29.03.2004 12:00 Alder: 15 yrs
Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Kampen i Getsemane

I filmens åbning bevæger kamera sig mellem grene og krat, det er mørkt, og vi ser Jesus ligge på jorden, han snakker med nogen. Vi bevæger os rundt om ham. Han er alene. Han ber til Gud, sin far. Han er bange, nærmest desperat, tryglende. Det er natten i Getsemane, natten hvor Jesus kæmper med sin angst. Det er filmet på en måde, så vi nærmest kommer snigende og er med på en skjult “kigger”. Og så slår det mig: Hvem så det egentlig? Hvem hørte Jesu kamp med angsten? Hvem så hvordan svedens angst piplede frem i ansigtet på ham som blodsdråber? Hvem så han kastede sig ned på jorden, som i overgivelse, udmattelse, desperation eller ydmyghed??

Passion Getsemane 100px

Passion Getsemane 210px

Sådan havde Jesus ikke tidligere opført sig. Men det er rigtigt. Det er ikke Mel Gibsons dramatiske påfund, der her er et dramturgisk anslag. Alle beretninger om Jesu liv, som vi har fra de fire evangelier, fortæller om den uhyggelige nat i Getsemane have. Og dog: Johannes nævner ikke noget om Jesu angstfulde bønner, tryglen og kamp. Pudsigt! For han var ellers den eneste af dem, der var der. Han var en af de tre disciple, Jesus havde taget med sig, der længst ind i haven for at få lidt støtte. Jesus havde bedt dem om at holde sig vågne, være opmærksomme på, hvad der skete og så at bede for ham. Så var han selv gået lidt væk, her ind mellem træerne og kastet sig ned og bedt. Men Johannes, Jakob og Peter, de kunne ikke holde sig vågne. Deres øjne var tunge, står der. Det er også det, vi ser her i filmes første scene. Jesus går tilbage til sine tre disciple, de vågner forskrækket op, og bliver stærkt påvirket af at se Jesus oprevet og angst. Sådan kender de ham ikke.

Hvad er det egentlig, der sker her? Jesus er bange, usikker på om han kan klare det. Han ved, hvad der er ved at ske. Filmen åbner med en profeti fra Esajas, skrevet flere hundreder år før denne nat. Den kender Jesus godt, han er fuldstændig klar over, hvad der skal ske. Han har også fortalt hans disciple om det (selvom de ikke rigtig har forstået det). Hvorfor så denne scene, hvor Jesus fristes til at løbe fra det hele? Er han ikke guddommelig? Er det her et glimt af Jesus, som både Gud og menneske? Dét der er så svært at forstå: Gud og menneske. Her er han måske mest menneske, eller kan man overhovedet tænke sådan? Kunne Jesus have opgivet dér i Getsemane? Kunne han have sagt fra? Jesus siger til de tre disciple, da han vækker dem: “Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt”. Det kunne være en forklaring på, hvorfor det var svært for disciplene, at holde sig vågne. De var fysisk trætte, selvom de måske gerne ville holde sig vågne, så kunne de ikke. Men måske er det lige så meget Jesu egen situation. Måske smager Jesus selv kødets skrøbelighed her? Måske er det her i Getsemane, at vi virkelig får chancen for at se, at Jesus gik i vores sted – at han blev menneske for at “smage” vores livsvilkår og at han gik i døden for at tage vores straf.

Hvis ikke Jesu død var en stedfortrædende død, så blegner betydningen, og det er et spørgsmål om den beretning, overhovedet havde overlevet. I det øjeblik, vi ser det som en stedfortrædende død, så bliver det ikke kun en historisk beretning – så er det et stykke af vores egen personlige historie. Vores livsvilkår har fået en ny dimension: vi ikke skal dø for vores synders skyld – den dødstraf har Jesus taget for os.

Det var den tro de første beretninger om Jesu liv og død var optaget af. Markus var en af dem der skrev sin beretning ned, og det kunne faktisk være ham, der på afstand havde set og hørt Jesu kamp med angsten, i mørket i Getsemane. Markus er den eneste af de fire evagelister, der nævner, at der var en ung mand der var fulgt med disciplene og Jesus ud til Getsemane, kun med et lagen om sig. Det kunne have været ham selv – nogen må jo have hørt, hvad der foregik, ellers ville vi ikke have hørt om det, og Mel Gibson havde måtte finde et andet dramaturgisk anslag – og vi havde måske haft vanskeligere ved at forstå, at Jesus blev menneske for at gå i vores sted.

Beretningen om Jesus i Getsemane står i

Mattæusevangeliet. 26,36-46 og Markusevangeliet 14, 32-42 og Lukasevangeliet 22, 39-46 og Johannesevangeliet 18,1-14


Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også