Hej .
Jeg har læst flere oplæg i dette forum, og det glæder mig at læse at så mange har troen på Gud Herinde blir man ikke til grin fordi at man elsker Gud / jesus og det vil jeg gerne takke for.
I disse tider kan det være svært at være kristen, men jeg har valgt at ignorer det, for jeg er så lykkelig over at Gud har valgt at være tilstede i mit liv.

tidligere troede jeg at Gud ikke hørte mig, men jeg har fået afvide af Ham, at det havde han skam !!Men jeg glemte at lytte og jeg glemte også at sige tak til ham, når noget gik mig godt.Desuden var jeg så optaget af så mange andre ting og var vist nok også stresset da jeg var ude på arbejdsmarkedet desværre.
Selv om Gud kender os, vil han gerne vide endnu mere om os; så jeg har lært at være åben og ærlig overfor Ham , han giver sin kærlighed og hengivenhed dobbelt så
meget tilbage, sikken en herlig skaber vi har !!
Jeg har fået meget styrke ved at læse Biblen, og ved at prise Gud og takke ham for det han har lovet mig.troen er grundlaget for vores håb- en overbevisning om ting - der ikke kan ses, men Gud belønner tro når den er forbundet med hans løfter.
Siden Gud opsøgte mig, og nu er hos mig hver dag, har jeg lært at man er nødt til at søge Gud for at få klarhed , og blive vejledt af Ham.
Takker for et dejligt forum for os der er kristne.

Hej Livsqnisten
Jeg ved godt at det er ikke mig der boer byde dig velkommen men det goer jeg nu alligevel. Ordstyreren kan altid slette det hvis det passer ham/hende
En sjov lille historie
En Ateist klagede sig til sin ven over at ateisterne bliver snydt hvad fester angaar.
Kristne har Jul og Paaske, Joederne har Hannuka
og Islamister har Eid Al-Fitr.
Vi har ingen speciel dag vi kan fejre.
Jo, det har i da sagde vennen
I kan fejre foerste April
Bluerover1

Hej Bluerover1 - tak for din velkomst
Ja det sjove ved ateister er, at den dag de virkelig kommer i stor nød og råber om hjælp - hvem mon det er de så råber om hjælp til ? Kunne godt tænke mig at få det afvide, men det vil en ægte ateist vel ikke indrømme ? Mange som oplever noget der er "overnaturligt " tror på både dæmoner og andet djævelskab - men der er ingen som tror på at Gud eksisterer og at Jesus går rundt blandt os den dag i dag.... Troen er en stor barriere for rigtig mange- jeg har selv været én af dem, men ikke mere.Mange har mistet troen og håbet, og det er fordi at de ikke har søgt eller ledt nok efter Gud, det ka n du læse i et af mine indlæg hvori jeg skriver om nogle af de vidnesbyrd på mine oplevelser jeg har sammen med Gud og Jesus.
Kan du have en velsignet weekend.

Ja, det er 'sjovt', at du véd, at ateister ikke vil indrømme, at de i en nødsituation vil kalde på hjælp fra - vel underforstået - din Gud!

Sådan a la; I en faldende flyver findes ingen ateister.

Har jeg tolket dig rigtigt, når du skriver "hvem mon det er de så råber om hjælp til?" end at det MÅ være din Gud.

Men jeg kan fortælle dig, at 'ægte' ateister (hvad det så ellers er for nogle størrelser - forskellige fra 'uægte' ateister? - skal vi ikke nøjes med ordet/begrebet ateister?) ikke 'falder til patten' og i en nødsituation vender sig mod din Gud, eller for den sags skyld andre guder.

Det er lidt trist, at man gang på gang bliver præsenteret for argumentet, at ateisme smelter til fordel for bøn til Gud/guder, når ateister konfronteres med nødsituationer.

Jerry

Ja, det ville jeg også gerne vide. Men jeg tror ikke det er Vorherre. Vi har hver især en besøgelsestid, og må bruge den til at søge Gud. Hvis ikke vi gør det, skal vi ikke regne med at komme i tanke om ham når vi ligger på dødslejet. Når man alligevel hører beretninger om sådan noget af og til, så skyldes det nok, at det er mennesker, der har gået i søndagsskole, bedt Fadervor etc. Men dem bliver der knap så mange af i fremtiden.

Nu er Ateister nok en lige så divers gruppe som forskellige troende, så jeg kan kun svare for mig selv. Jeg har 2 gange befundet mig i farlige/potientielt livsstruende situationer hvor jeg har haft lidt tid til at overveje hvad jeg burde foretage mig. Ingen af gangene har jeg troet på at jeg kunne forbedre mine overlevelschancer ved at bede til nogensomhelst.Jeg rystede temligt kraftigt i bukserne, hvilket jeg sikkert også vil komme til på mit dødsleje, men lysten til at bede kom bare ikke op i mig.

