02.12.2015 14:09 Alder: 2 yrs
Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

Jesus - stjerne for en aften

Jeg skulle lige kigge en ekstra gang efter, da bussen kørte forbi mig den anden dag. Kunne det virkelig passe? Stod der virkelig: Jesus – stjerne for en aften? Ganske rigtigt. En århusiansk kirke har købt reklameplads på bybusserne for at kunne spørge om det. Og jeg synes egentligt, at det er et godt spørgsmål.


Jesus Christ Superstar (Wikimedia CC BY-SA 3.0)

Jesus er rimelig populær på dette tidspunkt af året. Der er ligesom højsæson for den gode historie, om barnet der kom til verden i dårlige kår, men som viste sig at være noget helt særligt – meget Harry Potter-agtigt. Vi køber den. Vi kan måske også overtale os selv til at tage i kirke juleaften for at høre Juleevangeliet og synge sangene om at ”Et barn er født i Betlehem” eller ”engle daler ned i skjul”, fordi det ligesom er en del af pakken. Der er harmløst, og det er hyggeligt, og så er det gratis at abonnere på. Det er i hvert fald måske rigtigt. Faktisk er der 50 % chance.

Enten-eller

Enten er historien om Jesus usand, eller også er historien sand. Det er 50-50. Man kan ligesom vælge at tro på det ene eller det andet. Alligevel bliver julen en gråzone af gradbøjninger. For måske tror jeg ikke på Jesus resten af året, men i julen kan jeg godt finde en lille tro frem i mig selv. Jesus bliver min stjerne for en aften. Så er min tro ikke enten-eller, men både-og. Narnia-forfatteren C.S. Lewis skrev en kommentar til dette i sin bog "God in the Dock":

One must keep on pointing out that Christianity is a statement which, if false, is of no importance, and, if true, of infinite importance. The one thing it cannot be is moderately important.

Vigtigheden af historien om det frelsende barn i krybben er ikke kun vedkommende i julen. Enten er det altid vedkommende, og ellers er det aldrig vedkommende. Enten frelser han dig på den sidste dag fra universets ondskab, eller også er du overladt til dig selv.

Jeg tror på, at stjernerne også lyser på sommerdage, og som Den Store Ledestjerne, tror jeg også på at Jesus gør det. Hvad tror du på?


Line Reckweg Nissen

Skrevet af:
Line Reckweg Nissen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også