Hej Malli,
Jamen, hvem som helst kan komme i den situation. Du kan træde ud foran en bil, bang - sidder du i kørestol. Hvordan ville du selv have det med at skulle tigge almisse hos en sognefoged (el. iøvrigt andre steder) i denne situation? Det burde da være en selvfølge, at i umenneskelige situationer, skal der være en form for sikkerhedsnet, hvor mennesker, der i forvejen ligger ned ikke samtidig skal betle for at overleve - men tværtimod skal bruge sine ressourcer på at komme til kræfter, eller i det mindste, få et nogen lunde værdigt liv på trods af situationen.
Det kommer så sandelig an på hvad du mener med sikkerhedsnet! Naturligvis burde det være sådan, at når nogen var i vanskelligheder, så var der andre der greb ind og hjalp. Om det skal være statsmagten kan diskuteres.
Personligt er jeg nok (efter lidt overvejelse) positivt indstillet over for, at i hvert fald sundhedsvæsnet er betalt over skatten. Men jeg mener sådan set godt man kunne differentiere...
Jeg mener klart, at kræftsyge og trafikofre skal behandles uden at betale for det (i hvert fald hvis de er ude af stand til at betale).
Om det samme skal gælde astmatikere (jeg er selv en), folk der brækker et ben eller får en infektion af en slags, det mener jeg ikke nødvendigvis det skal.
At det skal gælde for folk der vil have større bryster, fedtsugninger, kunstig befrugtning og lignende, det mener jeg klart ikke.
Sådan nogle ting koster penge!. Institutioner for udviklingshæmmede og psykisk syge koster penge, men hvad er alternativet? Vil folk selv være frie til at bidrage efter etiske fornemmelser? Jamen så er jeg dybt bekymret for at vi kommer til at se udviklingshæmmede og psykisk syge i skure og kældre, som før i tiden, fordi folk ganske enkelt ikke er rustet til at drage omsorg for dem. Og det er jo det, der går igen på en lang række områder. Velfærdsstaten sikrer de svageste i samfundet.
Ja, jeg mener at det er det etisk mest rigtige, at folk selv, af eget valg, giver deres penge til hjælpearbejde, hvis de vil.
Men naturligvis er Staten mere gavmild med pengene end private. Det er i sagens natur lettere at give andres penge væk...
Mvh. Steffen
PS: Ovenstående er kun skrevet for at udtrykke min holdning, og du behøver ikke besvare mit indlæg, da der i forvejen er masser af mennesker der er uenige med dig... du har vist nok at se til

. Hvis vi kan være enige om at være uenige, så vil jeg trække mig tilbage fra debatten her, som unægtelig er noget ulige.