, at de måtte deles om en sattelittelefon med os andre (til 15 D-Mark per minut i samtalepris), at vi (FN) ikke ville købe et hus til dem (ja, købe et hus!!), at deres løn var mindre end vores men stadig omkring 300 (trehundrede) gange større end normallønnen i området, at de 5 personer måtte deles om 2 bærbare computere osv. osv.
Det gad jeg simpelt hen ikke at betale. Og en mindre forespørgsel i den økonomiske afdelig viste da også, at nok går 80% af indtægterne til "området", men deraf går over 90% til løn og "forbrugsudgifter" som nævnt ovenfor.

I nærmest alle de tilfælde hvor flygtninge skulle assisteres, måtte vi nærmest tvinge en medarbejder til at tage med som assistance, hvis de eller var til stede og ikke var på shopping-tur.

De forskellige Afrika-projekter der har kørt behøver vist ikke en opsummering. Det ene projekt er mere katastrofalt og spild af tid end det andet.

Det var så min begrundelse for, hvorfor jeg ikke støtter ret mange organisationer. Men er man træt af at give penge til højre og venstre, er der jo som regel brug for chauffører i Røde Kors og lignende, hvilket også er en fremragende måde at støtte på.

Kære MariaMaria !

Det lyder fornuftigt - jeg gør noget lignende - det er altid godt at være konkret - og har også gode erfaringer med det - så det kan vi nok godt anbefale til andre også:
Læs lige MariaMaria´s anlæg igen og følg forslaget (det vil ganske givet komme til at koste dig en del - men de penge er godt givet ud).

Kærlig hilsen Sven Aage

Kære Machine A !

Jeg er ked af at høre om dine oplevelser - og dem er du jo ikke ene om. Det er trist at erfare, at pengene ikke bruges ansvarligt. Det er klart, at der er administrationsudgifter også i nødhjælp, men selvfølgelig skal det ikke have et bemærelsesværdigt omfang - og det mener jeg heller ikke, at det normalt har.

Jeg forstår godt din bemærkning

---

De forskellige Afrika-projekter der har kørt behøver vist ikke en opsummering. Det ene projekt er mere katastrofalt og spild af tid end det andet

---

men det er et faktum, at der er lidende mennesker de pågældende steder, og hvis ikke vi hjælper dem - - - dør de.


Jeg vil derfor opfordre dig til at tage din givertjeneste op til overvejelse igen - måske give til organisationer, som ikke har skuffet dig - for jeg fornemmer et hjerte, der banker for dem, der er i nød - det kunne dit engagement som FN soldat i ex-Jugoslavien også tyde på.

Kærlig hilsen Sven Aage

Kære Irring !

Jeg blev glad da jeg læse dette i dit indlæg :

---

Jeg har de overbevisning at når man begynder at læse i biblen og forstå dens ord åbener der sig en hel ny verden men ta´guds ord op til overværelse og sige JA til Gud og hele hans herlighed det gjore jeg for nogen år siden og jeg har aldrig fortrugt det var meget svært at begynge at forstå Guds ord og endnu svære at læse dem men herren viste en hel ny verden for mig

---

til lykke med det - ja, det er en helt fantastisk verden der åbner sig, det har du ret i - det er også min erfaring.

Men jeg er ikke enig i din beskrivelse at krigen (jeg går ud fra, at det er den der foregår i Irak nu, vi taler/skriver om). Den er jo i allerhøjeste grad kendetegnet ved, at der næsten ikke er civile tab. Bombningerne er meget præcise, og det er militære anlæg / personer der rammes. Selvfølgelig sker der fejl, og uskyldige rammes. Men det er jo intet i forhold til, hvad Sadam har forvoldt at skade på uskyldige. Jeg er personligt af den opfattelse, at krigen er et nødvendigt onde - ligesom man må skære i en byld (og det gør ondt).

Men - lad os ikke blive handlingslammede af den grund - uanset hvem der har skylden, så står vore næste med et proiblem - hun/han er sulten og har brug for vores hjælp - vi må ikke svigte.

Kærlig hilsen Sven Aage

Kære Kristina52 !

Det glæder mig at læse følgende :

---

Hvad skal vi gøre? Må vi ikke hver især skal gøre op med Gud og os selv: Hvad skal jeg gøre? Og hvad kan jeg gøre?

---

i dit indlæg, for hvor er det rigtigt - og det gælder også resten af indlægget.

Jeg vil lige kommentere beretningen om den rige bonde :

---

Lukas kap. 12: Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. v17 Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. v18 Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. v19 Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! v20 Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? v21 Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

---

med følgende:

Min nabo - en rig bonde havde 30 års fødselsdag, og i den anledning ville jeg holde tale ved hans fødselsdagsselskab (vi var vel knap hundrede personer) og give ham "et Guds ord med på vejen" - han og hans familie er ikke kristne, og jeg valgte faktisk netop denne tekst.

