Hej Malli,
 Oprindeligt skrevet af: malli
Nej, socialismen i sig selv kan ikke skænke omsorg og respekt, det finder du omvendt heller ikke i liberalismen.

Men socialismen kan sikre en rimelig økonomisk levestandard for de svageste.

Det er rigtigt - i hvert fald indtil samfundsøkonomien bryder sammen ;\)

 Citat:
Nu er det jo ikke udelukkende narkomaner, der har brug for hjælp, men også syge og gamle. Iøvrigt er der mange syge! på kontanthjælp, fordi de er røget ud af sygedagpenge-systemet (det var blot en sidebemærkning).


Jeg er glad for gratis sygebehandling som i Danmark, men så gerne at folk var lidt mere taknemmelige... fx ved at de mere velbjærgede kræftpatienter lige ville smide en gave på fx 10.000 kr. i kassen ved udgangen. Men det er en utopi, og det er jeg klar over. Derfor synes jeg at netop sundhedssystemet er fint som det er nu.

Mht. ældre, så går jeg ind for private pensionsopsparinger og forsørgelsespligt til børnene. Det burde være en selvfølge, at man tager sig af sine forældre på deres gamle dage, men også det er blevet institutionaliseret i Danmark. Jeg synes også, at det er noget formynderi, at staten er nødt til at hjælpe folk med at spare op...

 Citat:
Du spørger til hvorfor det er ydmygende at tigge sig til almisse, og besvarer det selv. Ved at gøre udbetalingen neutral, fritager man mennesker, der i forvejen ligger ned for at skulle ydmyge sig yderligere, f. eks. ved at lade det være op til en sognefogeds nåde og barmhjertighed.

Hvad jeg mente var, at det i bund og grund er en ydmygende situation, og det derfor er noget rod, at det pludselig skal gøres til normalen... Man skjuler bare for folk, at de lever af nådsensbrød, der er ikke nogen egentlig forskel. Det synes jeg er så meget i strid med mit menneskesyn, at jeg må protestere.

Jeg synes sådan set at tanken bag er sympatisk nok. Den er bare forkert ;\)

 Citat:
De gamle kommer jo heller ikke længere på fattiggården eller for de mere velhavendes vedkommende i ”aftægtsboliger”, men sikres en rimelig leve-standart så de ikke er økonomisk afhængige af deres børn. Og det er vel ret beset etik.

Hvordan er det bedre at være økonomisk afhængig af staten end af sine børn?

 Citat:
Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt for nogen at være økonomisk afhængig af en offentlig sektor, men ikke desto mindre, findes der mennesker, der er, og som altid vil være. Der bliver f. eks af ukendte årsager født flere og flere psykisk syge.

Ja, og de skal have hjælp! Måske skal det være staten i dette tilfælde... Men ellers er der jo også muligheden for private hjælpeorganisationer.

 Citat:
Som reglerne er alle vegne, er det hurtigst muligt tilbage til selvforsørgelse, og det har man da virkelig taget til sig, når man driver dødssyge kræft-patienter op på kommunen for at lave handlingsplaner! Det kan da heller ikke passe, at de bare skal gå og dalre tiden væk. Hvad ligner det?

Du taler vist her om specifikke tilfælde, som jeg ikke kender til. Den slags er naturligvis ikke ønskeligt. Men da jeg ikke kender sagen nøjere, har jeg lidt svært ved at vurdere...

Jeg kunne fx godt forestille mig, at det er sundt - som kræftsyg - at have et eller andet at give sig til. Er du sikker på, at det ikke er med den hensigt?

 Citat:
 Citat:
Og du kommer altså ikke uden om, at der er gået rigtig mange vælgere fra Socialdemokratiet til DF (kender selv en enkelt), mens jeg endnu ikke har hørt om nogen konservativ eller venstremand der tog samme tur. DF er i bund og grund et arbejderparti...
Det ændrer ikke på, at partiet ikke fører socialdemokratisk (el. i øvrigt socialistisk) politik. Faktisk er jeg slet ikke sikker på at jeg ved hvad de fører.

"Populistisk" er et ord, som jeg synes passer ganske godt. Nogen har kaldt dem et højrepopulistisk parti, jeg plejer selv at kalde dem venstrepopulister som en modprovokation (jeg går på gymnasiet), men i virkeligheden er de nok bare populistiske.

 Citat:
På sociale områder siger de en ting, men gør noget andet.

DF kan altså ikke drages til ansvar for alt hvad regeringen foretager sig (de er ret beset slet ikke i regeringen). Jeg tror ikke DF gør meget for at sænke skatten og begrænse de offentlige udgifter.

 Citat:
Jeg tror desværre nok at DF ved sidste valg scorede på deres dæmonisering af såkaldt ”fremmede”, og ikke fordi de førte socialistisk politik (som i øvrigt inkluderer begrebet ”solidaritet”, der står som en klar modsætning til fremmedhad).

Hvad med efterlønnen? Den tror jeg nu også slugte mange stemmer (selvom udlændingepolitikken nok var den største vælgermagnet).

DF er højreorienteret på udlændingeområdet.

 Citat:
Pia K selv siger, at de ligger i midten af dansk politik, og det er vel traditionelt de Radikales plads….men jeg tror nu nok, at de Radikale vil frabede sig at DF fører radikal politik.

Problemet ved at tænke blokpolitisk er netop, at så opstår denne form for paradokser. Jo, DF er et midterparti således forstået at de har noget fra begge fløje.

 Citat:
”En rød tråd går gennem Socialdemokratiets virke fra 1871 til i dag: Den humanistiske Socialisme

Er det bare mig eller er ordlyden hentet fra det Kommunistiske Manifest? Sjov detalje \:\)

Mvh. Steffen