10.03.2017 13:40 Alder: 161 days
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Overvåget på nettet

Internettets søgemaskiner ved rigtig meget om os, men der er en, der ved endnu mere. Og det er noget, vi kan glæde os over

Vi hører jævnligt om, hvor mange informationer Google og andre indsamler om hver eneste web-bruger. Vi lægger ikke rigtig mærke til det i hverdagen, men indsamlingen og bearbejdningen af data sker konstant. Vi er overvåget.

På nogle måder nyder vi godt af det. Googles søgemaskine har en fantastisk evne til at vide, hvad vi ønsker at se i søgeresultaterne. Den ved jo, hvad vi tidligere har søgt på og kender vores interesser og smag. Men pudsigt nok går der kun 5 minutter, fra jeg har søgt på en bestemt vare, til den vare ”tilfældigt” er den, der havner i annoncerne på Facebook osv.

Noget værre er det, når andre går ind og tapper systemet for oplysninger, som de kan misbruge til at lokke eller narre os til at købe et eller andet. Eller i værre tilfælde; til at stjæle penge, informationer eller identitet.

Omsorg

Der er også en anden, der altid overvåger os. Han har gjort det altid – også før internettet. Selv de snedigste hackere ved jo ikke alt om os. Men han gør.

Det er Gud, jeg tænker på her. Bibelen fortæller, at intet er skjult for ham. Det kan få flere slags følelser frem i mig. Jeg kan blive irriteret og vred over ikke at kunne have noget privatliv. Jeg kan aldrig låse mig inde på toilettet og tænke: ”Så, nu har jeg uforstyrret privatliv”. ”Tanker er toldfri” sagde man i gamle dage – men Gud kender alle mine tanker.

Bibelen beskriver en person, der forestiller sig, at han prøver at gemme sig de mest øde steder i verden – bare for at opleve, at Gud også er der. Der er også en anden slags følelser, jeg får ved at vide, at Gud overvåger mig. Det er meget positive følelser af tryghed og glæde. Jeg er aldrig helt alene. Der er altid én, der forstår min situation, uden at jeg skal til at fortælle og forklare en masse.

Der er én, der er så interesseret i lille mig, at han hele tiden følger med i mit liv. For han elsker mig. Aldrig for at misbruge sine informationer. Hans overvågning skyldes omsorg.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også