13.07.2016 00:00 Alder: 1 year
Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

Skaberværket i gå tempo

Skal jeg gå, cykle eller køre i bil? Hvordan får jeg mest ud af skovturen? At gå tager for lang tid. Cyklen er lidt for besværlig. Det nemmeste er nok at tage bilen.

© Getty Images/iStockphoto

Valget mellem at gå, cykle eller køre bil, har jeg stået overfor flere gange i løbet af denne sommerferie. Især en dag jeg gerne ville i skoven for at nyde naturen. Jeg nåede i første omgang frem til, at det nemmeste var at tage bilen. Men jeg tog ikke bilen.

Bange for at kede mig 

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville nyde skoven, tage billeder, suge den ukendte natur til mig, måske snakke lidt med Gud. Det vidste jeg godt, at jeg ikke kunne gøre i en bil. Jeg vidste dybest set også, at det ville være umuligt at nyde træerne, hvis jeg på en cykel skulle bruge al min energi på at undvige dem. Og så gik det op for mig, hvorfor jeg havde hele denne diskussion med mig selv: fordi jeg var bange for, at det ville gå så langsomt til fods, at jeg ville kede mig.

Skaberen 

Jeg var klar parat til at nyde mine omgivelser og få en oplevelse, men jeg var ikke klar på at sætte tempoet så langt ned, at det kunne lade sig gøre. Jeg ville gerne ud og suge Guds natur til mig, men det skulle foregå, som hvis jeg kørte IC3-tog. Jeg havde ikke tid til at lade ham eller hans skaberværk træde frem i stilhed og vælde. Jeg vil gerne have det hele, bare i dobbelt hastighed så jeg kan nå dobbelt så meget, hvilket betyder, at jeg taber det hele på gulvet. Jeg må lære at sætte tempoet ned, så jeg tillader mig selv at få det fulde udbytte af verden omkring mig. Så jeg kan mærke den rige og smukke natur. Men især også så jeg kan mærke og høre skaberen. Ham som alt det skønne omkring mig vidner om.

(publiceret første gang i august 2014)


Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også