Hej DHP,
En gud er en entitet, og at inddrage en entitet man ikke ved eksisterer giver ingen mening i videnskab. Vi kan søge efter en sådan entitet, men indtil den er fundet kan vi ikke bruge den til noget.
En gud forklarer alt, fordi man netop kan sige "gud lavede det sådan". At månen ikke er af ost kan du udelukkende vide, fordi man er holdt op med at svare "fordi gud lavede det sådan".
Citat:
Desuden synes jeg heller ikke evolutionisterne burde lade som om at de er så objektive som mulige når de nægter at se sagen fra flere sider. Hvis de automatisk udelukker forklaringer som involverer en Gud bliver det til en subjektiv teori fordi det ikke kan bevises at der ikke er en gud.
Hvor mange sider vil du have sagen belyst fra? Skal UFO-troende også involveres? Karma? Teorien om, at livet er en computersimulation? Hvad med indianernes tro på, at alt har sin egen ånd? Eller polyteisternes tro på, at mange guder har hver deres "ansvarsfelt"?
På ét eller andet tidspunkt må man stoppe op og sige, at man kun kan tage stilling til det, vi kan blive enige om eksisterer og har en bestemt natur. Med andre ord det objektive, som videnskabsmænd skal følge, men som dine "evolutionister" ikke er forpligtet til at overholde.