30.09.2018 17:02 Alder: 79 days
Nikolai Meyer Olesen

Skrevet af:
Nikolai Meyer Olesen

Relationer kræver hyppig kontakt

Når man vil have en relation til et andet menneske, er det underligt, hvis man aldrig har kontakt til hinanden. Hvis man vil have en relation med Gud, er det underligt, hvis man ikke har kontakt med ham

Jeg har i godt tre år dannet par med en rigtig dejlig kvinde. Gennem årene har vi både boet langt fra og tæt på hinanden. Der har været perioder, hvor vi har været sammen hver dag, og der har været perioder, hvor der er gået uger mellem, vi har kunnet se hinanden.

Gennem alle årene har vi forsøgt at holde en daglig kontakt, uanset om vi har været tæt på hinanden, eller om vi har været adskilt.

Nogle dage er det blevet til lange dybe samtaler, andre dage har det kun været en kort SMS, der udgjorde kontakten. Men det er næsten lykkedes at være i kontakt med hinanden hver dag.

Hvorfor have kontakt?

Hvorfor har vi valgt at have en daglig kontakt med hinanden? Kunne vi ikke bare være blevet enige om, at vi var kærester og så have levet hver vores liv?

Det kunne vi måske godt, men vi ville aldrig lære hinanden særligt godt at kende, hvis vi aldrig var i kontakt med hinanden.

Vi har valgt, at vi gerne vil have en daglig kontakt, fordi det giver os mulighed for at opbygge en stærkere relation til hinanden.

Kontakt til Gud

På samme måde er det, når det kommer til Gud. Gud ønsker at have en relation med dig. Men for at relationen kan etableres og vokse, må der være en kontakt mellem dig og Gud.

Det er heldigvis ikke svært at komme i kontakt med Gud. Det er ikke sådan, at der er bestemte telefontider eller kø på linjen. Man skal heller ikke være et bestemt sted eller vende i en bestemt retning, for at Gud kan høre en.

Det eneste, det kræver for at komme i kontakt med Gud, er, at man tænker/siger “Hej Gud, her er jeg… “. Det er det, der kaldes bøn.

Uanset om det så er første gang, du beder, eller om du har gjort det 1000 gange før, om det er en kort samtale, eller om du fortæller ham om hele dit liv, så har Gud lovet, at han vil høre dig og have en relation med dig. Prøv at tage kontakt til ham.

 

 


Nikolai Meyer Olesen

Skrevet af:
Nikolai Meyer Olesen

Lagt på nettet 30.09.2018

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også