Hej DHP,
Citat:
Jeg undskylder at jeg kommer til at forveksle evolutionsteorien med den generelle teori om evolution tit. For det meste når jeg skriver evolutionsteori mener jeg hele teorien om uneversets og livets begndelse. Jeg skal prøve at huske at skrive GTE i stedet for evolutionsteorien.
Ok - det vil sige, at det du egentlig er uenig med, er enhver videnskabelig konklusion, der ikke kan bruges til at understøtte guddommelig eksistens?
Citat:
Mit svar på at jeg tror på noget der "involverer noget ud over det mennesker kan forstå" er simpelthen fordi jeg tror på at Gud er sandheden og Gud er noget ud over den menneskelige forstand.
Men at forveksle din tro med viden(skab) er farligt.
Citat:
Jeg er blevet oplært i kristendommen siden jeg var barn og jeg er blevet ved med at tro fordi jeg har følt at Gud virkelig er til og så fordi det hele giver mening. Hvis du spørger mig så giver den kreationistiske model også mere mening end GTE men det er mange ateister nok ikke enig i fordi de ikke kan acceptere antagelsen at der findes en gud.
Der er noget, du har forkert fat i.
Jeg har intet problem med at du føler, at Gud er til - jeg tror bare det, du føler, er en illusion. Problemet er netop, at din oplevelse, din følelse, ikke er til at skelne fra en illusion. Derfor kan den ikke bruges som basis for at skabe viden - hvis man altså stadig ønsker en mulighed for at kunne skelne mellem tro og viden.
Det er tydeligt at se, at du mener kreationismen giver mere mening, men du begår en alvorlig fejl når du vil sidestille kreationisme og videnskab. Som jeg beskrev arbejder kreationismen fra én antagelse, at Gud eksisterer og bibelen taler sandt. Den almene videnskab arbejder ikke med en sådan antagelse, men ser på resultatet (fx mennesker eller planter) og forsøger at afdække årsagen.
Fordi den almene videnskab arbejder med at afdække årsager, giver det katastrofale følger at leverere årsagen på forhånd. Ateister er ikke uenige med dig, fordi de ikke kan acceptere antagelsen af en gud - de er uenige med dig, fordi du vil antage eksistensen af en gud og kalde det for videnskab, og dermed viden.
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand