30.01.2013 12:00 Alder: 7 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lysmesse

Nu på lørdag, 2. februar, kommer Kjørmes Knud. Knud er et gammelt ord for streng frost, og altså ikke en person. Og indtil helligdagsreformen i 1770 var dagen endda en helligdag. Den blev også kaldt kyndelmisse. En fordanskning af den latinske betegnelse for lysmesse. Dagen varsler også forårets komme.

Den umiddelbare bibelske baggrund for helligdagen er, at Jesus blev fremstillet i templet "da deres renselsdage i henhold til Moseloven var gået," som det hedder i Lukasevangeliet 2,22. En kvinde blev betragtet som uren i 40 dage efter barnefødsel, og den 2. februar er netop 40 dage efter Jesu fødsel.

Forårsvarsel

For de fleste havde kyndelmisse mest praktisk betydning: Dagen markerede at halvdelen af vinteren - som tidligere var meget strengere end den er i dag - var gået. Bonden gjorde status og skulle helst have halvdelen af foderet til sine dyr tilbage, og vejret varslede om foråret var på vej. En kraftig blæst skulle være et godt tegn.

Status

For de fleste moderne mennesker er kyndelmisse og Kjørmes Knud gået ganske i glemmebogen. Julen er forlængst forbi, og foråret er lige om hjørnet. Selv om kyndelmisse ikke længere er officiel helligdag, så er det altid vigtigt at se tilbage på julen og fejre, at lyset kom ind i verden. Og gøre status over, om det er Guds lys, der skinner i mit liv.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 30.01.2013

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også