I debatten om evolutionsteorien vender spørgsmålet om artsdannelse tilbage igen og igen. Når det bliver nævnt som et argument imod evolutionsteorien, at man aldrig har observeret artsdannelse, dvs. at en art af plante eller dyr har udviklet og forgrenet sig i to særskilte arter, forsvarer evolutionisterne sig generelt med, som det også er set her på forummet mange gange, at jo, det er skam iagttaget talrige gange. Som dokumentation bliver der ofte hevet et par links frem til den pro-evolutionistiske hjemmeside talkorigins: "Se bare, her er der hele lister over eksempler på artsdannelse."

Et af de ofte referede talkorigins-links er skrevet af en person ved navn Joseph Boxhorn, der giver en liste 31 eksempler paa artsdannelse (se her). Det ser jo umiddelbart vældigt overbevisende ud. Tager man imidlertid et nærmere kig på listen, opdager man til sin forbavselse, at ikke et eneste af Boxhorns eksempler er eksempler på artsdannelse, men blot på naturlig variation indenfor en art, og kun på grund af manipulering med sproget kalder man disse varieteter for arter. (Klik her for en detaljeret gennemgang af Boxhorns liste.)

'Rystende' var en af kommentarerne til denne afsløring af, hvad der må kaldes videnskabeligt bedrag. Hvorfor foregår dette bedrag? Svaret er vel enkelt. Evolutionisterne har næppe andet valg, da man på trods af snart 150 års søgning med lys og lygte efter alt at dømme ikke har kunnet afdække et eneste klart eksempel på artsdannelse i darwinistisk forstand. Selve eksistensen af den slags falske lister er i hvert fald et stærkt argument til fordel for evolutionsteoriens kritikere. Falske lister ville ikke eksistere, hvis der fandtes virkelige tilfælde, er den mest nærliggende konklusion.

Med venlig hilsen Leif Asmark Jensen Mere info: [url=http://www.intelligentdesign.dk]