02.06.2019 16:50 Alder: 142 days
Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Jesus gjorde døden til en dør

Døden sætter en grænse for livet. Jesus har gjort denne begrænsning til en dør til en evighed uden grænser


Valgkampen raser. Partilederrunder, krydsild og hede politiske diskussioner er hverdagskost på de danske TV-kanaler. Hvem kommer med de bedste argumenter? Hvem kan finde flest penge til populære formål? Det er tid for rullende milliarder.

Men hvorfor kan man ikke gøre det hele? Vi synes jo alle, at sygeplejerskerne skal have gode vilkår, at de ældre skal have det godt, at børnene skal have gode vilkår i skolen og børnehaverne, at klimaproblemerne skal løses.

Verden er begrænset

Politik handler om penge og om prioritering. Vi kan ikke alt, fordi vi lever i begrænsningernes verden med begrænsede midler. Nogle har ikke mad nok, andre har ingen seng af sove i. Selv i Danmark må nogle ufrivilligt tilbringe nætterne under åben himmel.

Begrænsninger er der nok af. En del af dem kan der gøres noget ved, men én må vi alle leve med.

Uanset hvor mange milliarder vi sætter på højkant, kan vi aldrig afskaffe døden.

Den er et vilkår, der kom ind i verden, da Adam og Eva spiste af den forbudne frugt.

En evighed uden grænser

Gud har skaffet en løsning. Han sendte sin søn og lod ham dø på et kors. På den tredje dag forlod Jesus graven og satte dermed døden ud af kraft.

Det lyder måske lidt underligt, for vi holder jo stadig begravelser! Men Jesus gjorde døden til en dør ind til det evige liv. Ind til en verden uden begrænsninger. Her er der ingen, der sulter, sover på gaden eller bliver syge og dør. Her er der ikke behov for at prioritere.

Vil du med til den verden?

Så kan du sige det til Jesus. Han tager dig gerne med.

Håber vi ses!


Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 02.06.2019

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også