11.06.2003 12:00 Alder: 15 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Må vi have sexuelt forspil som ugifte?

Jeg vil lige spørge om du synes det er ok, at have forspil med en kæreste før ægteskab? Min kæreste og jeg har ligget nøgne sammen osv. men efter dette har jeg ikke kunne mærke nogen effekt på mit Gudsforhold... og det undrer mig meget....

Som kærestepar der ser frem imod et ægteskab med hinanden, er det vigtigt at I bruger kærestetiden som en forberedelses-tid til ægteskabet. Dvs. at I bruger tiden på at opbygge jeres kærlighed og venskab sådan at I er bedst muligt rustede til at gå ind i et livslangt forhold med hinanden.

Det gør I fx ved at tale meget sammen om jeres forhold til hinanden. Hvad der betyder noget for jer og hvordan I oplever hinanden og det I laver sammen.

Vedr. jeres sexuelle forhold så er det godt for jer at være meget åbne overfor hinanden og tale om hvor jeres grænser går og hvordan I ønsker det skal udvikle sig, sådan at I er parate til den fulde sexuelle forening når I er blevet gift.

Da selve den sexuelle forening i samlejet hører hjemme i ægteskabet giver det sig selv at sex før ægteskabet ikke bør have karakter af et egentligt forspil til samleje. Hvis det har det, kan I for nemt komme til at gå længere end I ønsker og således presse og såre hinanden. Derfor vil jeg anbefale jer at undgå det og holde jer til kærtegn og samvær som ikke hører til et egentligt samleje forspil.

Mange kristne unge prakatiserer det der kaldes bikinigrænsen. Dvs. at kærtegn og berøring af kønsdele og bryster venter til man er gift. På den måde befrier I jer selv for at komme i en situation I ikke er parat til eller fortryder og I er samtidig med til at skabe en sund og naturlig forventning til ægteskabet som den perfekte ramme omkring det fulde sexuelle samliv.

Du skriver at du ikke har mærket nogen effekt på dit gudsforhold efter at I har ligget nøgne sammen. Nej, Gud bor heldigvis ikke i vores følelser. Hvordan vi føler og oplever vores forhold til Gud har bla. med samvittigheden at gøre. Hvis samvittigheden ikke mener at det vi gør er forkert, så bliver den heller ikke "dårlig". Men samvittigheden har ikke altid ret. Den indretter sig efter hvad jeg tror og hvilke værdier jeg bygger på.

Derfor handler det også for dig og din kæreste om at finde ud af sammen hvad I mener der er rigtigt og forkert - hvad I tror der er Guds vilje med jeres samliv. Når I har gjort jer dette klart, så vil samvittigheden også hjælpe jer til at holde fast i det.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også