Magt
Mange mennesker i dag er skeptiske overfor magtanvendelse. Delvist som følge af vores generelle skepsis overfor autoriteter. Delvist fordi mange af os har oplevet misbrug af magt. Mennesker, som gjorde os fortræd. Bankmænd, som brugte deres magt til at gøre os alle sammen fattigere. Politikere, som sendte soldater ud i krige, som vel i sidste ende kun gav mere ufred. Men magtanvendelse er ikke noget, vi slipper for. Hvis nogen af os afstår fra at bruge magt, tager andre over. Det ligger dybt i os mennesker at ville herske, at ville bestemme selv. Menneskets historie er på en måde en lang historie om en søgen efter magt.
Guds magt
I Første Mosebog kan man læse, at Gud gør mennesket til forvaltere over jorden. Men jorden er ikke til for menneskets skyld, men vi for dens skyld. Nogle gange misforstår vi forvalterskabet og forstår det, som at vi har overtaget magten fra Gud. Over os selv, over jorden, over andre, ja, nogle gange over Gud selv. Men det er stadig Gud, som har al magt. En dag, når Jesus kommer igen, tager han al magten på synlig vis. Indtil da kommer hans almægtighed til udtryk på lidt mere skjulte måder. Han regerer gennem dem, som gør hans vilje. Han regerer i det skjulte og forsøger at vejlede og puffe magthaverne i den rigtige retning, og måske på måder, vi ikke ved.
Og endelig viser hans almægtighed sig også i afmægtighed. I sit jordiske liv afstod Jesus netop fra magtanvendelsen. Han fornedrede sig, led og døde, og gennem denne i vores øjne særdeles sære fremgangsmåde hersker Gud og vinder mennesker for sin sag. Ikke ved magt, men ved kærlighed.
Lagt på nettet 19.11.2013
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.
Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:
Læs også
- Hvordan kan der være kristendom med al den ufred?
- Skaber Gud noget overflødigt?
- Taler Gud og Satan sammen?
- Hvordan kan jeg vide, at Bibelen er Guds ord?
- Hvad menes med "Gud i vold" ?
- Hvem er Gud og hvor er Gud?
- Er det lige meget om én eller mange beder?
- Er min bøn ikke ligegyldig?
- Kan Gud fortryde?
- Hvorfor tillod Gud Davids massakrer?