11.08.2005 12:00 Alder: 12 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Intolerance og agurker

Her i agurketiden er det fristende for politikere og journalister at glide med på den bølge af politisk korrekthed, der for tiden står meget stærkt i Danmark. En bølge, der på overfladen ser virkelig tolerant ud. Men dens dybdebevægelse går – som typisk for bølger – den stik modsatte vej.

Agurketid 100

Fokus 11.08.2005

Agurketid 210

I ”agurketiden”, hvor der ikke rigtig sker så meget, må man jo ty til de gamle prøvede tricks: skandaler omkring penge og sex. I hvert fald har både socialministeren og BT været ude med riven efter den ”forfærdelige højrefløj” i Folkekirken – Indre Mission. Det er da glædeligt, at de ”eksperter”, som BT citerer i deres smædeartikler om Indre Mission, tydeligt har tilkendegivet, at de er blevet fuldstændig fejlciteret og misbrugt. Men det værste ved den slags svinestreger fra aviserne er, at folk nok husker de løgnagtige overskrifter, men sjældent noterer sig de dementier, protester og rettelser, der senere kommer.

Tvangsomvendelser

Socialminister Eva Kjer Hansen er faldet over, at Foreningen Agape muligvis har brugt 8 mill. i offentlig støtte til at ”tvangsomvende” homofile til at blive heteroseksuelle. Dette er i sig selv hen i vejret. Men jeg vil mere knytte til ved det principielle.

For agurker eller ej: her prøver man at glide med på den bølge af politisk korrekthed, der på overfladen ser virkelig tolerant ud. Men dens dybdebevægelse går – som typisk for bølger – den stik modsatte vej.

Kamp for forståelse

På overfladen er det en kamp for, at en tidligere foragtet og forfulgt gruppe mennesker nu får samme rettigheder som alle andre. Og det kan i princippet kun være en rigtig god ting. Gruppen er dem, som Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) mener at repræsentere. Og det er sandt, at de i lang tid ofte har lidt under en iskold afvisning fra de fleste ”normale”. Alle tiltag, der kan være med til at disse mennesker møder sand varme og forståelse, kan jeg kun støtte!

De skal naturligvis respekteres for deres meninger og følelser. Men jeg vil samtidig bede om forståelse for de meninger og følelser, som er mine! Bede om tolerance i stedet for intolerance! Bede om fair play i stedet for kætterjagt! Som en efterhånden godt afprøvet sætning siger: ”Der er ingen, der er så intolerante, som de, der kalder sig ”tolerante” er det overfor dem, de kalder ”intolerante”.

Homoseksualitet er problematisk

LBL og alle dem, der ikke tør andet end følge den nye politiske korrekthed, udviser nemlig ofte en knusende intolerance overfor sådan nogen som mig, der bliver nødt til (det er sandelig ikke noget, der morer mig!) at måtte stå fast på det, jeg anser for sandt: at homoseksuelle følelser er fordrejet seksualitet og ikke en naturlig normal-tilstand.

Jeg foragter naturligvis ikke de homoseksuelle og vil absolut ikke være med til at tvinge nogen ind i nogen form for behandling. Men der er brug for hjælp og forståelse til de mennesker, der selv oplever deres homoseksuelle orientering som et problem! Som selv er overbevist om at praktiseret homoseksualitet er imod Guds bud.

Afviser hjælp

Når Eva Kjer Hansen kunne sige i TV-avisen, at hun bestemt må tage afstand fra at vi skal støtte nogen, der vil ”helbrede folk fra deres homoseksualitet”, så ligner det for mig at se en misforstået kætterjagt. En del homoseksuelle kristne ser det – som landslederen for Agape også sagde i samme TV-avis – som et stort problem at have en homoseksuel orientering. De ønsker hjælp til at ændre eller kontrollere deres seksuelle orientering. Og de har ingen andre steder at gå hen for at få hjælp – hverken LBL eller Kjer Hansen vil hjælpe dem. Hvorfor må dette hjælpearbejde ikke støttes? Vel kun fordi det for tiden er en politisk fy-tanke at nogen kan mene, at det ikke er helt naturligt og uproblematisk at være homoseksuel!

Selvfølgelig kan man score nogle billige politiske point på at drive intolerant kætterjagt på Indre Mission. BT opfinder en sag om tvangsægteskaber i IM. Socialministeren opfinder en sag om offentlig støtte til tvangsomvendelse af homoseksuelle. Men det er hverken god journalistik eller en hjælp for de homoseksuelle eller andre som er kommet i klemme.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også