Magt

Tirsdag stemte en del af danskerne på de politikere, som de mener bedst kan forvalte kommuner og regioner. De valgte politikere får magt og mulighed for at forme vores samfund, som de vil. Men samtidig er det dog kirkens bekendelse, at Gud har al magt.

Mange mennesker i dag er skeptiske overfor magtanvendelse. Delvist som følge af vores generelle skepsis overfor autoriteter. Delvist fordi mange af os har oplevet misbrug af magt. Mennesker, som gjorde os fortræd. Bankmænd, som brugte deres magt til at gøre os alle sammen fattigere. Politikere, som sendte soldater ud i krige, som vel i sidste ende kun gav mere ufred. Men magtanvendelse er ikke noget, vi slipper for. Hvis nogen af os afstår fra at bruge magt, tager andre over. Det ligger dybt i os mennesker at ville herske, at ville bestemme selv. Menneskets historie er på en måde en lang historie om en søgen efter magt.

Guds magt

I Første Mosebog kan man læse, at Gud gør mennesket til forvaltere over jorden. Men jorden er ikke til for menneskets skyld, men vi for dens skyld. Nogle gange misforstår vi forvalterskabet og forstår det, som at vi har overtaget magten fra Gud. Over os selv, over jorden, over andre, ja, nogle gange over Gud selv. Men det er stadig Gud, som har al magt. En dag, når Jesus kommer igen, tager han al magten på synlig vis. Indtil da kommer hans almægtighed til udtryk på lidt mere skjulte måder. Han regerer gennem dem, som gør hans vilje. Han regerer i det skjulte og forsøger at vejlede og puffe magthaverne i den rigtige retning, og måske på måder, vi ikke ved.

Og endelig viser hans almægtighed sig også i afmægtighed. I sit jordiske liv afstod Jesus netop fra magtanvendelsen. Han fornedrede sig, led og døde, og gennem denne i vores øjne særdeles sære fremgangsmåde hersker Gud og vinder mennesker for sin sag. Ikke ved magt, men ved kærlighed.

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm

Lagt på nettet 19.11.2013