17.05.2004 12:00 Alder: 14 yrs

Skrevet af:
Rikke Thomassen

Indtil døden skiller jer ad

Mary har fået sin prins, og Frederik har fået sin prinsesse. Det er skønt. Det er lykkeligt. Det er helt igennem fantastisk. Men hvem tænker på, at Gud var med? Sikke en medspiller at have med i sit ægteskab. Gud. Det bliver ikke bedre og større. Og alligevel vælger mange at bryde det løfte, de har givet til hinanden og Gud. De bliver skilt igen.

bryllup kryds lille

bryllup kryds stor

Danmark har fået en kronprinsesse, Mary har fået sin prins, Frederik har fået sig en kone, og Mary har fået en mand. De har sagt ja til at elske og ære hinanden, leve med hinanden i både medgang og modgang, indtil døden skiller dem ad.

Det er skønt. Det er lykkeligt. Det er helt igennem fantastisk. Men hvem tænker på, at Gud var med? Jo, de blev godt nok gift i en kirke, for sådan gør man jo i Danmark. Men hvem tænker på at Gud deltog? Det var Gud, der viede de to sammen. Det var ikke kun hinanden de lovede, at de ville elske og ære hinanden indtil døden skiller dem ad. De lovede også Gud det. Ligesom Gud har velsignet bruden og brudgommen og deres ægteskab.

Gud som medspiller

Sikke en medspiller at have med i sit ægteskab. Gud. Det bliver ikke bedre og større. Det bliver ikke mere fuldkomment. Men hvor er der uendelig mange, som ikke tager denne medspiller alvorligt, og som ikke bruger denne medspiller i sit daglige liv. For hvem kirken blot er et romantisk, smukt og traditionsbundet sted at holde sit bryllup. Og hvor Gud er uendelig ligegyldig i den sammenhæng.

Jeg vil glæde mig over, at Mary og Frederik valgte kirken til deres bryllup. Jeg vil glæde mig over, at de nu er velsignet af Gud. Jeg vil glæde mig over, at de har fået godt begyndt på deres ægteskab, fordi Gud var med fra begyndelsen. Og så vil jeg håbe, at Gud fortsat får lov til at være en del af deres ægteskab. Ligesom jeg håber, de vil blive ved med at elske og ære hinanden. Og leve sammen indtil døden skiller dem ad. I modsætning til så mange andre.

15.000 bliver skilt hvert år

Hvert år bliver omkring 35.000 gift i Danmark. Men omkring 15.000 bliver også skilt hvert år. Det er ulykkeligt mange der bryder deres løfte til hinanden – og mange (dem der er blevet kirkeligt viet) bryder også deres løfte til Gud.

Hvorfor bliver de skilt? Glemmer de at passe godt på hinanden? Glemmer de hinanden? Glemmer de at elske og ære? Glemmer de at de har lovet hinanden, at de vil blive sammen i medgang OG modgang. Bør man ikke blive sammen, når man har lovet hinanden det? Eller er det for umoderne? Lugter det af tvang? Er der for lidt fri vilje i det? Ja, vi skal jo ikke gøre noget, vi ikke har lyst til … eller?

Tvunget til at blive sammen

Jo, jeg mener egentlig, at der ligger tvang i det. Kærlighed og tvang kan godt hænge sammen. Vi er tvunget til at blive sammen, når vi har sagt ja til hinanden. Men jeg har til gengæld frivilligt sagt ja til min mand. Ingen har tvunget mig. Jeg kunne have valgt en anden mand. Men det gjorde jeg ikke. Ligesom Frederik og Mary valgte hinanden. Helt frivilligt. Ingen tvinger dem.

Men nu har de frivilligt lovet hinanden, at de vil blive sammen. Og de har lovet Gud det, ligesom Gud har velsignet dem – sammenføjet dem. Så skal de blive sammen. Ganske enkelt. Hvad Gud har sammenføjet, kan et menneske ikke adskille. Måske er det tvang? Tjaaahh … men det er i hvert fald også kærlighed.

Jeg er gift. Jeg elsker og ærer min mand i medgang og modgang. Og vi skal aldrig skilles ad, før døden kommer over os. Det er ikke noget jeg tror eller håbet. Det er noget, jeg ved.


Skrevet af:
Rikke Thomassen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også