Hej Joppe
Liberalisme handler om personlig frihed. Frihed til at gøre det man mener er bedst, uden at andre skal tvinge en til at gøre noget andre mener er bedst. Frihed er lige med fravær af tvang.
Et frit menneske kan selv vælge om den vil tage sig af de svage og på hvilken måde han vil gøre det på. Ønsker han at hjælpe de svage med at give dem mad, gør han det. Ønsker han at hjælpe dem ved at give dem arbejde, penge, husly, tøj etc. så gør han det. Ønsker han ikke at hjælpe de svage så lader han være. Det er op til ham, hans samvittighed og ofte hans tro. Disse ting er ofte det man kalder etik. Et frit menneske vil gøre det han mener er bedst, det vil sige, følge sin etik. Er dette menneske kristent, så vil han, højst sandsynligt, gøre det han mener er bedst set fra hans kristne synspunkt. Liberalismen giver ham mulighed for at tage dette valg.
”Frihed er lige med fravær af tvang”. Til det er der flere ting at sige. For at der rettelig kan være tale om ”frihed”, må der være en valgmulighed. Et eksempel, siger man til en syg person, at vedkommende kan ”vælge” mellem et offentligt sygehus, der er overbooket og et privat, det ikke har råd til, da eksisterer der jo intet valg og ingen frihed.
Du forudsætter at det såkaldt ”frie” menneske kan vælge om det vil tage sig af det svage og på hvilken måde han vil gøre det. Det kan der selvfølgelig være noget om, men forbavsende ofte sker der jo det, som du nævner, at den såkaldt ”frie” vælger at undlade. Hvorfor? Fordi det er vores menneske-natur, at mere vil have mere, - som det desværre er sket i vores vestlige kultur, at man i ekstrem grad er forført og bundet af Mammon (magt, prestige, penge, det materielle). Dette indebærer at den svage lades i stikken. Bibelens billede af præsten og levitten, der blot går forbi den halvdøde i lignelsen om den Barmhjertige samaritaner, er jo desværre ikke utidssvarende.
For det første kan man jo altid debattere hvor "fri" en person, der er bundet til Mammon er, whatever, det er er ”frihed” for den ene, bliver meget hurtigt på bekostning og til ”undertrykkelse” af den anden.
For at der rettelig kan være tale om ”frihed”, kræver det et minimum af
reelle valgmuligheder, ellers er det blot en illusion forbeholdt de velbjergede, sunde og raske.
Sagt på en anden måde, liberalismen i den rene form er junglelov, der sætter umenneskelige skel mellem rig og fattig, og det er det, jeg frygter at vi er på vej hen politisk i Danmark.
Omvendt kan socialismen sikre en vis levestandart,- også for den halvdøde. Socialismen kan hjælpe den svage, så også denne, kan nå op og få et reelt valg, samtidig med, at der er en forholden sig til miljøet – miljøet er vist på dagsordenen hos samtlige socialistiske partier.
Det er klart, at ingen nulevende socialistiske partier ønsker forhold som vi så under det gamle jerntæppe, med de lange køer, ti års ansøgning for at få en Skoda!, …og ikke mindst hjernevask og ensretning…..det er jo slet ikke aktuelt.
Guds fred,
Malli