08.10.2014 12:00 Alder: 4 yrs
Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

Sandheden gør dig fri

{1h} FOKUS Jesus lover, at sandheden skal gøre os frie, men hvordan kan den det, når sandheden oftest er ilde hørt? Og skal sandheden frem, koste hvad det koste vil? Aalborg Teater og undertegnede har nogle indspark til debatten.

 

 

{1htxt}Ordet sandhed er ikke et ord, der bruges i særlig høj grad længere. Man kan måske dristes til at snakke om "høj sandsynlighed" men direkte sandhed, er der ikke mange, der tør skrive under på. Det skyldes måske, at vi gerne vil forholde os relativt til de fleste ting - vi vil gerne gøre det muligt at revurdere vores svar, hvis der skulle dukke bedre argumenter op, og sandheden bliver da så endegyldig. Sandheden ekskluderer ligesom andre konklusioner. Sandheden låser lidt fast.

 

 

Giftvand eller arbejdspladser?

 

 

Aalborg Teater har den sidste måneds tid jongleret med sandheden. I En Folkefjende har karakteren Thomas opdaget, at der er gift i badevandet hos byens kurbad, men hvis det kommer ud, vil hundredevis af mennesker miste deres job og byen gå til grunde. Skal sandheden ud eller skal den forties, når nu den gør så megen skade?

 

 

 

 

Thomas siger sandheden og ender helt alene uden en øre på lommen. Er det ikke også sådan, det ofte ender for så mange andre i vores samfund? Snowden, Assange, Galilei og de andre. Sandheden er et ultimatum, der i mange tilfælde endegyldigt kommer til at besegle din skæbne.

 

 

 

 

Thomas holdt på sandheden, ene og alene fordi det var sandheden. Sandheden havde værdi i sig selv. Ikke at leve i sandheden ville være at leve i løgn, og det kunne han ikke leve med - koste hvad det koste vil.

 

 

Sandheden åbner op

 

 

Sandheden kom også til at koste en anden mand dyrt. Jesus sagde: "Jeg er Vejen, Sandheden og Livet" og det betød, at der ikke var andre sandheder. Det var ilde hørt, og han endte ikke bare fattig men død. Men Jesus tilbød ikke en sandhed, der låser fast, han tilbyder den dag i dag en sandhed, der sætter fri.

 

 

 

 

Sandheden er ikke omkostningsfri, og den bliver mange steder taget ligeså dårligt imod som Thomas' giftvandsbeviser, men fordi det er sandheden, sætter den dig fri fra at tvivle. Den sætter dig fri fra smutveje og relativitet. Den sætter dig fri til at være overbevidst, så du ikke længere skal famle i mørket.

 

 

 

 

Du behøver ikke stille spørgsmålstegn ved alt og finde din egen løsning i labyrinten, men i stedet får du lov at overgive dig til sandheden, og det bliver den, der holder dig oppe - og ikke omvendt. Sandheden - Jesus' sandhed - låser ikke fast, den sætter dig fri.

 

 

 


Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

Lagt på nettet 08.10.2014

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også