21.02.2006 12:00 Alder: 13 yrs

Skrevet af:
Louise Jensen

Mission rimer på tolerance

I en tid, hvor der tales meget om tolerance og dialog, og hvor flere og flere meningsdannere tordner imod religion som andet end en privatsag, får de fleste en dårlig smag i munden, når man begynder at tale om mission. Det klinger ligesom ikke så godt. Det genlyder af hjernevask, fordømmelse og disrespekt.

Tolerance 100

Tolerance 210

Jyllandspostens chefredaktør, Carsten Juste, er en af dem, som med sin bekymring over religionens fremtrædende rolle i det offentlige rum lægger afstand til tanken om mission. Han roser folkekirken for at være “den der meget enkle og prunkløse kirke, som altid står der og træder til, når der er brug for den, men ikke stiller nogen som helst krav. Som netop er en meget tolerant størrelse.”

Den misforståede tolerance

Sandt nok skal kirken være tolerant og tage imod mennesker, som de er. Men mange mennesker har fået det med tolerancen og missionen galt i halsen. Det bliver stillet op, som om kirken må vælge missionen ELLER tolerancen. Sådan hænger det ikke sammen. Kirken skal være tolerant og DERFOR missionerende!

Sandheden forpligter

Det er ikke tolerance at henvise folk til selv at rode med tilværelsens gåder i illusionen om, at enhver er salig i sin tro. En sådan holdning er snarere udtryk for ligegyldighed. Tolerance går heller ikke ud på at tie om de ting, vi er uenige om.

Sådan fungerer tolerance heller ikke på andre områder af livet. Det ville være en mærkelig form for respekt at vise de mennesker, vi holder af, hvis vi var totalt ligeglade med deres synspunkter og handlinger. Den enkelte må stå ved det, han tror på, også når andre mener noget andet. Ægte respekt medfører en interesse og indlevelse i det andet menneskes liv og dermed et ønske om, at den anden må lære sandheden at kende. At lade andre mennesker sejle deres egen sø signalerer ikke åbenhed og tolerance. Det er en om'er!

“En overbevisning er jo ikke god eller dårlig”, som biskop Niels Henrik Arendt har sagt det. “Den er sand eller falsk. Og hvis den er sand, så er den også forpligtende.” Hvis man er af den overbevisning, at ens medmennesker går den forkerte vej, har man pligt til at sige det til dem og oplyse dem om andre veje. Og det er jo i virkeligheden et af missionens grundprincipper: information. Mission er at åbne menneskers øjne. Ikke at vælge for dem, men at pege på andre veje og synsvinkler.

Den fortiede dagsorden

I en missions-forskrækket tid som vores er det befriende at høre, at der stadig er mennesker, der tør stå ved kirkens oprindelige kald: missionen. Den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og forfatter til den aktuelle debatbog “Tag et brækmiddel”, Sven Ove Gade, siger om folkekirkens præster, at “de har givet køb på det væsentlige. Det er bydende nødvendigt at tage udgangspunkt i missionsbefalingen. En kirke, der ikke tager sin egen kristendom alvorligt, er ikke blot utroværdig, den er ligegyldig.”

Kirken skal være tolerant og rummelig, og derfor skal den være missionerende! At missionere er at åbne op for kommunikation med omverdenen og at gå i clinch med andre holdninger. Det er dialog. Hvor der er trosfrihed, bør der være plads til, at spørgsmål om sandhed og løgn kan luftes frit.

Denne vigtige dagsorden må kirken aldrig give køb på. For når kirken er ligeglad, bliver den ligegyldig.


Skrevet af:
Louise Jensen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også