Hej Steffen
Først tak for din saglige henvendelse.
Problemet er, at det enkelte menneske lægger ansvaret for næsten over på staten, og næstekærlighed er indeholdt i trækprocenten. Og staten kan i sagens natur kun give en pose penge... ikke respekt for menneskets værdighed eller omsorg. Og penge er vist det sidste narkomanen på bænken har brug for.
Du rammer hovedet på sømmet. Hvorfor er det ydmygende at tigge sig til almisser?
Det er det fordi det viser at mennesket ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv, at det er afhængigt af andres hjælp. Det er ydmygende, at man er afhængig af en anden, fordi man som menneske har en vis værdighed og ikke burde være hjælpeløs.
Hvordan er situationen anderledes i dag, bortset fra at der er mange flere, der lever af statens almisser? Forskellen er vel bare, at folk er holdt op med at sige tak, og i større grad affinder sig med deres tiggertilværelse.
Nej, socialismen i sig selv kan ikke skænke omsorg og respekt, det finder du omvendt heller ikke i liberalismen.
Men socialismen kan sikre en rimelig økonomisk levestandard for de svageste.
Nu er det jo ikke udelukkende narkomaner, der har brug for hjælp, men også syge og gamle. Iøvrigt er der mange
syge! på kontanthjælp, fordi de er røget ud af sygedagpenge-systemet (det var blot en sidebemærkning). Du spørger til hvorfor det er ydmygende at tigge sig til almisse, og besvarer det selv. Ved at gøre udbetalingen neutral, fritager man mennesker, der i forvejen ligger ned for at skulle ydmyge sig yderligere, f. eks. ved at lade det være op til en sognefogeds nåde og barmhjertighed. De gamle kommer jo heller ikke længere på fattiggården eller for de mere velhavendes vedkommende i ”aftægtsboliger”, men sikres en rimelig leve-standart så de ikke er økonomisk afhængige af deres børn. Og det er vel ret beset
etik.
Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt for
nogen at være økonomisk afhængig af en offentlig sektor, men ikke desto mindre, findes der mennesker, der er, og som altid vil være. Der bliver f. eks af ukendte årsager født flere og flere psykisk syge.
Som reglerne er alle vegne, er det hurtigst muligt tilbage til selvforsørgelse, og det har man da virkelig taget til sig,
når man driver dødssyge kræft-patienter op på kommunen for at lave handlingsplaner! Det kan da heller ikke passe, at de bare skal gå og dalre tiden væk. Hvad ligner det?
Og du kommer altså ikke uden om, at der er gået rigtig mange vælgere fra Socialdemokratiet til DF (kender selv en enkelt), mens jeg endnu ikke har hørt om nogen konservativ eller venstremand der tog samme tur. DF er i bund og grund et arbejderparti...
Det ændrer ikke på, at partiet ikke fører socialdemokratisk (el. i øvrigt socialistisk) politik. Faktisk er jeg slet ikke sikker på at jeg ved hvad de fører. På sociale områder
siger de en ting, men
gør noget andet. Jeg tror desværre nok at DF ved sidste valg scorede på deres dæmonisering af såkaldt ”fremmede”, og ikke fordi de førte socialistisk politik (som i øvrigt inkluderer begrebet ”solidaritet”, der står som en klar modsætning til fremmedhad). Pia K selv siger, at de ligger i midten af dansk politik, og det er vel traditionelt de Radikales plads….men jeg tror nu nok, at de Radikale vil frabede sig at DF fører radikal politik.
Nu er det af anden debattør i tråden (som jeg ikke vil kommentere på) skrevet at Socialdemokratiet ikke er socialistisk, jo vel er det så. ” Socialdemokratiet har rødder helt tilbage i forrige århundrede. Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse
på et socialistisk grundlag.” og videre: ” En rød tråd går gennem Socialdemokratiets virke fra 1871 til i dag: Den humanistiske
Socialisme”
http://socialdemokratiet.dk/default.aspx?func=article.view&id=54783Guds fred,
Malli