17.08.2006 12:00 Alder: 13 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Skolestart

Skoleferien er slut og tusindvis af håbefulde børn har lige haft deres første skoledag og har fået lektier for første gang. Folkeskoler, gymnasier med mere er i gang. Nu skal der indlæres igen. Men hvad skal der indlæres? Skal eleverne uddannes til produktionsenheder eller til sociale medmennesker? Hvilke værdier skal vores uddannelses system bygge på?

Skoleelev

De sidste regeringer har - ligesom den nuværende - arbejdet meget med, hvad målet for danskernes skolegang egentlig er. Og som det er typisk i dansk politik, har man skiftevis drejet rattet rimelig skarpt til den ene side - og kort efter ligeså skarpt til den anden side. Jeg forstår godt de skolefolk, der også her i sommerens løb har givet udtryk for, at nu skal vi snart give skolerne fred til at lave noget i stedet for hele tiden at ville revolutionere dem i den ene eller den anden retning. Men hvad er målet for skolen?

Vi udvikler produktionsredskaber

Set fra den ene fløj handler skolegang om at sikre Danmark en solid plads som velfærdssamfund i en verden, hvor konkurrencen bli´r hårdere og hårdere. Vore børn og unge skal hurtigt og effektivt tilegne sig så mange færdigheder, at de kan sikre Danmarks position som en nation, der lever af viden og avanceret teknisk kunnen.

Vi udvikler individer

Set fra den anden fløj handler det om at udvikle eleverne til at blive selvstændige, sociale og kreative individer. Blive personer, der kan finde deres egen kurs og realisere deres eget liv. Finde ind i både den større sociale/globale sammenhæng og den helt nære hverdag. Bidrage med de "bløde værdier" til samfundet og verden.

Konflikt

Et godt stykke hen ad vejen modsiger disse to syn ikke hinanden. Man kan godt gøre begge dele på én gang. Men når man vil opnå helt optimale resultater på begge fløje, så hopper kæden af. Vi har set det i debatten omkring de såkaldte "fjumreår": den tid, der går, fra man er færdig med grundskolen og til man går videre i systemet. Den ene fløj ser det som spildtid og tab af ressourcer. Den anden fløj ser det som chancen for at få modenhed, kreativitet, horisont over sit liv.

Kristne skoler

Også de menings-baserede skoler har været i fokus. Blandt andet de kristne friskoler. Det skal jeg ikke komme nærmere ind på - men vil bare lige til sidst spørge: "Hvilken af de to fløje skal en kristen skolepolitik satse på?".

Det kristne menneskesyn kan vel finde fornuft i begge fløje - bare det ikke går ud i ekstremer. Men det kristne menneskesyn har for mig at se en vinkel, der går forud for de andre: vi skal uddannes til at være mennesker - som allerede gode gamle Grundtvig sagde det så tydeligt. Vi skal hjælpe eleverne til at udvikle sig som mennesker. Vise dem, at de er mennesker, der har fået et liv med gaver og opgaver. Et liv, der er langt større end årsindkomst og bruttonationalprodukt. Et liv, der rummer større værdier end de "bløde værdier": det rummer åndelige værdier. Et liv, der medfører et ansvar. Ansvar for sig selv, og for dem, man er iblandt. For den natur og den menneskehed, som vi er en del af. Og har man først denne basis, så viser historien, at så bliver der gode vilkår både for effektiviteten og kreativiteten.

Under alle omstændigheder: Godt skoleår! Pas på de nye i trafikken!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 17.08.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også