Hej Steffen
Hvad jeg mente var, at det i bund og grund er en ydmygende situation, og det derfor er noget rod, at det pludselig skal gøres til normalen... Man skjuler bare for folk, at de lever af nådsensbrød, der er ikke nogen egentlig forskel. Det synes jeg er så meget i strid med mit menneskesyn, at jeg må protestere.
Jeg synes sådan set at tanken bag er sympatisk nok. Den er bare forkert
Jamen, hvem som helst kan komme i den situation. Du kan træde ud foran en bil, bang - sidder du i kørestol. Hvordan ville du selv have det med at skulle tigge almisse hos en sognefoged (el. iøvrigt andre steder) i denne situation? Det burde da være en selvfølge, at i umenneskelige situationer, skal der være en form for sikkerhedsnet, hvor mennesker, der i forvejen ligger ned ikke
samtidig skal betle for at overleve - men tværtimod skal bruge sine ressourcer på at komme til kræfter, eller i det mindste, få et nogen lunde værdigt liv
på trods af situationen.
Sådan nogle ting koster penge!. Institutioner for udviklingshæmmede og psykisk syge koster penge, men hvad er alternativet? Vil folk
selv være frie til at bidrage efter etiske fornemmelser? Jamen så er jeg dybt bekymret for at vi kommer til at se udviklingshæmmede og psykisk syge i skure og kældre, som før i tiden, fordi folk ganske enkelt ikke er rustet til at drage omsorg for dem. Og det er jo det, der går igen på en lang række områder. Velfærdsstaten sikrer de svageste i samfundet.
OK, der er områder hvor velfærdsstaten bliver misbrugt, men som i alle andre sammenhænge ophæver misbrug ikke brug. At Per ikke gider at arbejde, og scorer til en kasse bajere og en knallert på kommunen, skal jo ikke ligge den der har været udsat for en ulykke, er blevet gammel, syg eller flygtning osv. til last - det må man modarbejde på anden vis, og det sker da bestemt også i og med der er kolossal mange kontrol-foranstaltninger.
Guds fred,
Malli