30.05.2007 12:00 Alder: 10 yrs
Ole Noermark Larsen

Skrevet af:
Ole Noermark Larsen

Kampen er vundet, men ikke forbi

I årtier kæmpede sangeren Michael Falch for at blive en god ateist. Men da han var ved bukke under for stress og alkoholisme og slog hovedet mod sin egen bund, mødte han den levende Gud. Stress og alkoholisme var ved at fylde bægeret med malurt, indtil tilværelsen tog en uventet drejning for én af flere årtiers største danske rocknavne. Men rejsen var lang, fortalte Michael Falch på Danske Kirkedage i Haderslev

Michael Falch

Hans barndom var brolagt med beruset vold i hjemmet, og senere greb han selv til flasken for bedre at tåle tilværelsen. Men for fem år siden fik han øje på sig selv som en alkoholiseret eneboer, der havde lagt musikken på hylden og var parat til også at droppe familielivet.

"Mit selvhad skreg til himlen! Jeg var slået og færdig, klar til at flytte i cam­ping­vogn. 'For at få frihed,' sagde jeg. Men det var frihed til at drikke i fred."

I dag kalder han alkoholens magt dæmonisk og sit eget misbrug en regulær besættelse. "Jeg havde mistet min frie vilje, og dæmonen Alkohol havde overtaget styringen. Den arbejdede i mig som en usynlig virus og rodede mig ind i et avanceret psykisk system, der var præget af absurd benægtelse af min reelle tilstand."

Gud eller intet

Michael Falch var sen til at ramme de åndelige akkorder. I årtier arbejdede han på at blive en god, rettroende ateist, men uden held. Og heller ikke rockmusikken kunne hjælpe en drukkenbolt.

"Til sidst kendte jeg kun to muligheder. Enten var det helt væk herfra, eller også var det Gud, for jeg havde udspillet rollen som Gud i mit eget liv. Den dag foldede jeg endelig mine hænder og bad: 'Din vilje ske, ikke min.' I tillid til, at bønnen kunne være bro til den tro, der kunne forandre alt." 

Tilførslen af alkohol blev stoppet, og han slog ind på en ædru livsvej, han har vandret ad i over fem år. Men kampene fortsatte, selv om alkoholen var væk og erstattet af sund mad, bøn og kirkegang. En dag sneg den tanke sig ind, at han måtte være det reneste menneske nord for Alperne.

"Det var selvretfærdigheden. Jeg blev fordømmende over for andre og fik problemer med alt og alle. Min selvfede fanatisme havde moppet tolerancen ud, og først sent vågnede jeg og så, at jeg var blevet hamrende skinhellig. Jeg havde glemt, at min nye livsvej ikke blev opnået, fordi jeg var en dygtig dreng, men på grund af Gud."

Den rene ånd

Engang troede Michael Falch, at troen var let, men nu ved han, at troen ikke er en vaccination imod livets smerte. Livet byder stadig på kampe og anfægtelser. Og måske er det bedst sådan, for det er snarere i anfægtelsen end i skråsikkerheden, at den rene ånd findes, forklarede Michael Falch.

"Den rene ånd findes i en lille bog, der er så enormt udfordrende, provokerende og samtidig fortrøstningsfuld og grænsenedbrydende, nemlig Det Nye Testamente. Hver dag kan jeg høre Jesus fortælle de beretninger, der kaster lys ind i mit liv og hjælper mig til at lære mig selv at kende på ny," sluttede sangeren og modtog kirkedagenes største applaus for sit bundærlige bidrag.


Ole Noermark Larsen

Skrevet af:
Ole Noermark Larsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også