14.06.2006 12:00 Alder: 11 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Retten til at få børn

Så fik lesbiske par adgang til at blive kunstigt befrugtede - ovenikøbet på det offentliges regning. Man kan undre sig over, at vi skal ligestille forhold, som naturen tydeligvis ikke ligestiller. Men i et sekulariseret samfund, hvor kristen etik ikke længere spiller en rolle i lovgivningsarbejdet kan det næppe være anderledes. Til gengæld er børn så ikke længere er en gave vi får, men en ret vi bilder os ind, at vi har. Og hvem taler barnets sag her?

Gravid 210x210

I den nye lov om kunstig befrugtning, har adgangen til kunstig berfugtning for lesbiske par ikke nogen særlig praktisk betydning, dels fordi der kun er ganske få som har dette ønske og dels fordi det allerede hidtil har været muligt at blive kunstigt befrugtet. Blot ikke i det offentlige sundhedssystem. Og ikke gratis. Men til gengæld har loven stor principiel og politisk betydning. Den skal nemlig signalere, at normalitetsbegrebet ikke længere bestemmes af sund fornuft og kristen etik i fællesskab, men derimod af en individualistisk rettighedstænkning, hvor det handler om den ubegrænsede adgang til at realisere sig selv. Og herunder retten til at få børn.

Men hvor kommer den ret fra? Hvornår er børn blevet et forbrugsgode? Eller et behov, som vi voksne har ret til at få tilfredsstillet? Der findes masser af par, som af den ene eller den anden grund ikke har haft mulighed for at få børn. Ikke fordi de selv ønskede det sådan eller fordi de var uegnede. Men det lykkedes bare ikke. Nogle vælger at adoptere. Andre opgiver tanken og fokuserer på andre dele af livets muligheder. Selvom ufrivillig barnløshed kan være en smertefuld ting at kæmpe med, så behøver livet ikke blive ringere af den grund.

Barnløshed er ikke en alvorlig sygdom eller et samfundsproblem. Selvom det gør ondt, så er det ikke i sig selv ødelæggende for et parforhold, at man ikke kan få børn med hinanden. Her kunne vi godt bruge lidt mere ydmyghed overfor livet.

Jeg bryder mig ikke om den tænkning, som gør børn til et selvrealiseringsprojekt. Eller som tager børnene som gidsler i kampen for ligestilling og anderkendelse. Det er ukristeligt - ja, det er i bund og grund umenneskeligt. Det er børnediskrimination.

Frihed til forskellighed bliver der sagt. Ja, men så må man også tage de konsekvenser som følger med. Har man valgt en livsstil og et parforhold, som man på forhånd véd ikke giver mulighed for, at man naturligt kan få børn med hinanden, så skal man ikke råbe op om diskrimination og ulighed. Det er useriøst.

I Bibelen finder jeg en sand og hel respekt for mennesker - børn og voksne, mænd og kvinder, fødte og ufødte. Hvert enkelt liv er en gave fra Gud. Og vi mennesker er gaver til hinanden. Både som par og som familier. Bibelen taler ikke om rettigheder, men om ansvar og hensyn. Vi er her for tjene og elske hinanden med de evner og muligheder som vi nu engang er blevet tildelt. I respekt for hinanden, som unikke skabninger og for naturen med dens luner og vilkår. Den tone kunne jeg godt ønske mig noget mere af i debatten om at have ret til og blive diskrimineret for.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også