Jeg hører metal, meget endda. Men primært det kristne af slagsen. Men nu er jeg faldet over bandet Lamb of God, og dem kan jeg egentlig ret godt lide, men har hørt en masse om, at de er blasfemiske. Jeg kan jo selvfølgelig godt selv høre det i bandnavnet, men er det så slemt? Er det så en synd at høre musikken? Det kan jeg helt ærligt ikke se hvordan det kunne være?
- Har ikke kigget så grundigt i teksterne, og de lyder jo bestemt ikke sataniske. Og det syntes jeg egentlig er det vigtigste, men ved ikke helt hvad jeg skal mene om det? Nogle råd??

Hvis gud ikke har noget vigtigere at gå op i end at lytte med når du hører musik og dømme dig for det, er det så virkeligt en gud du ønsker at tilbede?

Der må da være en bagatelgrænse for denne såkaldte alkærlige og almægtige gud - Helt ærligt!

Jeg er sikker på at Gud har mange vigtige ting at give sig til, og hvilke han vil bruge sin tid på, er sådan set op til ham. Men ja, han er en Gud jeg har lyst til at tilbede. Og jeg mener ikke han dømmer mig. Det er jo min egen vilje at jeg vil leve efter sådan som han siger jeg skal.

Og nej, der er ikke en "bagatelgrænse" - mener jeg!

Hej Michelle;o)

Også her må jeg spørge lidt:o)

Hvad er det ved deres navn der er blasfemisk? Er det ikke netop en hentyden til Jesus? Og er det ikke at forstå som noget kristent?

Mvh

Så mener du vist noget andet end bibelen Michelle.

Siden du spørger om der er noget forkert i at lytte til en bestemt slags musik, går jeg ud fra at der er en eller anden dom et eller andet sted fra, som du frygter eller i hvert fald forventer. Ellers ville du vel ikke spørge?

Hvis ellers det giver mening at sige, at Bibelen mener noget… Johs. 3,18: "Den, der tror på ham, dømmes ikke." Johs. 5,24: "Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen".

Er frygt for afstraffelse virkelig den eneste tænkelige grund til, at nogen skulle kunne overveje, hvad der er godt for dem, og hvad der ikke er? Lad os nu lige tænke på hinanden som mennesker, ikke som timide tamdyr.

mvh
Nikolaj

Hej Michelle.

Jeg kender ikke bandet, og ved ikke hvad for noget musik det er. (Jeg hører slet ikke metal.) Hvis du er i tvivl om det er ok at høre det, kunne du måske prøve at lade være med at høre det i en periode, bede over det, og så se hvad der sker.

Heej.

Jeg synes selv du skal gå ind og læse deres tekster.Læs evt omkring bandet og deres meninger
- Deler du og bibelen holdninger med de holdninger der er i teksterne?
Hvis ikke kan de påvirke dig dårligt.
- Kan de opbygge din tro og ånd?

Denne tråd handler om kristenrock og musikgeneralt. Meget relevant
http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/ubbt...=true#Post95828

Jeg er en gammel mand på 33 år, der ikke længere formår at følge med i de unges musik, så jeg må indrømme, at jeg ikke engang har hørt om et band, der hedder Lamb of God. Så jeg kan naturligvis ikke sige noget fornuftigt omkring, hvor vidt de er blasfemiske eller ej. Men jeg synes problemet med blasfemi er interessant. Hvad forstår vi egentlig ved blasfemi i dag? Er blasfemi overhovedet forbudt ifølge kristendommen (altså i NT)? Hvad er forskellen på den kritik, som f.eks. David og Job giver til Gud, og som er kommet med i Bibelen (bl.a. Sl 22, 1-3; Job 27,1-6), og så den form for kritik, der kan medføre døden i GT (f.eks. 1 Sam 17 eller 2 Kon 2, 23-24). Jeg må nok indrømme, at jeg har set, hørt og moret mig over eller blevet inspireret af film, TV-serier, Comedies, musik og bøger, der nok må betegnes som blasfemiske. Jeg kan nævne Monty Pythons ”Life of Brian”, Rowan Atkinsons helvedessketch, Casper Christensens og Frank Hvams ”Klovn”, U2´s ”peace on Earth” og ”if God would send his angels”, Joan Osbournes ”What if God was one of us”, Dan Brown, David Hume, Friedrich Nietzche osv. (Som sagt jeg er en gammel mand, så det er derfor mange af mine referencer er fra et andet årtusinde.) Bør man helt undgå den slags kritik af kristendommen? Eller hvor går grænsen?

