02.12.2017 20:54 Alder: 10 days
Nikolai Meyer Olesen

Skrevet af:
Nikolai Meyer Olesen

Julen lugter lidt af stald

Du og jeg kan hurtigt glemme, hvad jul er. I vores stræben efter at holde den perfekte juleaften, med mad, gaver og hygge i lange baner, kan vi let fortrænge, hvad julen egentlig handler om.

Hvert år når vi nærmer os december, kommer følelsen af stress snigende. Der er så meget, der skal nås i december, at jeg ikke længere orker det.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er typen, der kommer i julestemning, så snart efterårsferien er overstået. Jeg er heller ikke fan at supermarkeder, der i september begynder at gøre klar til jul.

Faktisk har jeg svært ved overhovedet at komme i julestemning, før kalenderen viser den 20. december, og alt så småt er ved at være klar til jul.

Jeg er ikke pessimist

Jeg ønsker ikke at være julepessimist, når jeg skriver sådan. Mit formål er ikke at få nogen til at holde op med at holde jul, og jeg har forståelse for, at nogle går mere op i julen, end jeg gør. Men julens budskab er efterhånden gået tabt i julegaveindkøb, julemarkeder, julehygge, julekalender, julemand og alt muligt andet, man kan sætte jul foran.

For julen har et helt andet fokus end en hyggelig aften i en mørk tid.

Jul er lig med Jesus

Jul handler om Jesus. Julen er en fejring af Jesu fødsel for mere end 2000 år siden. En fødsel der var så vigtig en begivenhed, at vores tidsregning er indstillet efter den. Jesus var Guds søn, der blev født som menneske.

Det var helt sikkert ikke en hyggelig begivenhed. Fødslen fandt sted i en snusket stald i Betlehem. Der har sandsynligvis lugtet af ged. Hygiejnen har været helt i bund, så det har ikke været et rart sted at opholde sig – og på ingen måde egnet til en fødsel.

Men lige der blev Jesus født. Lige der blev Gud menneske. Det er det, vi fejrer, når vi holder jul. Dermed ikke sagt, at vi skal stoppe med alle traditionerne, de er bare ikke essensen af julen.


Nikolai Meyer Olesen

Skrevet af:
Nikolai Meyer Olesen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også