04.08.2017 13:53 Alder: 74 days
Forfatterprofil

Modpoler af sorg og lykke

Livet er en blanding af sorger og glæder. Men en dag vil det ændre sig


Livet er modsætningsfyldt. Det blev særlig tydeligt for mig, da jeg for nylig havnede til begravelse og bryllup på en og samme dag. En ung familiefar til 5 børn var død af et hjertestop, og familien var selvfølgelig dybt tyngede. Samme dag skulle mine gode venner sige ja til hinanden efter en lang og hård kamp om at kunne være og bo i det samme land.

Det var på mange måder livets yderste modpoler af sorg og lykke. Og selv midt i den strålende lykke ved bryllupsceremonien var der en lurende skygge. De lovede højtideligt hinanden, at de ville stå sammen i medgang og modgang, indtil døden skilte dem ad. For nej, livet er ikke kun medgang, og på et tidspunkt vil døden uundgåeligt skille os ad fra dem, vi elsker mest.

Gud går altid med

Jeg bliver ofte vred på Gud, når livet går dårligt eller bare ikke helt, som jeg gerne vil. Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke bare får det til at gå godt! Det er noget, jeg stadig kæmper med. Men sandheden er, at intet sted i Biblen lover Gud, at det vil gå os godt hele tiden. Men Gud lover, at han altid er med midt i smerten og trøster. ”Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. Han trøster og styrker os i alle vores trængsler … ” (2. Korintherbrev kapitel 1, vers 3-4).

Jesus oplevede også smerten

Det trøster mig at høre om Jesus og hans liv. Han kom ikke ind i denne verden og levede et nemt liv, men oplevede derimod alverdens smerte. Han ved, hvordan det er, når det gør ondt! Og ikke nok med det. Han gjorde det, for at det en dag skal få en ende: ”Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi. Han [Jesus], der sidder på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt!’” (Johannes Åbenbaring kapitel 21, vers 4-5)


Forfatterprofil
comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også