16.08.2001 12:00 Alder: 17 yrs

Skrevet af:
IMT

Storhedsvanvid?

Jeg så et virkelig godt, men også ret mærkeligt billede i dag - af den danske kunstmaler Kurt Trampedach. Det forestillede Jesu sidste måltid skærtorsdag aften med disciplene. Det mærkelige ved billedet er, at disciplenes ansigter alle sammen er Trampedachs ansigt. Og ligeså med Jesu ansigt.

Det kan man kalde storhedsvanvid, eller selvoptagethed. Man kan også kalde det et øjebliks klarsyn. For lige præcis sådan skal vi forstå hændelserne omkring skærtorsdag, langfredag og påskemorgen.

Som mennesker er vi til stede der i dramaet. Som dem Jesus dagen efter gik i døden for, selvom vi som disciplene har både forrådt og fornægtet ham. Vi er også til stede som dem, der - som de fleste af disciplene - møder ham igen med anger og tro, eller - som Judas - med fortvivlelse og vantro.

Ja vi er så meget med, at vi er med på korset, da han dør. Paulus har sagt det: "Når én døde for alle, er de alle døde." Ja, han strammer den endda et sted, hvor han skriver om dåben: "Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død." Og det kan få ham til at sige det så stærkt som: "Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig."

Og det er jo alt sammen endnu mærkeligere end Trampedachs billede, som kun er et billede, mens det andet er den skinbarlige virkelighed.


Skrevet af:
IMT

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også