08.06.2011 12:00 Alder: 6 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Sig det med fisk

Det er efterhånden en del år siden, at den daværende Roskilde-bisp, Jan Lindhardt, foreslog, at vi gjorde fisken til traditionel pinsespise, siden vi nu ikke har andre kulinariske traditioner sådan som det er tilfældet ved andre af kirkens højtider. Og selv om det ikke slog igennem, så er det en god idé: Pinse og fisk hænger sammen.

Vittige hoveder har sikkert indskudt, at det ville være mere passende at servere duer eller hvadsomhelst, der er flamberet.

Men fisk er faktisk ikke så far fetched, som man kunne synes umiddelbart. Ud over at være sund og velsmagende (for de af os, der kan lide fisk), er fisken også - ad omveje - et symbol på den tidlige kristne kirke, hvor det at bekende sig som kristen var et farligt anliggende. En diskret fisk i sandet gjorde det muligt at opsøge menighedens fællesskab og medkristne uden at komme i vanskeligheder. De indviede vidste, hvad fiske betød, de uindviede ville blot tage det for "telefonkruseduller".

Omdrejningspunktet

Pinsedag er kirkens fødselsdag - eller måske rettere: Det er kirkens dåbsdag. Da Helligånden kom til jorden gav det det kristne fællesskab indhold, mening og et omdrejningspunkt, der ikke blot var mindet om Jesus, men Kristi konkrete, kærlige tilstedeværelse ved Helligånden!

Så, sig det med fisk. For fisken er ikke blot et sindrigt anagram, der betyder Jesus Kristus Guds Søn Frelser - men et kendetegn på det kristne fællesskab omkring en levende Herre, som kun giver mening, fordi vi har grund til at fejre Helligåndens komme pinsedag.

Læs også svaret: Hvad betyder fiske-symbolet?


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også