Det er sjovt som situationen med en ateist i livsfare/på dødslejet er en tanke der optager troende meget. Måske projecerer I meget af jeres eget tankegods med over i situationen. Jeg tror ikke at troende og ikke-troende er meget forskellige i frygten for det ukendte/døden men jeg frygter ikke helvede på samme som jeg ikke frygter bussemanden. Jeg kunne ligeså godt bede til Odin som Jahve.

En ateist der beder til Gud på sit dødsleje er ikke en rigtig ateist. Det må vel li'som være definitionen.

Nu har ateister måske ikke samme behov som troende for at skille fårene fra bukkene og dele sig op i rigtige og ikke-rigtige. Behovet for den slags er nok mere nærliggende hvis man har en åbenbaret tekst at tolke og regler at følge.

Sikkert ikke, men det behøves vel ikke at være udtryk for andet behov en klarhed at definere de begreber man bruger? I den forbindelse er 'teist' og 'a-teist' temmelig klare. Hvis man beder til Gud, må det være fordi man et eller andet sted tror han eksisterer, og så er man altså ikke ateist. Det er egentlig ikke andet en banal kendsgerning, som intet har med får og bukke at gøre.

Hvis vi blot snakker om en gennerel klarhed ville jeg personeligt, definere en persons trosforhold udfra hvordan han lever 99,99% af sit liv og ikke de 0,01% af tiden hvor kablet til den ekspreselevator hvor han befinder sig i knækker.

Hvis en troende, efter at have set det panorama af deprimerende rædsler som er udenrigsnyhederne, udbryder 'Gud kan ikke eksisterer, eller ville han ikke tillade dette!', ville jeg da heller ikke definere ham som ateistisk. Ikke hvis denne sindstilstand ikke varer ved.

Jeg syntes ikke man kan skære alle ikke-troende over en kam nogle vil rimligt sikkert råbe til Gud i deres sidste stund, og de skal frelses. Ligesom røveren på korset.
Der vil helt sikkert også være nogen der ikke råber til Gud i deres sidste stund, de vil så gå den anden vej.

Hmmm Denne betragtning illustrerer glimrende hvordan vi har talt forbi hinannen i denne diskussion. Jeg har brugt en definition af at være ateist der giver mening i dette jordiske (og efter min mening eneste) liv. Andre har diskuteret definitionen som den skal bruges i det øjeblik vi på et eller andet tidspunk skal enten kastes i svovlpølen eller op og synge salmer.

At de åbenbarede regler i denne forbindelse, er at den mest horrible forbryder kan vaske ren ved at fortryde på faldrebet, bestrider jeg ikke. Men når Jalokin skriver om ' klarhed om begreber' og 'banale kendsgerninger', forventede jeg ikke at det var den levende guds ord og regler vi diskuterede.

Jeg synes reglen om at et øjebliks anger kan vende sort til hvidt virker forkert. Ikke at det at det er en dårlig ting at erkende fejl og fortryde forkerte handlinger. Men denne umiddelbart meget nemme tagen til nåde, strider mod min retfærdighedssans. Det minder mig nok lidt om Islams gode gamle rekruteringsritual, hvor det at sige 'Der er kun en Gud og Muhammed er hans profet' er nok til at blive medlem, ens øvrige viden om religionen og teologi var ikke en hindring.
Er det nemt at blive medlem af en forening kan man lettere øge medlemstallet, men man devaluerer værdien af medlemsskabet.

Som Groucho Max sagde: 'Jeg vil ikke være medlem af en forening, der vil accepterer mig som medlem'

Nu har du nok lidt svært ved at se det, fordi du ikke kender Gud og hans kærlighed. Gud er ikke ligesom mennesker, der ikke bare kan tilgive og glemme fortiden. Lige det øjeblik du vil tage dig tid til at henvende dig til Ham, står Han klar med åbne arme. Jesus døde for vores alle sammens skyld, så der ikke mere skulle være afstand imellem Gud og mennesket. Nu kan alle komme til Gud, via Jesus. Det handler om nåde. "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort." siger Jesus. Ligesom røveren på korset, ved siden af Jesus, kan enhver nå at omvende sig. Men, det kræver selvf. at du bliver ved med at følge Gud, og leve efter Hans ord, resten af dit liv, for at blive frelst. For omvendt kan du også blive ramt af tvivl og det kan være du igen vender dig bort fra Gud.

"For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for."