Hej DHP,

Citat:
Jeg er enig i at man må stoppe op og tage stilling til hvad for nogle antagelser man selv synes er mest fornuftige hvis det er det du mener.



Det var ingenlunde det, jeg mente. Medmindre du placerer fysisk eksistens under kategorien "antagelser" - og det kan ikke give noget godt (læs: brugbart) resultat.

Citat:
Problemet er bare at den ene side mener der er en gud og den anden side mener der ikke er en gud. Om der er en gud eller ej tror jeg aldrig mennesker bliver enige om og det er derfor jeg kalder GTE en subjektiv og ikke en objektiv teori.



Det er meget, meget svært for mig tydeligt at forklare dig, hvad det er du gør galt i din begrebsverden. Jeg forsøger dog, og håber trods alt du kan se i det mindste noget af det rationelle.

Det er ikke en mening, at der findes en gud. Det er en religiøs tro. Religiøs tro kan motivere til videnskab, men kan ikke indgå som en del af forklaringen på en given omstændighed. Dette blev allerede anerkendt af Newton, der selv var religiøs men forstod behovet for adskillelsen af naturalistisk videnskab og religiøs tro.

Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt man kan blive enige om, om der findes en gud eller ej. Spørgsmålet er også, hvilken gud - fordi begrebet "gud" indebærer en identitet, og der er adskillige bud på denne identitet.

Se, problemet ligger i din ende, og består i at du tror bibelen (og ikke andre religiøse skrifter) taler sandt. Og hvis du læser bibelen bogstaveligt (seks dages skabelse, 6.000 dage gammel jord, syndflod og det hele) så taler din tro på denne sandhed imod den videnskab, der i sig selv intet siger hverken fra eller til om eksistensen af din gud. Det er dig, der er den angribende part, og det du angriber er videnskaben, og det du angriber den for er at tale imod en bogstavelig tolkning af bibelen.

Videnskaben er ikke ateististik; men den har ikke, og kan ikke med vores nuværende midler få, kapacitet til at afgøre religiøse spørgsmål. Og fordi denne mulighed mangler, kan vi ikke inddrage religiøse spørgsmål som fx den kristne gud, eller sjælen, i videnskabelige betragtninger. Inddrager vi dem, fjerner vi betragtningens videnskabelighed, fordi mindst ét af objekterne er religiøst betinget (og dermed ikke fælles).

Det eneste fælles udgangspunkt vi har er fysisk eksistens og naturens regelmæssighed. Gud kan ikke bruges som fælles udgangspunkt, men det kan vores fysiske eksistens hvis du er villig til at acceptere, at adskillelsen af religiøs tro og videnskab er vigtig. Hvis du ikke accepterer dette, er dit ønske reelt set at ændre definitionen på videnskab, så den også omfatter din religiøse tro.

Idet GTE (som du anvender begrebet) dækker over betragtninger af vores fysiske eksistens, er udgangspunktet for GTE noget videnskaben har tilfælles med dig. Det, der skiller jeres veje, er din tro på, at én bestemt årsag eksisterer, er den eneste årsag, og har en bestemt natur.

Jeg beklager mine indlæg bliver så lange, men det tager lang tid at udrede de begrebsforvirringer, du tilsyneladende har været udsat for. Det eneste jeg kan håbe på er, at du kan se det ikke bare er "ateistisk nonsens" jeg fyrer af. Det er grundlæggende præmisser for dannelsen af viden, sikkerheden af viden, sansningsmuligheder - og enkelte forsøg på at fjerne nogle af de misforståelser, kreationismen har givet dig.

Citat:
[...]og det er derfor jeg kalder GTE en subjektiv og ikke en objektiv teori.



Du kalder altså teorien subjektiv, fordi den ikke er demokratisk? Det er en fejl. Teorien er netop objektiv, fordi den ikke lader sig påvirke af det, folk føler og tror (religiøst). Den forholder sig til det, vi kan samle op og studere, og de teorier, der lader sig efterprøve med midler, både du og jeg har tilfælles - trods min manglende tro og din bogstavelige tro.

"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking." -- Ayn Rand