Med venlig hilsen
Henoch

1. kor. 10, 23 alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.

hey.
Jeg hører også meget musik men ikke Lamb of God. Men det er fordi jeg slet ikke rigtig kan lide metal. Men Lamb of God hed jo oprigtig 'Burn the priest' (brænd præsten).
Jeg mener det skal være op til din egen samvittighed om du vil høre det. Jeg vil mene det er blasfemisk, men der er jo også så mange andre sange f.eks handler om amoralsk sex og andre synder osv osv. Så jeg synes det er op til dig selv om du vil høre det. Men ja, det er blasfemisk.

Iøvrigt til Henoch.. jeg har aldrig forstået hvorfor "what if God was one of us"-sangen er blasfemisk og hadet af Kristne verdenen over... Jeg tror den har gavnet meget. Man kan jo slet ikke lade være med at tænke store spørgsmål når man hører den. Og de synger endda "yeah, God is great!".. Jeg tror du deler min mangel på forståelse?..

Hej Signe

Alle de kunstnere jeg nævner, er kunstnere, som jeg har en respekt for (dog mere for eksempelvis U2 end for Dan Brown), og som jeg enten har lært noget af eller er blevet godt underholdt af, men jeg mener, at de værker, jeg nævner er blasfemiske, idet de kritiserer Gud og kirken. Joan Osbournes sang er som jeg læser den klart en kritik af især den katolske kirke, men i praksis mange af dogmerne, som vi som kristne er enige om. Jeg synes, at det er en relevant og god sang, så det jeg ønsker at diskutere er altså, om blasfemi nogle gange kan være en god ting.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch
Jeg tror, vi har et lidt forskellig syn på, hvad blasfemi er. I mine øjne er blasfemi regulær gudsbespottelse. Ikke bespottelse af menneskers fortolkning af Gud. Af samme grund mener jeg bestemt hverken at U2 eller Joan Osborne er blasfemiske. At man angriber katolikker for deres fortolkning af bibelen kan i mine øjne allerhøjest være en bespottelse af mennesker.

Hvad angår U2, så har jeg bestemt ikke et indtryk af, at de ønsker at bespotte Gud. Hvor Joan Osborne tydeligvis ville finde Gud noget lettere at acceptere, hvis han ikke var helt så guddommelig (lidt af en selvmodsigelse), så læser jeg begge de sange af U2, som du nævner som sange, hvor Bono meget lig David i Bibelen, råber til Gud, men ikke synes, han kan se ham. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Wake Up Dead Man. Denne er bare endnu mere desparat.

Hvad angår Lamb of God, så er mit indtryk her bestemt ikke, at der er tale om et band, der giver udtryk for en reel tvivl, men at der er tale om en latterliggørelse af Gud og kristendommen, så i dette tilfælde vil jeg personligt ikke have nogen problemer med at sige, at der er tale om blasfemi. Hvorvidt man så bør undlade at høre bandet af den grund, vil jeg lade være op til den enkelte at finde ud af. Personligt tror jeg ikke, jeg kunne finde på at købe en CD med dem, men jeg ville ikke forlade et sted, fordi andre hører det.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Mark

Tak for dit input. Jeg er meget enig i dine betragtninger om U2 og Joan Osbourne. Du definerer blasfemi som "regulær gudsbespottelse", men jeg er stadig i tvivl om, hvad det er. Kan man som kristen begå blasfemi, og hvornår krydser man grænsen? Når Davids og Bonos anklager mod Gud er i orden, er det så, fordi de grundlæggende tror, at der er en Gud, eller er det fordi, at deres ordvalg ikke er så groft som de mennesker, der begår blasfemi.


Med venlig hilsen
Henoch

Interessant diskussion, den her. Jeg tror, mit udgangspunkt ikke så meget er, om man tror, Gud eksisterer eller ej, men om man med sine anklager har til formål at råbe Gud op, eller om man blot råber ad ham. Jeg ved ikke helt, om det giver mening?