Hej malli!

At kristendom bliver misbrugt til at begrunde (ultra-)liberalisme og fremmedfjendskhed gør det ikke mindre forkert at kalde Jesus for socialist.

For det første var Jesus ikke politiker (Joh 6,15) - men det betyder selvfølgelig ikke at alt hvad Jesus gjorde og sagde er politisk irrelevant.

For det andet kan man ikke uden videre sætte lighedstegn mellem personlig etik og pligter og statens (sammenlign fx. Matt 5,39 med Rom 13,1-7).

For det tredje er socialisme ikke kun en holdning til, hvordan samfundets værdier bør være fordelt. Det er også en idé om, hvilke midler der skal til for at opnå dette og - ikke at forglemme - et menneskesyn, der bygger på materialisme.

Ofte ser man socialister begå den fejl at fremhæve den første menighed, hvor alle delte alt som et eksempel på socialisme. Intet kan være mere forkert. Indlysende nok fordi der er tale om en menighed og ikke en stat. Men også fordi de selv samme mennesker aldrig ville drømme om at bruge 2 Joh 1,10 i udlændingepolitikken.

Ved at sammenkoble socialistiske værdier med kristne, risikerer du også at guddommeliggøre en bestemt økonomisk skole. Dét er farligt. Listen på lande, der er gået rabundus pga. socialistiske styreformer er alt for lang.

Ved at sammenkoble socialistiske værdier med kristne påstår du, at liberale, konservative, kristdemokrater, socialliberale etc. i deres ideologiske tænkemåde på forhånd idelukker at ville gøre noget for de fattige, de svage, de syge, de prostituerede, de udstødte.

Kristendommen er ikke en politisk ideologi. Men kristendommen opsætter nogle etiske rammer for menneskelivet og dermed også for politik.

Man kan sagtens være kristen og have et venstreorienteret syn på, hvordan samfundsgoderne skal fordeles. Man kan også være socialist og frelst (på den rigtige måde). Men hvis man er kristen og erklæret socialist på en og samme tid, så er det enten fordi man mangler forståelse for aspekter af kristendommen eller aspekter af socialismen.

Mvh. Jalokin