Min nabo er en pragtfuld fyr, som jeg aldrig havde hørt en beklagelse fra (og det er helt usædvanligt for bønder), og det roste jeg ham for, og lignede ham derefter med en bonde, der der var så rigt velsignet af Gud, at høsten var så stor, at han først placerede den del af høsten, der var palds til udenfor laden, udenfor, og så derefter resten af høsten i laden - for det er jo netop vores situation i dag - vi har en sådan overflod, at det næsten er ubeskriveligt.

Og så er der alligevel mange der sulter - vi må og skal hjælpe dem.

Kærig hilsen Sven Aage

---

Her begynder det at blive svært! For hvor meget behøver jeg egentlig selv? Er det nu nødvendigt at tage afsted på den udlandsrejse, jeg har sparet sammen til, hvis jeg kunne have reddet menneskeliv - både her og hisset - ved at blive hjemme !

---

Ja, hvor har du ret ! Her bliver det for alvor svært, for til hvem og hvor meget skal vi give?

Skal vi give efter evne eller over evne?
De kristne i Makedonien gav over evne, men det gjorde de frivilligt, ikke fordi de var blevet pålagt det!
Gud elsker en glad giver!

---

Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver.

---

2. korinterbrev 9,7

Jeg tror, at det skaber glæde at give, men det er bare ikke altid så let at give med et glad sind. Det må jeg bede om at få.

En gang talte jeg med en kvinde, som fortalte mig, at hun begyndte at give tiende til en bestemt kristen organisation, da hendes mand sad i fængsel under krigen.
Dengang havde de næste intet, men hun oplevede, at Gud velsignede det, som hun gav, og det, som Han lagde ind over hende, at hun skulle give.

Hun læste først senere, at Gud lover, at vi kan sætte Ham på prøve med det.
Og så blev hun så glad, fordi hun allerede da havde undret sig over, så godt hun og familien havde det økonomisk !

---

Bring hele jeres tiende til forrådskammeret,
så der kan være føde i mit hus.
Sæt mig på en prøve,
om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer
og udøser velsignelse uden mål over jer,
siger Hærskarers Herre.

---

Malakias 3, 10
Er der nogle af jer, der har gjort erfaringer i den retning?

---

Men er man træt af at give penge til højre og venstre, er der jo som regel brug for chauffører i Røde Kors og lignende, hvilket også er en fremragende måde at støtte på.

---

Har du erfaringer med det?
Det kunne da være spændende at høre om !

Hej allesammen

Til en orientering:rådet oven for er fulgt for længe siden=)
Og det jeg kom at tænke på, var den dag, da Jesus er her... kan vi stå foran Ham, og sige at vi har gjort det vi kunnet, at vi har brugt vore talenter godt? At vi har trøstet og støttet og hjulpet der det har været brug for det? Det må så hver og en følge sin samvittighed=)
Ænken i Jesu fortælling lagde det sidste hun havde at leve af, det viser at unaset hvad vi gør, så tæller det, unaset hvis VI føler, at det ikke er nok, noget som jeg selv mange gange føler. (uanset størrelsen) Stort ellet lille- deet er hjertet der tæller! "Hver og en giver efter hvad han har besluttet i sit hjerte". Og det bedste er at det er ingen tvang, for Gud elsker en glad giver!
Hver og en må følge sin egen samvittighed, men hvis man er bange forat blive snydt, må man selv komme overrens med sig selv, hvad nu... men den der erligeglad og vender sig om, handler han ikke som dem, i beretningen om den barmhjertige samaritaner, der bare gik forbi? Så det bedste er hvis man gør det man evner, efter hvad man bestemt. Ikke sådan at man skal give til alle uden at det man selv bestemt!
Gud ser hjertet og det er hjertet der tæller, har du et godt og rent hjerte og motiv så er det nok! Det at give kan også være andet end penge, det er ikke nødvendigvis penge jeg sigter på her. At beskytte andre mennesker fra at komme i klem fra andre, det er jo stor kærlighed fx =)
Hvor du så end giver eller angående størrelse.
Jeg vil altid prøve at følge hjertet og min samvittighed og antrænger mig for at der jeg kan gøre noget, gøre, men skønner jeg at jeg ikke kan-fint-det er heller ikke det jeg mener=)
Nej, man kan ikke hjælpe alle, men hellre nogen end ingen, hvis du nu ikke kunne gøre ret meget, af forskellige årsager, og så en ven kom til dig, og havde brug for din hjælp? Eller du havde 1 krone tilovers da nogen bankede på? Jo, selvfølgelig..
Josefin

Nå undskyld, jeg så først dit indlæg nu her.

Nej jeg har ikke selv været chauffør for Røde Kors, men har som skrevet været FN soldat i Krajina et års tid. Dér havde jeg enkelte gange samarbejde med Røde Kors kolonner, og har efterfølgende syntes det kunne være en spændende måde at hjælpe på.

I øjeblikket arbejder jeg på at overtale min kone til at tage med til Irak, hvis danmark sender FN eller NATO styrker derned. Det kunne være hun kunne få arbejde som sygeplejerske. Men overtalelsen går ikke for godt.....