Liberalisme derimod, er i sin rendyrkede form derimod Kristendommens modsætning - der er intet i liberalismen, der gør at man tager sig af den svage. Mennesket er "gud", og vil derfor være dybt ansvarligt. Sikke da noget sludder. Tværtimod. Konsekvensen heraf er at det er den stærke, der overvinder, og lader den svage i stikken, og det er det samme som jungleloven.
Faktisk forstår jeg ikke hvordan man kan kombinere liberalisme og kristendom.
Guds fred,
Malli
Grunden til at du ikke forstår hvordan man kan kombinere liberalisme og kristendom, er måske at du ikke helt har styr på hvad liberalisme er.
Liberalisme handler om personlig frihed. Frihed til at gøre det man mener er bedst, uden at andre skal tvinge en til at gøre noget andre mener er bedst. Frihed er lige med fravær af tvang.
Et frit menneske kan selv vælge om den vil tage sig af de svage og på hvilken måde han vil gøre det på. Ønsker han at hjælpe de svage med at give dem mad, gør han det. Ønsker han at hjælpe dem ved at give dem arbejde, penge, husly, tøj etc. så gør han det. Ønsker han ikke at hjælpe de svage så lader han være. Det er op til ham, hans samvittighed og ofte hans tro. Disse ting er ofte det man kalder etik. Et frit menneske vil gøre det han mener er bedst, det vil sige, følge sin etik. Er dette menneske kristent, så vil han, højst sandsynligt, gøre det han mener er bedst set fra hans kristne synspunkt. Liberalismen giver ham mulighed for at tage dette valg.
Lad os sætte denne situation op mod en person der ikke er fri. Lad os sige en person der lever under socialismen.
Socialismen er ikke fri. Den bygger på et fælleskab. Det enkelte menneske spiller en mindre rolle. Det vigtige er at fælleskabet har det godt. Men da fælleskabet er et diffust begreb, er det svært at vide hvornår fælleskabet har det godt. Når det kommer til stykket, er fælleskabet en stor gruppe individer. Men mår individets rolle ikke er vigtig, så bliver fælleskabet noget meget diffust.
For at overskue dette, må socialismen have en stor stat der kan sørge for at fælleskabets interessen bliver tilgodeset. Staten, der skal repræsentere fælleskabet, bestemmer.
Her er det ikke individet der bestemmer. Staten vil gerne hjælpe de svage. Men staten har ingen penge eller mulighed for at hjælpe. Staten tvangsopkraver så en del af individernes indkomster. Det kaldes skat. Staten bestemmer så hvilke svage der skal hjælpes og hvilken måde de skal hjælpes på.
Staten må ikke, i socialismen, have en samvittighed eller tro. Derfor er der andre ting der er afgørende i valg. Gennem historien kan vi tydeligt se hvilke ting der har ligget bag den socialistiske stats handlinger. Ofte er det politik (hvem kan staten lide, hvem kan staten ikke lide). Andre gange er det penge. En gang i mellem er det korruption. For at sikre at statens ønske bliver opfyldt har staten lavet love. Individerne er tvunget til at overholde disse love, ellers bliver han straffet.
Så til kristendommen. Bygger kristendom på en overordnet stat der fratager individets frie vilje og begrunder handliger ud fra politik, penge og korruption?
Bygger det på tvang eller på frihed?
Lad os tage selveste Jesus som eksempel. Var Jesus socialist (indordende sig efter statens spilleregler, love, straffe og havde politik, penge eller korruption som grund for sine handlinger)? Eller var han måske liberalist (gjorde det han mente var det bedste set ud fra hans tro og samvittighed?
Mvh
Joppe