28.09.2017 17:11 Alder: 76 days
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Jeg er tryghedsnarkoman

Tryghed er et af de grundlæggende behov for os mennesker, men det er ikke ligegyldigt, hvor vi søger efter den

Jeg er vist ikke det eneste menneske, der bruger en del af min mentale kapacitet på at finde tryghed. Det er afgørende for mig at kunne føle mig sikker. At kunne lægge mig til at sove uden at frygte nævneværdigt for, at hele min verden er styrtet i grus, når jeg vågner igen.

Ordet 'tryghedsnarkomaner' blev kendt i det danske sprog, da Vita Andersen i 1977 udgav en digtsamling med det navn, men fænomenet har vist altid fulgt os mennesker – vi er afhængige af tryghed. Det er der jo en god grund til. Verden indeholder farlige ting, som det er nødvendigt at tage højde for. Så vi er afhængige af tryghed, ligesom en stofmisbruger er afhængig af stoffer.

Kalkpuds og orkaner

Nu kan man finde sin tryghed i mange ting. I Bibelen står en beskrivelse af personer, der vælger at pudse deres vægge, så huset ser flot ud: ”Sig derfor til dem, der pudser væggen, at den vil vælte; når regnen skyller ned, og haglene falder, når orkanen bryder løs” (Jeremias’ Bog kapitel 13 vers 11).

Det er klart nok, at når der kommer en orkan, kan maling og kalkpuds ikke få et hus til at bestå. Symbolsproget vil sige os, at det gælder om at forberede sig på livets orkaner på en god måde. Ja, ikke bare på livets orkaner, men også på den allersidste orkan, hvor døden kommer.

Da jeg begyndte at opdage, at Gud findes, kom det med tryghed hurtigt på banen. Jeg opdagede, at en total tryghed kræver noget, der står totalt fast. Uanset alt i denne verden. Uanset liv og død. Det gør kun Gud. Han er det trygge sikre 'hus' at gå ind i, når orkanerne kommer. Så skidt pyt med om andre synes, at huset ser flot og trendy ud. Det vigtigste er ikke malingen, men hvor solidt det er.

Dagen efter

Som et offer for orkanen 'Irma' sagde bagefter: ”Nu kan jeg så gå og smide alt ud fra mit gennemblødte hus. For det er alt sammen ødelagt. Men jeg lever dog”. Sådan er Guds sikkerhed i denne verden ofte. Vi undgår ikke at blive våde og få ting i vores liv ødelagt. Sådan er menneskelivet. Men Gud lover os, at hvis vi holder os til ham, vil vi altid bevare fællesskabet med ham og hans kærlighed. Han vil altid være nær med trøst og styrke og glæde. Og den dag, dødens orkan synes at tage selv vores liv – så vågner vi op hos Gud i den totale og stormfri sikkerhed for evigt. Det øver jeg mig i at turde tro på, hver gang stormene trækker sig sammen i mit liv.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også