Hej Joppe

Ja, det ville jo være ganske træls om det forholdte sig sådan, men ser du på en lang række lande i verden udenstatsejede sygehuse, eller høj trækpct. da forholder det sig jo ikke stort bedre. Her står valget ikke mellem et overbooked offentligt sygehus og et privathospital, man ikke har råd til. Her står valget ofte mellem et privathospital, man ikke har råd til eller at dø.

Hvad nu, ifald det ikke handler om intelligens, men om en økonomisk umulig situation, hvor det handler om mad på bordet eller at tegne en forsikring?

Et højt etisk niveau er ikke afhængig af skatteprocent. Mærsk M.M. der er en ganske god skatteyder, behøvede rent faktisk ikke bidrage med noget som helst ud over skatten. Der findes mennesker, der aldrig ville hjælpe eller bidrage til andre menneskers velfærd, og så er der de der vil - uanset samfund. Men jeg tror, eller måske rettere håber, at et samfund, der i det mindste har et socialistisk præg, som i det danske, er solidaritets-begrebet så indbygget (eller også er det lutherdommen ;)), at man ville finde det dybt uanstændigt med en fattigdomsgrad som i det afrikanske, indiske eller amerikanske.

Nej, det handler derimod om, at de stærkeste skuldre skal bære det største læs - og ikke omvendt.

At valgmulighederne er "yderst begrænsede" i et socialistisk land, er en påstand. Det kommer vel an på, hvad man putter i det, hvordan man udformer det.

Det er immervæk mennesker, der skaber og udformer et socialistisk samfund.

At skabe et sikkerhedsnet, til at værne om de svageste i samfundet, fordi ingen andre kan/vil tage sig af dem, er ikke hæmmende,- tværtimod, det giver en grad af værdighed til de svageste.

Dernæst er det ikke uvæsentligt at få med, at når noget alene skabes som modtræk til noget andet, vil der være, specielt i starten, en grad af ekstreme synspunkter, der vil dominere....dette indtil man får skabt en balance, hvilket så igen forudsætter en grad af etisk el. religøs oplysning; et klogt hoved tænker: "Er det lige det her vi vil"? - el. "Er det her sandheden"?.

Vi kender det alt for godt fra Kristendommens historie - modtræk på modtræk, der har udformet nogle ekstreme synspunkter i div. kirker (udtalelse i Tridencilerkoncil, som modtræk til Reformationen, Reformerte kirkers modtræk ifht sakramenter, og div. Protestantiske kirkers modtræk ifht helgene)

Og det samtidig denne form for modtræk, vi har set under Jerntæppet.

Jerntæppet var et modtræk til en ekstrem og uhyggelig grad af fattigdom og massiv undertrykkelse fra Zaren, kirken og adlen, som så eksploderede under Zar Nikolaj - og bredte sig. Som en modpol til dette fattigdomsuhyre, blev Jerntæppet en ekstrem udforming af had imod al form for noget, der blot kunne minde lidt om tidligere tider,- imod kongehus (zar), imod kirken og imod tidligere adel og rige i det hele taget.

Men der er vi jo ikke længere. Vi hverken et undertrykkende Kongehus, kirke og adel eller en så ekstrem grad af fattigdom som i det gamle Rusland. Vi er et ganske andet sted, der gør at en socialistisk udformning får et andet ansigt og indhold.

Det er ganske væsentligt at have forhistorien med, når vi taler socialisme, så folk ikke alene forholder sig til, hvad de har set på besøg i Berlin eller andre steder under Jerntæppet.

Nemlig, at denne epoke var et ekstremt modtræk til noget andet.

Det er tilsyneladende nødvendigt, siden ingen af de rige, ansvarsbevidste og frihedselskende mennesker gør det af sig selv.

Bemærk iøvrigt, at USA er det land i vesten, der konsekvent trækker ned i miljø-debatten. Så meget for menneskets indbyggede gode vilje, når det har "frihed".

Guds fred,

Malli