17.02.2016 00:00 Alder: 2 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Tryghed trods terror

Et år efter terrorangrebet i København er mange af os danskere utrygge. Gud tilbyder en total tryghed – men ikke helt som vi forestiller os.


Frygt for terror

Så har medierne markeret etårsdagen for terrorangrebet, der begyndte i Krudttønden. En undersøgelse siger, at en stor del af os går rundt og er utrygge og frygter at blive offer for terror. Eksperter fortæller os ellers, at risikoen er så lille, at den reelt er nul. Men alligevel kan det vel ske? Hvor finder vi tryghed? Forebyggende tiltag? Mere politi? Skal vi afholde os fra de ”farligste rejsemål” – hvad det så end er?

Guds anderledes tryghed

Gud tilbyder en anderledes tryghed. Da jeg blev kristen, tænkte jeg, at nu ville Gud beskytte mig mod alt ondt. En af mine første kriser i forholdet til Gud kom, da jeg opdagede, at sådan var det ikke. Gud satte mig ikke ind i en beskyttende glasbeholder, der holdt alt ondt ude. Han lod mig leve midt i denne verden. Og han ”lovede” mig faktisk, at jeg vil få min del af ”sol og regn” ligesom alle andre – altså både gode og dårlige dage. Samtidig lovede han mig en total tryghed. Den kan samlers i tre punkter:

Tredobbelt tryghed

1. Jeg er aldrig alene. Gud er altid hos mig. Han kan fjerne det onde, eller han kan hjælpe mig med trøst og kræfter til at gå igennem det onde.

2. Det onde kan ikke rive mig ud af Guds hånd. Gud kan bevare mig hos ham trods alt. Gud kan endda bruge de onde ting, så de kan hjælpe mig til at blive hos ham.

3. En dag vil Gud skabe en ny verden, hvor der aldrig vil være noget ondt. Og alle vi, der er døbt og tror på Jesus, vil være med i denne vidunderlige verden for evigt. Det er den ultimative tryghed.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også