Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard
Hvordan være parat til Jesu genkomst?
Der er mindst to ting, der er vigtigt at have for øje, når der skal arbejdes med teksten fra Matthæusevangeliet kap. 25: 1) fortællingen er en lignelse, dvs. at det ikke er alle elementerne, der er centrale, men at fokus findes i teksten pointe, og 2) fortællingen/lignelsen er en del af en større tale, Jesus holder. Den begynder i kapitel 24,3 og slutter i 26,1. Det betyder, at vel har teksten en betydning i sig selv, men den større mening findes i tråd med det budskab, Jesus vil have frem i sin tale om de sidste tider og hans genkomst.
Det er godt set, at teksten i 25,1-13 ("Om de ti brudejomfruer") ikke handler dels om 5 kristne og dels om 5 ikke-kristne. Alle ti må opfattes som kristne. Udgangspunktet i lignelsen er, at de alle kender brudgommen, som her skildres som Kristus. De venter alle på, at han skal komme med sin brud for at føre hende – og vennerne – hjem til sig for at feste.
Nogle undrer sig over, at brudgommens brud ikke omtales yderligere i teksten. Jeg tror, at det primært sker af den årsag, at Jesus vil lægge fokus på og lignelsens pointe i, hvordan den enkelte kristne venter på ham – i udholdenhed/trofasthed eller sløvhed/dovenskab.
Alle ti brudejomfruer falder i søvn! Det er vigtigt at lægge mærke til. Brudgommen kan komme, om vi fysisk sover eller er vågne. Men det er ikke den tilstand, der er i fokus her. Det er den åndelige forberedende tilstand, teksten omhandler. I 24,37-41 formaner Jesus om, at hans komme skal være 'pludseligt'! Når han kommer, er der ikke tid til at gøre sig klar i egen kraft. Når han kommer, er det altafgørende, at man (du og jeg) er parat til at tage imod ham.
Her findes forskellen mellem de to grupper af brudejomfruer. Den ene gruppe var klar, hvad enten de sov eller var vågne – de var forberedte på hans komme og ventede i tro. Den anden gruppe var ikke klar, da de ikke havde gidet at ulejlige sig med at være forberedte – de var uforberedte på hans komme og udviste ligegyldighed og sløvhed. I sammenhængen taler Jesus derfor stærkt om at være vågne og rede (jf. 24,42-33; 25,13).
Hvad så med olien? Er den et billede for noget i troslivet? Mange har forsøgt sig med, at olien symbolsk er gode gerninger, Helligånden osv. Jeg tror, at vi skal passe på at drage disse konklusioner, da fokus i teksten ikke er på lamperne, men på hvordan man møder Kristus – også når det viser sig, at han umiddelbart i forhold til forventningerne er 'forsinket'
Olien er mere et element i lignelsen, som viser, at de tåbelige jomfruer var uforberedte, og at dette er årsagen til, at de til sidst bliver lukket ude af bryllupssalen. Tankegangen kendes dels fra Ordsprogenes Bog 13,9; 24,20 og Jobs bog 18,5 dels fra den jødiske forståelse, at lære og liv/gerning hænger sammen – billedligt brugt om hhv. de kloge og de tåbelige (se også Matthæusevangeliet kap. 7,24-27).
Derfor bliver mit svar også på dit spørgsmål om, "hvordan vi kan se, om vi har olie nok på lampen", at det kan vi ikke direkte og skal heller ikke. Som sådan kan troen (lære og liv/gerninger) ikke måles. Og Gud ske tak for det. Jesu pointe er, at du og jeg skal være parate, vågne og rede til at tage imod ham, når han kommer.
Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard
Lagt på nettet 29.01.2002
