28.04.2018 18:44 Alder: 200 days
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Jorden rundt på ét sekund

Siden internettet er kommet, kan man få sendt data jorden rundt på ganske få sekunder. Men i årtusinder har man kunnet få sendt stort set hvad som helst jorden rundt på ét sekund


Da jeg begyndte at lære Gud at kende, havde jeg rigtig mange spørgsmål til kristendommen. For eksempel fortalte mine kristne venner mig, at de bad til Gud for andre mennesker. ”Nå”, sagde jeg ”Og hvad sker der ved det?” De fortalte, at der kunne ske hvad som helst. Måske gav Gud vedkommende trøst , eller gjorde vedkommende tryg, eller sendte en engel til at beskytte vedkommende – eller gjorde vedkommende rask eller satte en ny aksel i vedkommendes bil midt ude på en øde afrikansk landevej. Jeg fattede ikke rigtig, hvad de talte om.

Intet er umuligt for Gud

Med årene har jeg selv oplevet det, så nu tror jeg på det. Og for mig er det ganske logisk. Hvis man tror på Gud, så tror man, at intet er umuligt for ham. Han er overalt på én gang. Så selvfølgelig kan jeg sidde i Danmark og bede ham hjælpe nede i Afrika, og han gør det med det samme.

Det er faktisk en superfed ting ved at være kristen. Vi kan støtte hinanden worldwide hele tiden. Ikke bare med nuller og ettaller (som  dybest set er det eneste, nettet kan sende), men med al mulig form for hjælp og vejledning. Alt det, som Bibelen med et fagudtryk kalder for ”Guds velsignelse”.

Der er stadig mange ting omkring det med at bede Gud hjælpe andre, som jeg ikke forstår. For eksempel hvorfor han nogle gange handler meget konkret, og hvorfor han andre gange tilsyneladende slet ikke gør noget. Men sådan er det med al bøn. VI kan ikke overskue Guds tanker og planer. Men vi må tro på, at han altid er den stærkeste og kærligste og klogeste. Også når vi sender bønner worldwide.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også